Sæt fælles beslutningstagning på dagsordenen i patientens sidste tid

I denne video viser vi, hvordan Beslutningshjælperen, “Den sidste del af mit liv” kan anvendes, når livsforlængende behandling enten ikke længere er mulig eller ønskes.

Vi viser, hvordan du kan strukturere en svær patientsamtale og nå frem til en fælles beslutning ved hjælp af en Beslutningshjælper.

Men inden vi kommer dertil, tager vi lige en ultrahurtig introduktion til Beslutningshjælperen som beslutningsstøtteværktøj.

En Beslutningshjælper er altid bygget op på følgende måde, for på den måde at opnå en ensartet struktur for samtalen.

I punkt 1 beskrives formålet med at bruge Beslutningshjælperen for patienten.

Herefter går samtalen videre til punkt 2: Rammesætning.

Her foldes det blandt andet ud, hvad der skal træffes beslutning om.

Og så skal der tages stilling til, hvor meget information patienten ønsker om de forskellige muligheder.

Punkt 1 og 2 er den del af samtalen, vi kalder for valgsnak.

Punkt 3: Dig som patient.

Denne del af samtalen kalder vi for præferencesnak.

Her skal det gøres tydeligt, hvad der er vigtigt for patienten i denne situation.

Punkt 4 er en neutral præsentation af valgmuligheder og patienthistorier.

Denne del af samtalen kalder vi for mulighedssnak.

Særligt punkt 3 og 4 kan ikke altid følges slavisk.

Det kommer vi til at se et eksempel på senere.

Til sidst kommer vi til punkt 5: Den fælles beslutning.

Det er altså her, at patienten og den sundhedsprofessionelle aftaler en fælles beslutning for det videre forløb.

Den del af samtalen kalder vi for beslutningssnak.

Beslutningshjælperen i denne video hedder “Den sidste del af mit liv”, og den er udviklet af en arbejdsgruppe på tværs af faggrupper og afdelinger på Sygehus Lillebælt.

Den er tilgængelig for alle sundhedsfaglige i Danmark via Center for Fælles Beslutningstagning.

Beslutningshjælperen kan anvendes i et patientforløb, hvor livsforlængende behandling enten ikke længere er muligt eller ønskes.

Den er opdelt i tre temaer: Opfølgning, lindring og behandlingsniveau.

Én samtale kan godt indeholde flere temaer, men i denne video fokuserer vi på lindring.

Forud for samtalen vælger den sundhedsprofessionelle det eller de relevante temaer og mulighedskort for den enkelte patient.

Det kan være en fordel at forberede patienten på, at der skal bruges en Beslutningshjælper i samtalen inden selve samtalen.

I denne video tager vi udgangspunkt i følgende case.

82 årige Gerda har været i behandling for en kronisk sygdom i mere end 10 år.

Der er nu ikke flere livsforlængende behandlingsmuligheder, og hun vil dø af eller med sin sygdom.

Hendes funktionsniveau er kraftigt dalende, og hun er indlagt med en infektion.

Sygeplejersken har dagen forinden opfanget, at Gerda er taknemmelig for, hvad livet har bragt hende, men bekymrer sig for den tiltagende svækkelse som hun nu selv oplever.

Sygeplejersken har derfor talt med Gerda og forberedt hende på, at det er vigtigt, at Gerdas ønsker og bekymringer bliver en del af samtalen med lægen.

Læge: ”Så er der stuegang.

Hej Gerda. 

Patient: Goddag, det var da dejligt at se et kendt ansigt.

Læge: Må jeg sætte mig her? ”

Patient: Ja ja.

Læge: Det er jo efterhånden nogle måneder siden vi har set hinanden.

Speaker: Der gås nu stuegang.

Lægen starter samtalen ved punkt 1 i Beslutningshjælperen.

I punkt 1 beskrives formålet med at bruge Beslutningshjælperen for patienten, nemlig, at den sundhedsprofessionelle og patienten sammen skal træffe det bedste valg for patienten ud fra den situation, patienten nu står i.

Her gøres det tydeligt, at patienten står over for et valg, og at der i fællesskab og ved hjælp af Beslutningshjælperen skal findes frem til den rette beslutning for patienten.

Læge: Og Gerda, det vi skal snakke om i dag, det er jo sådan lidt omkring, hvad der skal ske med dig fremadrettet.

Vi skal træffe et valg om, hvordan du skal følges fremadrettet.

Og nu skal du se.

Jeg har taget en Beslutningshjælper med som måske kan hjælpe os med at komme frem til den rigtige beslutning. Ja.

Speaker: Her går samtalen videre til punkt 2, hvor den konkrete valgsituation præsenteres, og det afklares, hvor meget og i hvilken detaljeringsgrad patienten ønsker at blive informeret.

Samtalen tilpasses derefter.

Læge: Gerda vi skal drøfte de muligheder, der er for resten af dit liv.

Og der ved jeg, at der kan være enormt stor forskel fra patient til patient, hvor meget information de ønsker at få.

Så må jeg godt have lov til at spørge dig, hvor meget information har du brug for at få at vide?

Patient: Ja, jeg er normalt ikke en, der tager sorgerne på forskud, men jeg synes det er så håbløst lige nu.

Måske har jeg ikke så meget brug for information, jeg har bare brug for en løsning på tingene.

Speak: Det kan være vanskeligt for en patient at sige, hvor mange informationer han eller hun ønsker, men det giver den sundhedsprofessionelle en mulighed for at tilpasse samtalen til den enkelte patient.

I dette tilfælde flytter lægen nu samtalen videre til punkt 3, hvor der er særligt fokus på patientens præferencer.

Som hjælp hertil er der forskellige spørgsmål, som kan bruges som en åbning til dialogen med patienten.

På den måde bliver det tydeliggjort for både patienten selv og den sundhedsprofessionelle, hvilke personlige værdier og holdninger, der skal tages hensyn til.

Læge: For, at vi sammen kan finde frem til de bedste beslutninger for dig og den sidste del af dit liv.

Så er det vigtigt, at vi kan forstå, hvad der er særlig vigtigt for dig.

Så det kunne måske fortælle noget om?

Patient: Ja, det ved jeg snart ikke lige, hvad jeg tænker.

Læge: For nogle patienter, så kan det være medinddragelse, og for andre så er det noget med at mindske bekymringer og utryghed.

Patient: Ja, altså jeg vil selvfølgelig gerne medinddrages, men jeg synes også det er så uvist alting lige nu.

Det med bekymringer og utryghed, der har jeg det sådan, jeg skal vide, at jeg kan få hjælp, når jeg har brug for det.

Men hvordan det kan lade sig gøre, det ved jeg ikke lige helt.

Læge: Jeg vil prøve at vise dig et kort med patienthistorier.

Speak: Her kan du se, at samtalen tager afsæt i rammens punkt 3, men ikke nødvendigvis følges slavisk.

Fælles beslutningstagning handler om at hjælpe patienten til at blive opmærksom på egne præferencer for at kunne koble præferencerne til mulighederne.

Kortet med patienthistorier skal netop tjene til at hjælpe patienter til at italesætte egne præferencer.

Patient: Ja, det her, hvis man ligger indlagt på et sygehus langt væk fra familie, så er det svært at sige fra over for pårørende, hvis de er kørt langt.

Ja, det kan jeg helt sikkert genkende, det der med, når besøgene strækker sig over flere timer.

Det er bare for lang tid for mig.

Læge: Gerda du har haft mange indlæggelser med infektion, og det er jo nok også lidt urealistisk at tro at det ikke kommer til at ske igen.

Patient: Nå, tror du det? 

Læge: Ja, det tror jeg.

Men nu skal vi se på de muligheder der er, næste gang det sker.

Speak: Lægen tager igen initiativet i samtalen og introducerer de mulighedskort, hun på forhånd har medbragt.

Nemlig “Åben indlæggelse” og “Kommunalt tilbud om lindrende behandling i eget hjem”.

Kortene viser fordele og ulemper ved de forskellige valgmuligheder, som gennemgås neutralt med patienten.

Patientens præferencer sammenholdes med mulighederne og danner grundlag for at beslutte, hvilken form for lindring, der er mest egnet.

Læge: Og der er to forskellige muligheder jeg vil præsentere dig for.

Den ene er noget med, hvordan vi lindrer dig i det kommunale tilbud, hvor du er i dit eget hjem.

Og så er der en mulighed for, at du kommer ind og bliver lindret med en åben indlæggelse her på afdelingen.

Du kan se, at kortene er bygget op på den måde, at på den ene side er der præsenteret nogle fordele, og på den anden side er der nogle ulemper.

Nu kan du lige tage et par minutter, hvor du lige kigger på dem.

Speak: De relevante mulighedskort gennemgås med fordele og ulemper, som drøftes med patienten.

Det er op til den enkelte sundhedsprofessionelle, hvordan gennemgangen foregår.

Ikonerne kan gennemgås enkeltvis, eller man kan spørge ind til, hvilke fordele og ulemper patienten finder mest betydningsfulde i forhold til den situation, han eller hun er i.

Læge: Gerda, hvis nu du lægger de to kort op mod hinanden og betragter dem som to valgmuligheder, er der så et af kortene, som appellerer mere til dig end det andet?

Patient: Jamen, jeg synes det her med, hvis min egen læge godt kan hjælpe mig med noget infektionsbehandling i mit eget hjem.

Det er da lige nyt for mig at se den mulighed i hvert fald.

Læge: Ja.

Det, man måske også kan forvente af fremtiden er, at du vil blive mere og mere sengeliggende.

Patient: Ja.

Læge: Og så det at kunne spare den lange transport kunne måske også være godt for dig.

Patient: Ja.

Ja, altså hvis du mener det her med, hvornår og at jeg skal ende mine dage, så er jeg ikke interesseret i at dø inde på sygehuset.

Der vil jeg gerne være hjemme i mit eget hjem.

Læge: Ja, det forstår jeg.

Speak: Nu nærmer samtalen sig sin afslutning.

Det betyder, at lægen går videre til punkt 5 i Beslutningshjælperen.

Det er her, hvor der skal træffes en fælles beslutning.

Det er vigtigt at afklare, om patienten er klar til at træffe beslutningen, eller hvad der eventuelt skal til, før patienten kan træffe en beslutning sammen med den sundhedsprofessionelle.

Læge: Men Gerda, nu har vi jo gennemgået de forskellige muligheder.

Og nu er vi kommet til det sidste punkt, der handler om at tage en beslutning.

Og jeg vil høre, om du har nogle spørgsmål eller noget, vi mangler at snakke om?

Patient: Nej, jeg synes, vi er kommet godt omkring min situation.

Læge: Dejligt, og er du klar til, at vi træffer en beslutning sammen?

Patient: Ja, jeg synes da, jeg er blevet noget mere afklaret, end jeg ellers lige har været.

Læge: Ja, og det jeg ligesom kunne høre er, at det tilbud med kommunal lindring og behandling i eget hjem, det er det, der passer bedst til dig?

Patient: Ja, hvis det kan arrangeres på den måde, som vi har snakket om?

Læge: Det kan det.

Patient: Ja, det synes jeg lyder rigtig godt i hvert fald.

Læge: Men så tænker jeg, at det er det, vi går med.

Her bagefter henter jeg lige sygeplejersken, og så kan vi få de sidste detaljer på plads.

Patient: Ja, ja.

Læge: Er du tilfreds med den beslutning?

Patient: Ja, det synes jeg er dejligt, at vi er kommet der til.

Det synes jeg også.

Speak: Vi håber, at videoen her har givet dig inspiration til, hvordan du kan forholde dig til de muligheder, patienten har i den sidste del af livet, og at du har fået nogle redskaber til, hvordan du kan medinddrage patientens præferencer og dermed opnå fælles beslutningstagning.

Vil du vide mere om fælles beslutningstagning eller om udviklingen af en beslutningshjælper, er du meget velkommen til at kontakte Center for Fælles Beslutningstagning.

For oplysninger om lige præcis den Beslutningshjælper, der er vist her i videoen, kan du skrive til mailadressen: SLB.DenSidsteTid@rsyd.dk.