Skip til primært indhold

Ofte stillede spørgsmål om mad

Find svar på de hyppigst stillede spørgsmål om mad på sygehuset.

Køkkenets menuplaner hænger i sengestuerne eller i spisestuerne. Du kan også bede om køkkenets folder med info og menuplan, når køkkenets mellemmåltidsværter kommer. De serverer mellemmåltider for dig hver formiddag og hver eftermiddag på udvalgte afdelinger.

Hvis mellemmåltidsværterne ikke kommer, så spørg plejepersonalet efter en folder. I folderen kan du læse om morgenmad, mellemmåltider, frokost, aftensmad og hvilken mad du kan få hele døgnet. Vi har både små og store tilbud hele døgnet, som f.eks. hjemmelavet is, jordbærgrød, vores kolde frokostbakker og 3 varme livretter, som er valgt af patienterne.

Når du bliver indlagt, skal du blot informere plejepersonalet om dine særlige behov, så sørger de for at bestille en diæt i køkkenet. Vi kalder alle specielle behov for diæter.

Din familie og venner kan hente mad i spisestuen på din afdeling og spise sammen med dig. De skal blot bestille mad online, udfylde oplysningerne, og betale med dankort. Kvitteringen på mobilen skal blot vises til det personale, som står i buffeten, når du henter maden.

Der findes en folder, om hvordan du betaler mad online. Den hænger i spisestuerne.

Hvis du får besøg af mellemmåltidsværterne, så spørg efter opskriften her. Ellers spørger du plejepersonalet, som kan ringe til køkkenet, som så finder opskriften til dig.

Når du ikke skal indlægges, har alle vores ambulatorier et udvalg af forskellige madtilbud til dig. Det er meget forskelligt, hvad du kan få. 

Hvis du får besøg af mellemmåltidsværterne om formiddagen og eftermiddagen, kan du altid spørge dem. Ellers skal du spørge plejepersonalet, så kigger vores supervisor forbi. Køkkenets supervisorer er køkkenpiger, som hele tiden løber rundt på afdelingerne for at hjælpe med maden, besvare spørgsmål eller vejlede  både servicepersonale, plejepersonale og også patienter, hvis I har brug for det.

Du kan altid kende køkkenets supervisor, da de som regel har røde forklæder på.

APPFWU02V