Om FMT

Fæces Mikrobiota Transplantation

Fæcestransplantation kaldes også Fækal Mikrobiota

Transplantation (FMT). Ved FMT bliver tarmbakterier overført fra en rask donor til en patient.  

FMT virker ved gentagne infektioner med tarmbakterien Clostridium difficile. Clostridium difficile kan medføre alvorlig tarmbetændelse, især efter en periode med antibiotikabehandling eller almen svækkelse. Clostridie-infektion kan behandles med særlige typer af antibiotika. Ved behandling af den første infektion med Clostridium difficile er antibiotika effektiv hos cirka 75%. Hvis infektionen kommer tilbage efter behandling, er den derimod meget svær at komme af med.

FMT bliver som regel givet efter afslutning af en antibiotika-kur. Formålet er at infektion med Clostridium difficile ikke kommer tilbage efter endt behandling. Det lykkes hos 9 ud af 10 behandlede.

Hos hvem er FMT en mulighed?

FMT kan komme på tale ved ethvert tilfælde af gentagen infektion med Clostridium difficile.

Fordele og ulemper ved behandlingen drøfter du med den behandlende læge.

Er det farligt?

En tredjedel af dem, som modtager FMT, oplever samme dag eller dagen efter nogle timers ubehag.

Det kan være mavekneb, diarré eller almen utilpashed. Hos alle er generne svundet efter et døgn, og der ses ikke længerevarende uønskede bivirkninger. Man ved, at tarmens bakterier har nøje sammenhæng med en række sygdomme. Derfor overvåger vi helbredstilstanden og eventuelle langtidsfølger hos alle, som har modtaget FMT.

Hvem kan være donor?

Afføring til behandling fås fra frivillige fæcesdonorer, som er grundigt undersøgt for akutte og kroniske sygdomme, som ikke modtager antibiotika og som ikke tager medicin. Donorerne er bloddonorer, som i

Blodbanken er blevet spurgt om de vil medvirke ved fæcesdonation. Både inden og efter donation undersøges donor og afføringen for smitsomme sygdomme og sygdomsfremkaldende tarmbakterier.

Hvordan foregår FMT?

Donorafføringen bliver opbevaret i særlige frysere i en fæcesbank på hospitalet. Ved behandling føres opløsningen ind i tarmen på patienten. Sammen med den behandlende læge aftaler du, hvordan det skal foregå og om der skal gives anden behandling i forbindelse med transplantationen. Det kan være antibiotika, udrensning af tarmen eller kvalmestillende medicin. Selve behandlingen kan gives på tre måder:

• Koloskopi: Via en kikkertundersøgelse af tyktarmen, hvor kikkerten føres ind gennem endetarmen.
• Gastroskopi: Via en kikkertundersøgelse af mavesækken og tolvfingertarmen.
• Gennem munden: Du sluger kapsler efter en fast procedure (kapsler som billedet viser på forsiden).

Hvad skal du gøre som patient?

Afhængig af hvordan behandlingen foregår, kan der være forberedende behandling. Dette bliver aftalt med lægen.

Som regel skal du i 4-10 dage op til indgiften have antibiotika. Efter selve fæcestransplantationen bliver du observeret i en halv time, hvorefter du må tage hjem. Du skal ikke tage antibiotika efter transplantationen.

Får du feber eller almen sygdomsfølelse, bør du kontakte Gastroenterologisk Ambulatorium eller vagtlægen. Efter en uge og efter 8 uger skal du indsende afføringsprøve til dyrkning for clostridie-bakterier. Du bliver tilbudt en telefonkontakt eller samtale i ambulatoriet 2 og 9 uger efter transplantationen og derefter efter nærmere aftale.

Kontakt Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Gastroenterologisk Ambulatorium Beriderbakken 4 7100 Vejle 79 40 63 45   (Sekretærer kl. 8.00-15.00) (Sygeplejersker kl. 10.30-12.30)     Kolding Sygehus Medicinske Sygdomme Mave-Tarmsygdomme Sygehusvej 24 6000 Kolding 76 36 33 05 (Sekretærer kl. 8.00-15.00) (Sygeplejersker kl. 8.15-9.00 og 12.00-12.30)

pinfoSLB-761011106-465 187234   |   30.06.2026