Informeret samtykke
Du har ret til at blive grundigt informeret om din sygdom og behandling på en måde og i et sprog, du forstår. Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår, eller hvis du vil vide mere.
Du har blandt andet ret til information om:
- Hvad du fejler.
- Hvilke behandlinger, der findes, og hvilken vi vil anbefale dig.
- Hvad vi forventer af behandlingen.
- Mulige komplikationer og bivirkninger til behandlingen.
- Hvad kan der ske, hvis du ikke ønsker behandling.
Informeret samtykker
Når du er under 15 år, er det dine forældre, der skal godkende (give samtykke til), om en behandling skal sættes i gang eller fortsætte. Du skal også have information og tages med i beslutningen.
Fra du fylder 15 år, er det dig, der kan godkende (give samtykke til) om en undersøgelse eller behandling skal sættes i gang eller fortsætte. Indtil du fylder 18 år, skal dine forældre som hovedregel også informeres og tages med i beslutningen.
Hvis lægen ændrer behandlingen, skal du have nye informationer, og du skal igen tage stilling til, om du vil give tilladelse (samtykke).
Hvis lægen vurderer, at du ikke selv kan træffe beslutning om behandlingen, er det dine forældre (den/de der har forældremyndigheden), der giver tilladelse (samtykke) på dine vegne, selvom du er over 15 år.
I livstruende situationer, hvor du ikke kan give samtykke, kan lægen give dig akut behandling, uden at spørge først.
I særlige situationer f.eks. når det gælder prævention (f.eks. p-piller) eller behandling af seksuelt overførte sygdomme kan informationerne til dine forældre begrænses af hensyn til dig.
Når du er over 18 år, er det alene dig, der kan give tilladelse til behandling. Men det kan være en god ide at inddrage dine forældre eller venner i beslutningen.
Aktindsigt
Når du er under 18 år, kan dine forældre bede hospitalet om at få en kopi af journalen. Det er hospitalet, der bestemmer, om de må se din journal.
Når du er over 18 år, kan du se din journal sund-hed.dk, hvis du har NemID.
Ordbog
Aktindsigt:
Se oplysninger om dig selv, f.eks. i din journal.
Fortroligt:
Hemmeligt.
Personalet:
Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, skolelærere, pædagoger.
Personlige forhold:
Private oplysninger om dig.
Prævention:
Beskyttelse mod graviditet som f.eks. p-piller og kondom. Kondom beskytter også mod seksuelt overførte sygdomme.
Pårørende:
Din familie, dine venner evt. kæreste og andre der står dig nær.
Samtykke:
Godkende eller give lov til.
Sociale myndigheder:
Kommune og stat.
|
Kontakt Børne- og Ungeafdelingen Sygehusvej 24 6000 Kolding 76 36 33 12 |
|
pinfoSLB-655458838-47 148926 | 02.07.2026 |