Skip til primært indhold

Ultralydsscanning af nyrer og urinveje

Undersøgelse med fuld blære

""

Du skal scannes med ultralyd for at få et mere præcist billede af dine nyrer og urinveje.

Sådan forbereder du dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig inden undersøgelsen, da det er afgørende for, om vi kan undersøge dig. Kontakt os altid, hvis du er i tvivl.

Fyldt blære

For at vi kan gennemføre undersøgelsen, skal du have en fyldt blære. Derfor skal du være opmærksom på, at:

  • du ikke må tisse de sidste 2 timer før undersøgelsen.
  • du højst må drikke 0,5 liter væske de sidste 2 timer før undersøgelsen.

Sådan foregår undersøgelsen

Ved en ultralydsscanning bruger vi lydbølger til at danne billeder på en computerskærm. Du kan ikke mærke lydbølgerne, og scanningen er ufarlig.

Vi smører gelé på din hud og fører et ultralydshoved hen over huden med et let pres. Ultralydshovedet sender billeder til en computerskærm, som vi kigger på under selve undersøgelsen.

Undersøgelsen varer cirka 15 minutter, og du kan tage hjem umiddelbart efter.

Sådan får du svar

Du får resultatet af undersøgelsen af den læge eller afdeling, som har henvist dig.

Kontakt

Røntgen og Scanning

Sygehusvej 24

6000 Kolding

76 36 26 83

Røntgen og Scanning

Beriderbakken 4

7100 Vejle

79 40 53 00

Røntgen og Scanning

Østre Hougvej 55

5500 Middelfart

63 48 44 40


pinfoSLB-1173572183-69 176530|18.03.2026

APPFWU02V