Uddannelse for plejepersonale
Som social-og sundhedsassistent (SSA) elev og sygeplejestuderende kan du tage en del af din uddannelse på Medicinske Sygdomme, Kolding. Vi modtager årligt ca. 100 sygeplejestuderende og ca. 25-30 SSA elever.
Vi modtager
- SSA elever i somatisk praktik
- Sygeplejestuderende 1. semester
- Sygeplejestuderende 2. semester
- Sygeplejestuderende 6. semester del 1 (i hovedforløb og udveksling)
- Sygeplejestuderende 6. semester del 2
- Sygeplejestuderende i sporforløb
- Bachelorstuderende 7. semester
- Learning by development (LBD) studerende
- Internationale studerende
Sygehus Lillebælt tilbyder Klinisk Sommerskole til studerende, hvor du kan komme på studiebesøg i Medicinske Sygdomme. Læs mere om Klinisk Sommerskole via linket her.
Du har også mulighed for at komme i erhvervspraktik i Medicinske Sygdomme, hvis du går i 9. eller 10. klasse.
Uddannelsesteamet
Uddannelsesteamet består af praktik- og uddannelsesansvarlige SSA'er og sygeplejersker og flere kliniske vejledere fordelt på de forskellige afsnit.
- Vi har ansvar for jeres kliniske uddannelsesforløb, herunder planlægning, samtaler, refleksion, undervisning og eksamination.
- Vi sørger for, at der er kvalitet og udvikling på det uddannelsesmæssige område, så du som elev og studerende tilbydes det bedst mulige kliniske studieforløb.
Introduktion, læring og kontaktpersoner for sygeplejestuderende, SSA-elever og inspiration til bachelorstuderende
Introduktion og læring
Vi tilbyder afdelingsspecifikke uddannelsesprogrammer med mål og aktiviteter for hver periode.
Vi udarbejder individuel forventningsafstemning mellem den studerende, afdelingen og vejlederen.
Den studerende er minimum 30 timer/uge i afdelingen, og der kan forekomme vagter. Vi forventer, at den studerende bruger studietid ud over det ugentlige timetal.
Vi tilstræber et udviklende læringsmiljø med blandt andet refleksionsseancer, mulighed for udveksling på tværs af medicinsk afdeling i samarbejde mellem den studerende og vejlederen.
Der foregår løbende evaluering i overensstemmelse med bekendtgørelse og semesterbeskrivelse.
Kontaktpersoner
Du er velkommen til at kontakte en af vores praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker på vores sengeafsnit og i vores ambulatorier.
Senge A
Inge Gilling
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Senge A
Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus
Inge.Gilling@rsyd.dk
Senge B
Lisbeth Ejskjær
Oversygeplejerske, Senge B
Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus
Lisbeth.Ejskjaer@rsyd.dk
Senge C
Lone Reinholt Hansen
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske
Medicinske Sygdomme, Senge C, Kolding Sygehus
Lone.Reinholt@rsyd.dk
Ambulatorium for Diabetes- og Hormonsygdomme
Signe Mols Petersen
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Diabetes- og Hormonsygdomme
Diabetes- og Hormonsygdomme, Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus
Signe.Mols.Petersen@rsyd.dk
Medicinsk ambulatorium
Rikke Ploug Sørensen
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Medicinsk Ambulatorium
Medicinsk Ambulatorium, Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus
Rikke.Ploug.Hansen@rsyd.dk
Dialysen og Nyreambulatoriet
Mia Maja Skov Christensen
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Dialysen og Nyreambulatoriet
Dialysen og Nyreambulatoriet, Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus
Mia.Maja.Skov.Christensen@rsyd.dk
Introduktion og læring
- SSA eleven har ca. 4 uger før praktikstart været hos os i en lærings-uge (4 dage).
- Vi tilbyder en praktikperiode, som er 1. praktik, hvor vi har et uddannelsesprogram, der enten sendes eller udleveres ved start af praktik.
- I starten afholdes en forventningssamtale, hvor der aftales gensidige forventninger mellem elev, afdeling og vejleder.
- Eleven er på afdelingen 37 timer om ugen - dette kan være dag, aften og weekend.
- Derudover forventer vi at eleven bruger tid til at repetere teorien, skrive logbog m.m.
- Vi tilstræber et godt udviklende læringsmiljø med mulighed for studietimer/-dage på tværs af sengeafsnit og ambulatorier.
- Der tilbydes refleksionsseancer i forskellige temaer.
- Derudover vil der være gode muligheder for sidemands-oplæring.
- Der vil foregå løbende evaluering med udgangspunkt i de 16 praktikmål og afdelingens uddannelsesmateriale.
- Vi afholder skriftlige midtvejs- og slutevalueringer.
- I forbindelse med start og slut af praktikperioden afholdes overgangssamtale med skolen via skype for at overdrage eleven til et nyt forløb.
Kontaktpersoner
Du er velkommen til at kontakte en af vores praktik- og uddannelsesansvarlige SSA'er og sygeplejersker på vores sengeafsnit og i vores ambulatorier.
Medicinske Senge A
Inge Gilling
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Senge A
Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus
Inge.Gilling@rsyd.dk
Medicinske Senge B
Lisbeth Ejskjær
Oversygeplejerske, Senge B
Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus
Lisbeth.Ejskjaer@rsyd.dk
Medicinske Senge C
Lone Reinholt Hansen
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske
Medicinske Sygdomme, Senge C, Kolding Sygehus
Lone.Reinholt@rsyd.dk
Som bachelorstuderende, kan du blive tilknyttet enten et sengeafsnit eller et ambulatorium - afhængig af din interesse og emne for bacheloropgaven.
Vi er attraktiv for dig som bachelorstuderende, fordi:
- Vi har et højt fagligt niveau og favner bredt.
- Vi har et godt studiemiljø.
- Der er mange sygeplejefaglige problemstillinger, herunder pædagogiske og kommunikative opgaver.
- Vi er engagerede og kreative vejledere, der gerne vil udvikle sygeplejen.
Forslag til Bachelorprojekter
Her kan du få inspiration til dit bachelorprojekt. Vi er selvfølgelig også åbne over for andre ønsker og ideer fra dig.
Medicinske sengeafsnit
- Sygepleje i forhold til mestring af sygdom hos patienten, som ligger i isolation (sengeafsnit B).
- Mestring af kronisk sygdom og evt. angst hos KOL patienten (sengeafsnit B).
- Hjælp til mestring og livskvalitet hos KOL patienten (sengeafsnit B).
- Hvordan oplever patienten det at være isoleret og hvad skal sygeplejersken være opmærksom på?
- Mestring af akut og kritisk sygdom.
- Den gode udskrivelse.
- Lange komplicerede indlæggelsesforløb.
- Hvordan undgår vi genindlæggelser?
- Hvordan oplever patienten patientsikkerheden efter opstart af Patientsikkert Sygehus?
- Livskvalitet hos den terminale patient.
- Behandling af den døende patient - etiske overvejelser.
Diabetes- og Hormonsygdomme, Medicinsk ambulatorium
- Gruppeundervisning – hvilken betydning har det ifht. compliance med fokus på diabetes 1, 2 eller osteoporose?
- Patientuddannelser – virker det?
- Fremtidens patient – teknologiske redskaber til at nå patienten, virker det? Her tænkes på telemedicinske løsninger som fx online opkald og apps.
- Livskvalitet: Angsten for hypoglykæmi.
- Livskvalitet og det at leve med osteoporose.
- Hvilken betydning har de pårørende for den kroniske syge?
- Korttidssygepleje i ambulatoriet.
- Det gode patient forløb: Hvordan koordinerer vi det bedste patientforløb for den kronisk syge patient?
- Compliance-begrebet i forhold til kronisk sygdom.
- Livskvalitet: Angsten for senfølger ved diabetes.
- Hvad betyder kontaktsygepleje for den kronisk syge patient?
- Hvordan får patienten ejerskab for egen behandling?
- Det gode patientforløb på tværs af sektorer.
- Kommunikation og korttids-sygepleje.
- Motivation: Hvordan motiveres til en ændret livsstil?
- Livskvalitet i henhold til brug af insulinpumpe/sensor (CGM).
Hæmodialyse afdelingen
- Etiske overvejelser: Livsforlængende behandling eller fravalg af behandling?
- Hvordan støtter og motiverer vi patienter til Hjemmehæmodialyse?
- Mestring af kronisk sygdom. For eksempel i forhold til unge, uddannelse, familieliv osv.
- Relation mellem patient og sygeplejerske, de lange patientforløb.
- Hvordan medinddrager vi vores patienter til at varetage dele af egen behandling?
- Hvordan støtter vi til størst mulig livskvalitet på trods af nyresygdom/kronisk sygdom?
- Hvordan kan motion integreres i forbindelse med hæmodialyse?
- Dilemmaer ift. medinddragelse og hygiejne.
- Compliance - Hvorfor gør patienten ikke, som vi anbefaler?
- Overgange: Hvordan sikres korrekt medicinering i forbindelse med og efter indlæggelse?
- Kontaktsygepleje
- Dialyse som palliativ behandling.
- Hvordan sikres det bedst mulige patientforløb på tværs af matrikler(overgange)?
Mød tre sygeplejersker i Medicinske Sygdomme
Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet