Skip til primært indhold

Årsrapport 2024

Årlige status på aktiviteterne i Rygmedicinsk Forskning under Rygcenter Syddanmark på Kolding Sygehus.

Om årsrapporten 2024

Vores årsrapport udgør en årlig status for aktiviteterne i Rygmedicinsk Forskningsenhed. Vi har her på siden lavet en sammenfatning af rapporten for 2024.

Du kan få tilsendt den fulde rapport ved at kontakte os på forskning.rygcenter@rsyd.dk 

Opsummering af årsrapporten 2024

I 2024 har vi i Rygmedicinsk Forskningsenhed taget betydelige skridt frem imod at nå de målsætninger, vi har opstillet for os selv i vores forskningsstrategi.

I 2024 flyttede Rygcenteret til nye rammer i Kolding og vi har derfor haft et særligt fokus på at fastholde et godt arbejdsmiljø og gode betingelser for at bedrive forskning. I løbet af året har vi også haft et særligt fokus på at beskrive uddannelsesforløb og at skabe endnu bedre betingelser for at være ph.d.-studerende i vores enhed. Vi arbejder ligeledes løbende med forskellige udviklingstiltag fx vedr. implementering af forskning.

Herunder har vi i punktform opsummeret årsrapportens hovedresultater for 2024:

  • Enheden består af tre seniorforskere, en datamanager, en forskningssekretær, en forskningskoordinator, tre ph.d.-studerende og en forskningsleder
  • I juni 2024 afholdt vi tiltrædelsesseminar for to adjungerede professorer: Kieran O’Sullivan, Professor of Physiotherapy, University of Limerick og Greg Kawchuk, Professor, Faculty of Rehabilitation Medicine - Physical Therapy, University of Alberta

Herudover har vi:

  • Vejledt 15 kandidatspecialestuderende
  • Indhentet 1.309.740 kr. i eksterne fondsmidler.
  • Publiceret 32 fagfællebedømte forskningsartikler med en gennemsnitlig impact factor på 2,68 (0,7-5,9)
APPFWU02V