Margueritte-prisen 2025

Indstillet af psykoterapeut og kollega Trine Broholm

På Hjerne- og Nervesygdomme blev en yngre kvinde indlagt med halvsidet lammelse efter en blodprop i hjernen. Der var tale om et akut forløb, hvor kvinden, hendes mand og lille datter pludselig skulle vænne sig til en ny virkelighed og med udsigt til et langstrakt sygdomsforløb. Der var blandt andet bekymring for datteren, og om hun ville være bange for at se sin mor i den nye sygdoms-situation. Men her trådte Nadine Engberg Dahlstrøm til.

Trine Broholm skriver i sin indstilling:

Jeg oplevede, at sygeplejerske Nadine fra hjerne/nerve så alt det, patienten også er, og ikke kun sygdommen. Hun havde både fokus på sit speciale og behandlingen af patienten og var også nysgerrig på, hvordan hun kunne hjælpe den lille familie bedst. Hun sørgede for en ekstra seng til patientens lille datter, hun skaffede is og i-pads, og hun byggede hule, så mor og datter havde et fint lille rum at mødes i. Hun sørgede for hyggestunder, og for at mor kunne være mor og ikke kun patient. Hun gjorde noget svært til en både magisk og rørende oplevelse. Jeg ved det havde kæmpe betydning for familien i en meget kompleks situation, og patientens psykiske helbred blev betydeligt bedre med Nadines indsats.

Derfor har Nadine fortjent prisen.

Fordi hun som specialist tænkte ud af boksen og tænkte på hele patienten. Ikke kun sygdomsbilledet. Hun var nysgerrig på, hvordan hun kunne øge patientens psykiske helbred og livskvalitet til trods for en udsigt til flere måneders indlæggelse. Det er excellent sygepleje. Tak Nadine

 

Tina Lindholm er indstillet for sin hjælp til en lille nybagt familie, hvor der var problemer med at få gang i amningen.

Patienten skriver i sin indstilling:

Vi blev indlagt på Storken til amme-etablering efter fødsel. Amme-etableringen endte med at blive rigtig svær, med sår og smerter. En svær tid for et par helt nye førstegangsforældre som os. På afdelingen mødte vi Tina, som på den allermest omsorgsfulde måde støttede os i at forsøge at holde en pause med amningen.

Vi endte med at opgive amningen og overgå til flaske, og hun vejledte os på den mest kompetente måde, hvor vi virkelig følte, at vi ikke blev set ned på, til trods for at amningen ikke lykkedes. Hun hjalp os til at tage beslutningen, og vejledte os i, hvordan vi bedst passede på os selv og vores barn. Hjalp til at få op-startet flaskeernæring og gav os al den vejledning og kærlighed, vi havde brug for.

Hun har utvivlsomt været med til at forebygge, jeg som førstegangsmor ikke endte med at få en psykisk efterfødselsreaktion. Hun mødte os som et ligeværdigt menneske, og evnede hjælpe mig til at se vigtigheden af, at min datter fik glad mor, i stedet for at jeg pressede mig selv skulle lykkedes med amningen. "Den gode mor sidder ikke brysterne", som hun sagde. Det var alt det, vi havde brug for, lige i vores situation. Tina fortjener det største skulderklap og kæmpe ros – hun har virkelig gjort en forskel for vores lille familie, og jeg tænker tit på hende.

Indstillet af kollega Anne Schack Larsen

Camilla er indstillet for sin sygepleje og indsats i forbindelse med indlæggelsen af en ældre mand, der var blevet indlagt med flere blodpropper i hjernen. Manden var ikke selv i stand til at forflytte eller mobilisere sig, og op til weekenden fik han og de pårørende besked om, at man mistænkte kræft (i hjernen?) som årsag til de mange blodpropper. Der skulle laves en PET-scanning mandag for at kunne give det endelige svar. Hele familien var naturligt meget påvirkede af situationen.

Samtidig var mandens hustru gennem 68 år ramt af demens og nogle uger tidligere kommet på en aflastningsplads. Manden havde indtil sin egen indlæggelse besøgt hustruen hver dag.

I weekenden var Camilla Bramming Andersen patientens primærsygeplejerske, og lørdag fik familien besked om, at hustruen på aflastningspladsen var døende. Det var naturligvis meget chokerende for patienten og den øvrige familie.

Anne Schack Larsen skriver i sin indstilling:

Da Camilla blev bekendt med situationen om den døende hustru, gik hun straks i gang med at planlægge, så patienten kunne få mulighed for at besøge hustruen en sidste gang og sige farvel. Camilla fik talt med lægen, som gav grønt lys til det og fik arrangeret transport frem og tilbage. Det betød meget for patienten og den øvrige familie, at Camilla ydede den ekstra og excellente indsats for at give patienten mulighed for at sige farvel til sin hustru, som han ikke havde set siden før indlæggelsen. Datteren til patienten har efterfølgende skrevet dette om Camilla: ” Camilla gjorde en kæmpe forskel for min far og os som familie, i den store sorg vi gik igennem - både min fars situation, og min mors død oveni. Det ville have været helt ubærligt hvis de ikke havde fået mulighed for at tage afsked, efter næsten 68 års ægteskab. Det vidner om stor næstekærlighed og forståelse for mennesket bag sygdommen - i mine øjne den største kvalitet, man kan have, i arbejdet med mennesker. 
Og Anne Schack fortsætter: Camilla formåede med nærvær i øjeblikket at sanse, hvad det mest betydningsfulde for patienten var. Den etiske fordring frembrød spontant, og Camilla var ikke i tvivl om, hvad hun skulle gøre. Midt i sorgen og uvisheden omkring patientens fremtid formåede Camilla at skabe et øjebliks velvære eller lindring af lidelsen for patienten, idet hun tog hånd om patientens livsfænomener, og han kunne få et øjebliks samvær med sin døende hustru.