Skip til primært indhold

Opsamling af døgnurin

Opsamlingen kan kun påbegyndes dagen før en hverdag. Hvis noget af urinen spildes, hældes hele den urinmængde, der er i dunken ud, og opsamlingen begynder forfra. Urinen må ikke være blandet med afføring. Under opsamling anbringes dunken så køligt som muligt.

Urinopsamling

Sådan gør du:

  • Når opsamling startes (som regel om morgenen) noteres dato og klokkeslæt på den selvklæbende etiket. Urinen lades i toilettet – skal altså ikke i dunken.
  • Herefter opsamles urinen i dunken ved hvert toiletbesøg. Det er vigtigt, at alt urin opsamles.
  • Opsamling sluttes næste dag samme tidspunkt, som er noteret som starttid. Urin lades – denne urin skal i dunken.
  • Dato og klokkeslæt noteres.
  • Låget skrues fast på dunken, og etiketten klistres på dunken.
  • Dunk og henvisning afleveres samme dag, som opsamlingen er afsluttet, på Laboratoriet for blodprøvetagning. Benyt Hovedindgangen, Kolding Sygehus.

Kontakt

Børne- og Ungeafdelingen

Sygehusvej 24

6000 Kolding

76 36 33 12


pinfoSLB-655458838-289 119897   |   25.06.2026

APPFWU02V