Skip til primært indhold

Gode råd til dig, der overvejer alternativ og komplementær behandling


Mange mennesker med kræft bruger komplementær og alternativ behandling. Komplementær og alternativ behandling er en samlet betegnelse for behandlinger, der ofte ikke tilbydes inden for sundhedsvæsnet.

Komplementær og alternativ behandling kan fx være:

  • kosttilskud og vitaminer
  • massage
  • særlige diæter
  • yoga
  • zoneterapi
  • healing
  • akupunktur.

Mange oplever, at de er glade for behandlingen og føler, at det fx lindrer smerter, giver energi og forbedrer livskvaliteten.

Det er helt fint med os på Sygehus Lillebælt, hvis du ønsker at bruge komplementær og alternativ behandling.

Registrering af behandlere

En alternativ behandler i Danmark kan vælge at blive Registreret Alternativ Behandler (RAB). Det er en frivillig registreringsordning, som er styret af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Behandlere, der er registreret i RAB, skal leve op til visse krav, fx et antal kurser inden for behandlingsområdet og i basal sundhedslovgivning, anatomi og sygdomslære for at blive en del af ordningen. Ordningen er i sig selv ikke en garanti for, at behandlingen virker for dig. Behandlere, der ikke er registreret i ordningen, kan sagtens også være kompetente og pålidelige.

Når behandleren er med i ordningen, har du større mulighed for at klage, hvis du er utilfreds med en behandling. Behandleren har dog ikke pligt til at have en ansvarsforsikring til at dække, hvis noget går galt.

8 gode råd

Her kan du læse 8 gode råd, hvis du overvejer komplementær og alternativ behandling.

1. Find en sparringspartner

Det kan være uoverskueligt at skulle gøre sig alle disse overvejelser og træffe beslutninger alene.

Find gerne en person, du har tillid til, som du kan sparre med, fx en pårørende eller en person med en sundhedsfaglig uddannelse.

Selvom det i sidste ende er dit valg, kan det være rart at have en, der kender dig, til at sige, om no-get virker som en god eller dårlig idé for netop dig. Du og dine pårørende har også mulighed for at få rådgivningssamtaler ved vores specialiseret sygeplejerske.

2. Lyt til din mavefornemmelse

Hvis du på nogen måde får en dårlig fornemmelse på i løbet af behandlingsforløbet, er det som regel værd at lytte til. I det tilfælde er det klogt at overveje, om det er tid til at stoppe den komplementære og alternative behandling.

Husk, at du kan stoppe, hvis du ikke er tryg ved behandlingen mere. Du er ikke forpligtet over for andre end dig selv.

Tal gerne med din sparringspartner om din mavefornemmelse, og giv dig selv pauser til at mærke efter, hvad du har brug for.

3. Overvej formålet med den alternative behandling

Det er en god idé, at du gør dig nogle overvejelser om, hvad du håber på at få ud af den komplementære og alternative behandling. Vi oplever, at det er meget forskelligt fra patient til patient. Nogle håber på, at behandlingen kan lindre symptomer og bivirkninger fra kemoterapi. Andre håber på helbredelse. Andre igen har et ønske om større balance i livet.

4. Overvej, hvor mange penge du vil bruge på den alternative behandling

Overvej på forhånd, hvad din økonomiske smertegrænse er. Nogle behandlinger er meget dyre og kræver store udgifter eller udlandsrejser. Det er desværre ingen garanti for større virkning.

Sæt gerne en øvre grænse for, hvornår du mener, at omkostningerne bliver for store for dig.

5. Overvej, hvornår du skal stoppe en behandling, hvis den ikke virker

I tråd med punktet om økonomi er det fint at overveje, hvor længe du vil afprøve en behandling, hvis du ikke oplever, at den virker.

Nogle behandlere vil selv foreslå dig at finde en anden, hvis ikke du har mærket en effekt. Ved andre er du selv nødt til at afgøre, hvornår behandlingen bør stoppe.

6. Undersøg behandleren

Hvis du har én eller flere bestemte komplementære og alternative behandlinger i dine overvejelser, så ring gerne til behandleren på forhånd, og få en fornemmelse af personen.

I samtalen med en behandler er det vigtigt, at du mærker efter din mavefornemmelse. Nogle patienter oplever, at det kan være svært at mærke sig selv, når de er bekymrede, bange eller desperate. Derfor kan det være en fordel at have din sparringspartner med i processen.

Se gerne på behandlerens CV eller uddannelsesmæssige baggrund. Du behøver ikke have kendskab til uddannelserne, men det er et dårligt tegn, hvis behandleren ikke oplyser en uddannelse.

Du kan også slå op, om behandleren er Registreret Alternativ Behandler.

7. Undersøg eventuelle bivirkninger

Du kan risikere, at nogle alternative behandlinger kan give bivirkninger.

Vi anbefaler, at du undersøger, om der kan være bivirkninger ved den komplementære og alternative behandling, du overvejer. Du bør også undersøge, om behandlingen er sikker at tage samtidig med din kræftbehandling.

Spørg gerne behandleren selv eller slå det op på en af de forslåede hjemmesider under afsnittet ’Mere viden’.

8. Vær varsom med for store løfter

Behandlere kan være meget forskellige, selvom de tilbyder den samme behandling. Hvis behandlerens løfter virker for gode til at være sande, så er der desværre en stor risiko for, at behandleren ikke kan holde sine løfter. Det kan fx være, hvis behandleren:

  • er meget skråsikker og lover dig stensikker helbredelse
  • anbefaler dig at stoppe din behandling på sygehuset
  • virker til at være unuanceret begejstret for sin behandling.

Alle behandlinger i og uden for sundhedsvæsnet har begrænsninger, og det er man som behandler også selv nødt til at være ydmyg over for.

Mere viden

Her kan du se en video om alternativ og komplementær behandling: www.sygehuslillebaelt.dk/tilbud-onkologisk-afdeling/om-ka-behandling

Andre hjemmesider

Du kan finde mere viden om alternativ og komplementær behandling på:

Kontakt

Onkologisk Afdeling

Beriderbakken 4

7100 Vejle

 

Onkologisk Ambulatorium

79 40 60 88

 

slb.onkologi@rsyd.dk

Vær opmærksom på ikke at sende personfølsomme oplysninger til os via mail.


pinfoSLB-429915603-1303 |   30.06.2026

APPFWU02V