Skip til primært indhold

Patienter og pårørende

På vores afdeling bliver du tilbudt udredning og genetisk rådgivning om arvelige sygdomme i familien og om mistanke om arvelige sygdomme hos dig selv eller i familien

Henvisning

Når du er blevet henvist til genetisk rådgivning, vil du få tilsendt et brev med information om opstart af den genetiske udredning. For at kunne rådgive dig bedst muligt, vil vi i samarbejde med dig vurdere, hvilke oplysninger der er relevante for rådgivningen.

Det kan være nødvendigt at indhente journal-oplysninger på dig og dine slægtninge i forbindelse med udredningen. I så fald har vi brug for en samtykkeerklæring

Når alle relevante informationer foreligger, vil en læge vurdere din risiko og informere dig om dine muligheder ved en genetisk rådgivningssamtale.

Rådgivning

Rådgivningen foregår i ambulatorium i Vejle, Esbjerg og Aabenraa. Den afdækker både din personlige risiko og familiens risiko for en arvelig sygdom.
Den indeholder desuden information om forebyggelse, om der er mulighed for gentest, og om der kan tilbydes fosterundersøgelser i graviditeten. Se mere i vores pjece om genetisk rådgivning.

Når din sag afsluttes, vil du modtage en skriftlig vurdering fra afdelingen.

Læs mere om

APPFWU02V