Skip til primært indhold

Vandafgang uden veer

Til terminen

Når barnet ligger inde i livmoderen, er det omgivet af fostervand og fosterhinder. Fødslen kan gå i gang ved, at der går hul på fosterhinderne og vandet siver ud. Fødslen er dog ikke aktivt i gang, før der er regelmæssige veer.

Vi har vurderet, at dit barn har det godt. Du kan derfor tage hjem i nogle timer, indtil veerne bliver regelmæssige.

Hvis veerne ikke begynder af sig selv eller ikke bliver regelmæssige, vil vi gerne se dig igen, så vi kan sætte fødslen i gang. Vi aftaler med dig, hvornår du senest skal møde på Fødeafsnittet igen.

I timerne, hvor du er hjemme, skal du ringe på telefon 76 36 24 44 hvis:

  • Du får feber (>37,8). Mål i endetarmen ca. hver 4. time.
  • Du får influenzalignende symptomer eller konstante smerter i livmoderen.
  • Fostervandet bliver grønligt, brunligt eller ildelugtende.
  • Du får veer eller begynder at bløde fra skeden
  • Barnet er mere stille end vanligt.

I ventetiden derhjemme er det godt at spise, drikke og hvile, så du kan samle kræfter til fødslen.

Hvis du har spørgsmål eller har behov for at tale med en jordemoder, er du naturligvis også velkommen til at ringe til Fødeafsnittet.

Kontakt

Kvindesygdomme og Fødsler

Sygehusvej 24

6000 Kolding

Fødeafsnittet

76 36 24 44

www.sygehuslillebaelt.dk/gynobs


pinfoSLB-1926437636-74 104106   |   24.06.2026

APPFWU02V