Skip til primært indhold

Uddannelse

Her kan du finde oplysninger omkring Patologis deltagelse i uddannelsen af læger, bioanalytikere og lægesekretærer.

Uddannelse

Klinisk Patologi på Sygehus Lillebælt uddanner læger til speciallæge i patologisk anatomi og cytologi samt deltager i speciallægeuddannelsen i retsmedicin.
Hos os får du en ambitiøs uddannelse, hvor patienten kommer først, og du udreder, diagnosticerer og rådgiver om patienternes behandling.

Som uddannelseslæge hos os 

  • Får du en grundig indføring i klinisk patologi og kendskab til alle afdelingens subspecialer – det sørger vi for.
  • Får du tæt supervision – vi tager mesterlæreprincippet meget seriøst, og du får daglig supervision af speciallæger.
  • Bliver du en del af et godt uddannelses- og arbejdsmiljø; hele  80-90 % af de introduktionslæger, vi har uddannet, er blevet i specialet.
  • Får du rigtig gode muligheder for forskning, og vi vil gerne hjælpe dig i gang.
  • Er stillingerne vagtfrie.
  • Bliver du en del af en afdeling med en uhøjtidelig omgangstone, og hvor samarbejde og tværfaglighed vægtes højt.

Tænker du på en speciallægeuddannelse indenfor patologi, er du velkommen til at besøge os og se, hvem vi er, og hvordan vores arbejdsdag er. Vi er meget fleksible mht. tidspunkt og varighed af besøget.

Ring eller skriv til uddannelsesansvarlig overlæge Sanne Kjær-Frifeldt for mere information. Du er også velkommen til at aftale et besøg hos os.

Uddannelsesansvarlig overlæge

Sanne Kjær-Frifeldt

Uddannelsesansvarlig overlæge

Klinisk Patologi


79 40 65 64

Klinisk Patologi på Sygehus Lillebælt deltager som klinisk uddannelsessted for bioanalytikeruddannelsen UC SYD.
Ring eller skriv til bioanalytikerunderviser Heidi Haarup Kronborg for mere information.

Bioanalytikerunderviser

Heidi Haarup Kronborg

Bioanalytikerunderviser

Klinisk Patologi


20 11 20 95

Sygehus Lillebælt uddanner hvert år mange lægesekretærer, dog deltager Klinisk Patologi ikke som uddannelsessted på Sygehus Lillebælt. 

Hvis du vil vide mere om lægesekretæruddannelsen på Sygehus Lillebælt kan du læse meget mere på siden lægesekretæruddannelse eller på siden sundhedsadministrativ koordinator-uddannelse.

APPFWU02V