Parkering ved Kolding Sygehus
Har du behov for parkering ved Kolding Sygehus, så kan du læse mere om parkering her.
På Kolding Sygehus er der 3 timers gratis parkering for patienter og pårørende. Husk at stille p-skiven!
Selvom du forventer, at din aftale på sygehuset er overstået inden for 3 timer, så er det en god idé alligevel at registrere din parkering enten på Q-Parks parkeringsstander i sygehusets forhal eller i vores online parkeringsformular. Så undgår du at skulle tænke mere på parkering, hvis din aftale trækker ud eller bliver forsinket.
Forventer du at skulle parkere i over 3 timer, skal du registrere din parkering. Du kan registrere dig på 3 måder:
- Registrer din parkering hjemmefra:
Du kan registrere din parkering på forhånd ved at udfylde parkeringsformularen online. - Registrering på Q-Parks parkeringsstandere:
Du kan registrere din parkering, udover de 3 timer, på en af Q-Parks parkeringsstandere. Du finder standerne indenfor ved hovedindgangen, indgang 2, Akutmodtagelsen, Fødeafsnittet og Børne- og Ungeafdelingen. -
Registrering pr. telefon:
Du kan få hjælp til at registrere din parkering ved at ringe til Patientservice.
Vi sørger for, at din bil bliver registreret i Q-Parks parkeringssystem, og du undgår at skulle tænke mere på parkering.
Kontakt
Hvis du som patient eller pårørende alligevel skulle få en parkeringsafgift, kan du kontakte receptionen i forhallen eller Patientservice. Så undersøger vi, om vi kan annullere p-afgiften.
Hvis du har en elbil, har du mulighed for at oplade den på sygehusets parkeringsplads.