Skip til primært indhold

Partnerens rolle under fødslen

Jordemoder Anne fortæller i denne film lidt om, hvordan du som fødselspartner kan skabe ro, tryghed og støtte under fødslen.

Som fødselspartner er din vigtigste opgave at være der – skabe ro, tryghed og opmuntring gennem hele fødslen.

Du kan støtte ved at:

  • bevare troen på, at den fødende kan klare det 
  • bruge rolige og positive ord – og et beroligende kropssprog 
  • være nærværende: holde i hånd, have øjenkontakt, give et kram eller et lille klem 
  • hjælpe praktisk: tilbyde mad og drikke, holde glasset, finde kolde klude, justere puder eller sækkestol og støtte vejrtrækningen

Det er en stor og intens oplevelse at være fødselspartner. Husk også at passe på dig selv. Du må gerne gå ud et øjeblik for at få frisk luft eller noget at spise, så du har energi til at støtte den fødende.

Et godt fødselsforløb bygger på ro, tryghed og et godt samarbejde mellem jer og jordemoderen. Små handlinger og dit nærvær gør en stor forskel.

Råd fra "Far for livet"

Forum for Mænds Sundhed har lavet en hjemmeside for kommende fædre – og for fædre, der allerede er blevet det.

På farforlivet.dk kan du læse mere om, hvordan du som fødselspartner kan forberede dig på fødslen.

APPFWU01V