Stomipleje
skiftevejledning
Sådan skifter du stomibandagen
Sæt en affaldspose i bukselinningen med et par klemmer. Aftag den gamle plade/pose forsigtigt.
Check pladens bagside for at vurdere, om der er fugt, som er trængt ind under pladen og har opløst den. Kassér den brugte bandage i affaldsposen.
Afvask stomi og hud med en våd gazeserviet. Huden tørres, men ikke selve stomien.
Mål stomiens diameter med en skabelon eller skydelære, klip hullet 1-2 mm større end stomien.
Stomien er hævet i størrelse, men den svinder meget allerede i løbet af den første uge efter operationen. Stomiens størrelse kan svinde ca. 1 cm i løbet af 4-8 uger. Du skal derfor måle stomiens diameter hyppigt i starten, og på sigt 1 gang om måneden.
Påsæt bandagen, indefra stomien og ud, så folder i klæberen undgås.
Vær opmærksom på tegn til hudproblem
Huden omkring stomien skal se lige så normal ud som resten af huden på maven Hudproblemer skyldes i de fleste tilfælde en utæthed mellem stomien og posen. Afføringen kan trænge ind under stomibandagen og give irritation af huden.
Årsagerne kan være flere, f.eks. at hullet i stomipladen ikke er tilpasset stomiens størrelse korrekt. Når en bandage skiftes, er det vigtigt at være opmærksom på hudens udseende.
Er der synlige ændringer i huden, bør der tages kontakt til stomisygeplejersken, som kan hjælpe med at finde årsagen og løse problemet.
|
Kontakt Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Beriderbakken 4 7100 Vejle 79 40 50 00 |
|
pinfoSLB-1749254457-38 143687 | 14.10.2026 |