Skip til primært indhold

SelfCare Kolding

Information om brug af SelfCare-stuerne i Dialysen, Kolding

Hvis du er SelfCare-patient i Dialysen på Kolding Sygehus, lukker du dig selv ind, gennemfører behandlingen og rydder op efter dig.

Adgang til SelfCare

Benyt sygehusets hovedindgang. Hvis døren er låst, skal du ringe på dørklokken ved hovedindgangen, som er på standeren på venstre side. Fortæl, at du skal i SelfCare-dialyse. Så bliver du lukket ind. For at komme ind på P-gangen, skal du bruge det udleverede personlige kort. Scan dit sundhedskort på velkomstskærmen ved p-gangen eller i cafeen i Dialysen.

Medbring hjemmefra

Husk at medbringe din dialysemappe og eventuelt vådliggeralarm. Bruger du anden væske end C298 eller andre kanyler end gul med 30/50 cm aflaster, skal du tage det med hjemmefra.

Sådan fungerer SelfCare

Husk altid at vaske og spritte hænder, før du tager noget i skabe eller depot.

Før opstart på dialyse

  • Læg adgangskortet på sengebordet. Tag telefonen over til dig, inden du begynder på dialysen. Den kan bruges til at ringe til vagthavende læge i akutte situationer.
  • Find dialysemateriale i rummet over for stue 23 samt i skabene på stue 19. Der findes en ”nødkasse” i bordet med manualer og ekstra materialer.
  • Hvis maskinen giver besked om, at U9000-filter skal skiftes, finder du det frem. Se vejledning til at skifte filteret i appen Mit Sygehus.
  • Du skal rede sengen med lagen og pude med betræk og eventuelt tæppe. Det hele findes i skab på gangen ved stue 19.

Under dialysen

Du gennemfører din behandling, som du plejer.

Har du brug for akut hjælp, skal du bruge telefonen.

Tryk på tasten ”hjælp”/gul, så ringer den op til lægen.

Billede af sygehustelefon. Den gule knap er placeret yderst til venstre under skærmen.

Afslut opkaldet ved at trykke på tasten, hvor der er streg over telefonrøret.

Billede af knap med streg over telefonrøret. Knappen sidder til højre for den runde flervalgsknap i midten af telefonen.

Hvis lægen er optaget, lægges røret på igen. Tryk på den røde knap, for så bliver der sendt en SMS til lægen.

Efter dialysen

Når du er færdig med dialysen, skal du gennemføre følgende rengøring og oprydning:

  • Dialysemaskinen sættes til desinfektion
  • Tag sengetøjet af og læg det i tøjsækken. Bind knude på sækken og læg den i buret i affaldsrummet.
  • Maskinen, borde og seng rengøres som beskrevet i opslag på stuen eller se under ”Rengøring i hæmodialysen”. Sengen efterlades uden sengetøj.
  • Skærme skal sprittes
  • Snavsede staseslanger/ holdere lægges i bakken og stilles til vask på rullebordet i skyllerummet.
  • Smid brugt udstyr og emballage i affaldssækken, sæt en plasticstrip om sækken og smid den i containeren i affaldsrummet. Sæt en ny pose i stativet.

Mad og drikke i SelfCare

Du er velkommen til selv at medbringe mad og drikke. Du kan hente kaffe og te i automaten mellem stue 19 og 21. Der står hjemmebagt knækbrød på bordet. I køleskabet under kaffemaskinen er der saft og marmelade til knækbrødet.

Cafeen i Dialysen

I cafeens åbningstid kan du hente mad og drikke.

Morgenmad: Mandag - lørdag kl. 7.15 - 8.15

Frokost: Mandag - lørdag kl. 11.45 - 12.45.

Aftensmad: Mandag - fredag kl. 18.45-19.30.

Booking af tid

Se under menupunktet Selvbooking i appen.

Transport

Når du skal til SelfCare, kan du have ret til transport med Flextrafik eller befordringstilskud, hvis du selv kører. Du kan læse mere her:

https://regionsyddanmark.dk/transport

Transport til sygehuset

Bestil transport hos sekretæren i Dialysen mellem kl. 7-13 mandag-fredag på 76 36 04 00.

Transport hjem

Bestil transport hos sekretæren i Dialysen mellem kl. 7-13 mandag-fredag på 76 36 04 00.

Uden for dette tidsrum kan du bestille hjemtransporten via receptionen på 76 36 20 00. I receptionen kan du også aflyse og ændre transporterne om eftermiddagen, aftenen, natten og på helligdage.

Kontakt

Medicinske Sygdomme

Dialysen

Sygehusvej 24

6000 Kolding

76 36 04 13


pinfoSLB-1740106373-278 186643   |   12.06.2026

APPFWU02V