Skip til primært indhold

Kikkertundersøgelse af mavesæk i bedøvelse (gastroskopi)


Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen. Den bliver udført med en tynd bøjelig slange med et kamera i spidsen. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i slimhinden.

Du vil eventuelt blive lokalbedøvet i halsen, så ubehaget, ved at kikkerten bliver ført ned, er mindre. Under hele forløbet kan du trække vejret normalt, da luftrøret ikke bliver påvirket. Undersøgelsen gør ikke ondt, men da der pustes luft ned i maven, kan det give en trykkende fornemmelse og eventuelt trang til at bøvse.

Undersøgelsen varer ca. 5-10 minutter. Herudover må du forvente tid til forberedelse, i alt ca. 1 time.

Hjemtransport efter undersøgelsen

Du har været bedøvet. Derfor frarådes du at køre et motorkøretøj eller på cykel i 24 timer efter undersøgelsen. Du skal derfor sørge for at blive hentet eller tage offentlig transport hjem.

Har du sukkersyge?

Hvis du tager insulin, skal du måle dit blodsukker oftere i det sidste døgn før og på undersøgelsesdagen. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl, kontakt egen læge.

Er du i tabletbehandling, skal du holde pause på undersøgelsesdagen, indtil undersøgelsen er overstået.

På undersøgelsesdagen

6 timer før mødetid

Du må ikke spise mad, men du må gerne drikke tynde/klare væsker (ikke mælkeprodukter, bouillon og suppe). Du må tage din vanlige medicin indtil 2 timer før mødetid (du må ikke tage tabletter for sukkersyge).

2 timer før mødetid

Du skal være fastende. Det vil sige, at du hverken må spise eller drikke 2 timer før mødetid.

Når du møder i afsnittet

Når du ankommer, skal du registrere dig med dit sundhedskort eller CPR-nr. på ankomstskærmen og tage plads i venteområdet. Vær forberedt på ventetid.

Inden undersøgelsen vil du tale med en sygeplejerske, som vil gøre dig klar. Derefter skal du skifte til hospitalstøj.

Efter undersøgelsen

  • Du bliver kørt på opvågningsstuen, hvor du hviler dig.
  • Hvis du har fået lokalbedøvelse i halsen, må du ikke spise eller drikke i en time efter undersøgelsen, da der er risiko for fejlsynkning.
  • Du bliver informeret om resultatet af undersøgelsen, inden du går herfra.
  • Hvis der er taget prøver, vil du hurtigst muligt få svar på dem.
  • Du har været i bedøvelse. Derfor frarådes du at køre et motorkøretøj eller på cykel i 24 timer efter undersøgelsen.
  • Du skal derfor sørge for at blive hentet eller tage offentlig transport hjem.

Kontakt

Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Beriderbakken 4

7100 Vejle

Endoskopisk Afsnit

79 40 67 85


pinfoSLB-1749254457-92 107738   |   26.08.2026

APPFWU01V