Dit ophold og besøg
Praktiske informationer til dig, der opholder dig på Øre- Næse- og Hals Børne og sengeafsnit som patient eller pårørende.
Du må altid besøge familie og venner som er indlagt på Sygehus Lillebælt. Der ingen faste besøgstider.
Når du kommer på besøg, er det godt at huske på:
- På nogle afdelinger kan personalet bede dig undgå besøg i bestemte tidsrum af hensyn til medpatienterne.
- Vent med besøg, hvis du er sløj, har en infektion, diarré eller influenzalignende symptomer. Indlagte patienter er ofte mere sårbare i forhold til infektioner.
- I er velkomne til at bruge vores opholdsrum under besøget.
- Du kan blive bedt om at vente uden for stuen under stuegang for at beskytte de andre patienters privatliv.
Vi modtager vi børn fra følgende specialer:
- Øre, Næse og Hals
- Øjensygdomme
- Urologi
- Plastikkirurgi
Afdelingen samarbejder med læger og operationsgang fra de forskellige specialer og de kommer i afdelingen til stuegang.
Vi ved det kan være forbundet med usikkerhed og utryghed for dit barn at skulle på sygehuset til operation. For at forberede dit barn bedst muligt til operationen, anbefaler vi, at I sammen ser de korte videoer Indlæggelse og operation samt bedøvelse af børn i Øre- Næse- og Halsafdelingen.
Se videoerne som forberedelse til dit barns operation.
Det er muligt at have én forældre medindlagt sammen med barnet til og med det 17. år. Derefter er det en individuel vurdering af, om der er behov og plads til en medindlagt forælder.
Da vores fysiske rammer er små, er der ikke nogen garanti for at få en enestue.
Det er vigtigt, at du har en god håndhygiejne, når du er på et sygehus. God håndhygiejne er vigtig, fordi det forebygger smittespredning. Det er især vigtigt på et sygehus, hvor der er svækkede mennesker, som er meget modtagelige for infektioner.
Vi beder dig om at bruge håndsprit på dine hænder, når du kommer og når du forlader afdelingen. Er dine hænder synligt snavsede eller fugtige, skal du både vaske og spritte dem.
Gratis wi-fi til patienter og pårørende
Når du er indlagt eller på besøg, er du velkommen til at bruge Region Syddanmarks gratis trådløse internet.
Sådan kommer du i gang:
- Søg efter trådløse netværk på din mobil/tablet/computer
- Vælg 'Gaestenet' og indtast dine oplysninger
- Du har nu adgang til internettet via Regionens Netværk'
Medarbejderne i afdelingen kan desværre ikke yde teknisk service eller hjælp til 'Gaestenet'.
Vilkår
Region Syddanmark gemmer dine oplysninger sammen med tidspunktet for brugen. Vi gør opmærksom på, at din færden på internettet vil kunne spores tilbage til dig. Efter anmodning fra berettiget myndighed skal Regionen/hospitalet udlevere oplysning om din aktivitet på Gaestenet.
Steder uden adgang
Der kan dog være enkelte steder på sygehusets matrikler, hvor man af tekniske årsager ikke kan få adgang til Gaestenet.
Generelt
Når du er indlagt, får du fuld forplejning. Sygehus Lillebælts køkken laver al mad fra bunden, og brød, kager mm. er hjemmebagte. Når du bliver indlagt, får du en madplan, så du kan se, hvad der er på menuen. Madplanen er også hængt op i afdelingen.
Vi serverer tre måltider om dagen: morgenmad, frokost og aftensmad. Ind imellem dem serverer vi mellemmåltider, som kan være smoothies, knækbrød med ost, udskåren frugt, jordbærgrød, hjemmebagte boller, kage mm. Afdelingerne har altid mad i køleskabet/fryseren til dig – også hvis du bliver indlagt på et ”skævt” tidspunkt.
Som patient er du velkommen til selv at tage kaffe, te, juice, mælk, vand, saft mm., når du har lyst.
Hovedmåltider
Maden bliver serveret fra en buffet i afdelingens spisestue, og der er forskellige retter, du kan vælge imellem. Afdelingens spisetider er:
- Morgenmad kl. 7.45-8.30
- Frokost kl. 11.45-12.30
- Aftensmad kl. 17.45-18.30
Vi serverer det varme måltid om aftenen.
Hvis du ikke selv kan gå ud i spisestuen, kommer medarbejderne med mad til dig på din stue.
Særlig kost
Hvis du har særlige ønsker eller behov til kosten, så tal med medarbejderne på afdelingen, når du bliver indlagt. Sygehus Lillebælts køkken er vant til at lave diætkost, glutenfri måltider og andet til patienter med særlige ønsker og behov.
Mad til børn
Det er muligt for børn at vælge imellem 5 forskellige retter:
- Tarteletter
- Svensk pølseret
- Million gryde med kartoffelmos
- Pølsehorn
- Pandekager
Når du er på besøg på Sygehus Lillebælt, kan du købe mad og drikke i sygehusets kiosker og cafeer. Det er også muligt at bestille mad, som du kan spise sammen med den, du besøger.
Under din indlæggelse er du velkommen til at bruge:
- Mobiltelefon: Du må bruge mobiltelefon de fleste steder, hvis du tager hensyn til de andre patienter. Enkelte steder er mobiltelefoni ikke tilladt - følg skiltning.
- Radio: Der er radio ved alle senge. Brug venligst høretelefoner, så du ikke forstyrrer de andre patienter.
- TV: Der er TV i alle opholdsstuer.
Det er forbudt at ryge på Sygehus Lillebælt.
Du må kun ryge udendørs på steder, hvor det tydeligt fremgår, at rygning er tilladt.