Skip til primært indhold

Podcast

Her kan du finde podcasts fra Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus.

I Medicinsk Afdeling, Vejle har vi, på udvalgte områder, valgt at lave podcast som et supplement til vores skriftlige breve og foldere.

Gode råd inden du hører vores podcast

Vi vil anbefale, at du hører den, for dig, relevante podcast med høretelefoner på, og på et tidspunkt hvor du har tid og ro til at lytte.

Det kan også være en god idé, at lade pårørende lytte med, så I kan tale om den efterfølgende.

Hvis der dukker spørgsmål op, når du har lyttet til podcasten, vil vi opfordre dig til at stille dem til din læge og/eller din sygeplejerske om spørgsmål, når du kommer til konsultationen.

Podcast i Medicinsk Ambulatorium

Klik på linket for at høre podcasten: For dig der skal udredes i Lungepakken

Podcasten i tekst

Læge: Velkommen til vores podcast, der fortæller om hvad det vil sige, at være henvist til lungepakken. Jeg hedder Malene, og jeg er en af de fem faste speciallæger der er tilknyttet lungepakken her i Vejle.
Vi har bygget programmet op således, at jeg først fortæller lidt om hvorfor du er henvist, og hvad der skal ske, mens du er her hos os, her i lungepakken. Bagefter, så vil jeg tale lidt om alle de tanker og følelser, som utvivlsomt vil dukke op, mens du venter på svar, og hvordan du kan håndtere dem.

Patient: Hvorfor er jeg blevet henvist til lungepakken?

Læge: Som hovedregel er du enten henvist fra sin egen læge, eller fra anden sygehus afdeling. Og det kan man blive af flere årsager. Enten ved, at man har nogle symptomer i form af for eksempel langvarig hoste. Nogle har hostet en lille smule blod op. Nogle har måske fået foretaget enten et røntgen billede, eller en scanning af lungerne, som så har vist nogle forandringer, som vi bliver nødt til at kigge lidt nærmere på. Og det er vigtigt at understrege, at bare fordi man har fået en henvisning til lungepakken, så betyder det ikke nødvendigvis, at du har kræft. Du har fået en henvisning, til det jeg kalder, super detektiverne. Det vil sige, at der er et eller andet vi skal have fundet ud af hvad er, og så er vi eksperter i, at få lavet de undersøgelser der skal til, og få sendt dig i den rigtige retning uanset hvad det drejer sig om. Faktisk over halvdelen af dem vi ser her i lungepakken, de har ikke kræft.

Patient: Hvad betyder forandringerne, når I siger det?

Læge: Og grunden til, at jeg siger det så u-specifikt, det er fordi, lige nu, der er det stadigvæk u-specifikt. Det kan være fugl eller fisk, eller ingen ting. Og det er derfor, du er blevet henvist til det vi kalder lungepakken, og lungepakken det er en del af lungemedicinsk afdeling, hvor vi laver nogle accelereret forløb. Det vil sige nogle hurtige forløb, hvor vi hurtigt kan få planlagt scanninger, og undersøgelser, for at vi netop kan få fundet ud af, hvad de her forandringer det er. Og det kan være det er fuldstændig fredelige ting. For eksempel, det kan være noget lungebetændelse, eller det kan være noget arvæv fra en tidligere lungebetændelse, men det kan selvfølgelig også være noget mere alvorligt, altså lungekræft. Og det er det, vi udreder her hos os. Igen skal du vide, at over halvdelen af dem der kommer hos os, de har ikke kræft.

Patient: Hvis jeg siger ja til at blive udredt, hvad er det så for et forløb jeg skal igennem hos jer?

Læge: Der er overordnet fire trin. Første trin, det er, at du får en henvisning til lungepakken. Den henvisning læser vi grundigt igennem, og ud fra den henvisning, planlægger vi hvad der så skal ske. Næste trin, det er, at du får en opringning fra vores sekretær, om hvornår du skal møde næste gang, og eventuel om du skal have lavet nogle scanninger inden du møder. Trin tre, du møder enten på vores røntgen afdeling, eller det

der hedder, nuklear medicinsk afdeling, til scanninger. Trin fire, der kommer du til svar på scanninger i lungepakken i ambulatoriet.
Der kommer du ind og taler med en yngre læge eller en sygeplejerske, og de skal så fortælle dig, hvad planen bliver fremadrettet. Og vi skal høre lidt mere om, hvad du er for en, og blandt andet spørger dig ind til, hvilken slags medicin du får og hvad du tidligere har fejlet, og så videre. Og du skal vide, at selvom du ser en yngre læge eller sygeplejerske, så er det en speciallæge der har set dine scanninger og lagt planen. Og det er også vigtigt, at du ved her, at vi kan sjældent fortælle, hvad det er det drejer sig om, bare ud fra en scanning. Der skal ofte flere undersøgelser til.

Patient: Så I laver nærmest en kalender over hvilke undersøgelser jeg skal til, så jeg har overblik?

Læge: Ja.

Patient: Hvor lang tid går der så, fra jeg får lavet min scanning til jeg får svar på min scanning?

Læge: Som oftest, så er det sådan, at man får lavet scanningen den ene dag, og så får svar den næst kommende hverdag. Det vil sige, at du bliver ikke kaldt ind i weekenden, mens du venter på at blive indkaldt, så skal du vide, at vi arbejder i kulissen. Det vil sige, at vi gennemser din scanning, og ser på beskrivelsen fra røntgenlægen, og her ud fra lægger en nøje tilrettelagt plan lige nøjagtig til dig. Du skal vide, at vi laver en masse undersøgelser her hos os, men vi sender ikke folk hjem, som efterfølgende har det skidt. Vi passer godt på folk.

Patient: Når I så finder ud af, hvad det er der er i lungerne, og om der overhovedet er noget, hvornår starter min behandling så?

Læge: Når du kommer til samtale den første i lungepakken, så er det alt for tidligt, at tale om behandling. For det første, fordi vi slet ikke er sikre på at du har kræft, og for det andet, så ved vi ikke hvor meget eller hvor lidt der er tale om. Når vi ved præcist, hvad det drejer sig om, og lad os nu sige der er tale om kræft, så skal vi have dig behandlet på den bedst mulige måde, og det forgår ikke på vores afdeling, men det forgår på andre afdelinger. Men dem skal vi nok sørge for at hive fat i, og få sendt dig i den rigtige retning. Så, vi er detektiverne, der finder ud af hvad der er på færde, men det er ikke os der behandler dig.

Patient: Hvis jeg så er blevet henvist, så har jeg noget ventetid, så hvad skal jeg gøre indtil jeg møder op hos jer?

Læge: Du skal gøre lige nøjagtig det du plejer. Der er ikke nogen restriktioner, og det er vigtigt, at du får talt med dine pårørende om, hvad det her, det måske kunne være, og hvad det måske ikke kunne være.

Patient: Mm…

Læge: Så, I får tankerne ud, og I man må gerne skrive tankerne ned, og der vil helt sikkert være en masse spørgsmål, og der er det en god ide, at tage spørgsmålene med til os, fordi, ellers glemmer man at få dem stillet, når man kommer herind.

Patient: Hvorfor er det en god ide, at skrive sine tanker ned?

Læge: Jeg synes, man skal skrive sine tanker ned fordi, så kan man både få vendt med sine pårørende, og også måske få vendt med os, hvad det er man er bange for.

Patient: Mm…

Læge: Hvad er det man er bange for, ved det forløb her? Er man bange for, at få at vide hvad det drejer sig om? Eller, er man bange for at få lavet undersøgelserne? Eller, hvad… hvad er det man… er man bange for, at skulle på sygehuset? Fordi, jeg ved, at når man først sidder inde og tale med enten en læge eller en sygeplejerske, så kan man ikke huske alle de spørgsmål man havde derhjemme. Så, skriv dem ned, ta´dem med, eventuel skriv svarene ned, mens man er inde og tale med lægen eller sygeplejersken.

Patient: Og det andet råd du talte om, det var det her, med at tale med sine pårørende. Hvorfor er det vigtigt?

Læge: Som udgangspunkt er det jo altid vigtigt, at tale med sine kære om, hvis der er noget der går én på, og selvfølgelig vil det gå dig på, at du har fået en henvisning til lungepakken. Det er da skræmmende, at tænke på at man skal igennem nogle… måske, nogle undersøgelser, her hos os, og at man måske kan have kræft. Men igen, husk nu på, at det er ikke alle der har kræft. Hvis man synes, det kan være svært at få sat ord på, på de tanker og følelser man går med, så kan du sammen med din familie, lytte til denne udsendelse.

Patient: Og, så sagde du, at man skulle fortsætte sit liv som man plejer.

Læge: Ja, det skal man.

Paient: Hvorfor det?

Læge: Fordi livet må ikke gå i stå. Heller ikke selvom, man er her hos os.

Patient: Er der en risiko for det?

Læge: Det er der. Man skal passe på, at man ikke lader klappen gå ned, og tro at livet stopper, for det gør det på ingen måde, uanset om man får en kræftdiagnose eller ej.

Patient: Derudover siger du, at det er en god ide, at tage en pårørende med. Kan du sige, hvad… hvad skal ens mand eller kone lave med en, eller en god ven, hvad skal de lave med en herinde?

Læge: Jeg synes det er en god ide, at du har en med, som du holder af, fordi… så har du en med som du er tryg ved, og som hører tingene, måske, på en lidt anden måde end du selv gør. Fordi, nu er du formeneligt nervøs og bange, og så er det vigtigt, at der en, der har de helt klare briller på, som husker hvad der er blevet sagt, og som hører de ting du ikke selv får hørt.

Patient: Betyder det her, at jeg skal dø?

Læge: Vi skal alle sammen dø på et eller andet tidspunkt, og hvornår det bliver, det er der ingen der ved. Bare fordi, man har fået en henvisning til lungepakken betyder det ikke, at man skal dø. Du kan opleve, at det her, det er meget overvældende, og mange ting du skal til, men det er ikke dig der har ansvaret. Det er os, der har ansvaret. Du kan trygt læne dig tilbage, og vide, at vi har snor i dig, og vi skal nok sørge for, at finde ud af hvad det drejer sig om, og få sendt dig i den rigtige retning. Vi er dygtige til det vi laver, og vi skal nok passe godt på dig.

Klik på linket for at høre podcasten: For dig der skal udredes for søvnapnø

Podcasten i tekst

Læge: Velkommen til vores podcast om udredning af søvnapnø.
Jeg hedder Eline Gantzhorn, og jeg er afdelingslæge på søvnapnø ambulatorie på Lungemedicinsk afdeling, her i Vejle. Vi har bygget programmet op, så først hører du lidt om hvad søvnapnø er for noget, så hører du lidt om hvorvidt søvnapnø er farligt, så hører du om hvordan vi undersøger dig for, om du har søvnapnø, og til sidst snakker vi om hvad behandlingen af søvnapnø går ud på.

Patient: Kan du ikke starte med, at sige noget om hvad jeg har lagt mærke til, eller hvordan har det påvirket mig, hvis jeg har søvnapnø?

Læge: Altså, generelt så kan man sige, at søvnapnø påvirker på tre punkter. Det påvirker en selv som har søvnapnø. Det påvirker hverdagen for en selv, og det påvirker ens familie, som jo bliver berørt af at man har søvnapnø.

Patient: Kan du prøve at sige, hvad er det for nogen symptomer, eller hvad er det for nogen ting ved min krop, som jeg har oplevet?

Læge: Patienter med søvnapnø, de oplever oftest, at søvnen er af dårlig kvalitet. Oftest er man: mere træt om morgenen, end når man går i seng om aftenen, man har mulighed for at vågne med hovedpine eller tunghed i hovedet, man har en dårlig afbrudt søvn, man skal ofte op og tisse, man snorker, man har vejrtrækningspauser om natten, og man er i dagtiden efterfølgende træt og uoplagt, og kan få svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Patient. Kan du prøve at tale lidt… hvis vi siger, det var det, der skete med kroppen. Hvordan påvirker det så min hverdag- lidt mere i nogle konkrete hverdagssituationer?

Læge: Når man har søvnapnø, så bliver hverdagen påvirket i den forstand, at når man ikke har sovet godt om natten, så har man svært ved, at få hverdagen til at hænge sammen. Man kan have problemer med at holde fokus, hvis man sidder til møder. Man kan have problemer med, at holde koncentrationen, når man sidder foran en skærm. Nogen har problemer ved bare, at holde koncentrationen, når de sidder og snakker med folk, over for dem. Man kan have træthed, der påvirker en, når man er i trafikken og køre bil. Man kan være så træt, så når man kommer hjem fra arbejde, så har man ikke overskud til familie eller børn, man har sådan set bare lyst til at gå i seng. Der er nogen som, øh, falder i søvn til familie sammenkomster, selvom at det naturligvis ikke er det… det de har lyst til. Det er generelt meget socialt invaliderende at være træt på baggrund af søvnapnø.

Patient: Hvordan påvirker det mit parforhold?

Læge: Parforholdet, når man har søvnapnø lider vanligvis i stor grad. Øh, man kan sjældent sove sammen, i samme værelse, på grund af snorken og dårlig søvn. Man har sjældent overskud til at være dér, hverken for sin partner eller for sin familie. Man har en tilbøjelighed til, på grund af trætheden, til at være irriteret og have kort lunte.

Patient: Og så… er der nogen der… som simpelthen bliver bange, når de har det? Vil du prøve at fortælle lidt om, hvad er det for nogen… sådan angstfølelser man kan sidde med?

Læge: Under søvnen, når luftvejene/svælget klapper mere eller mindre sammen, så er der nogen der oplever at vågne i et, øh… næsten form for kvælningsanfald, og det giver panik i kroppen, det giver hjertebanken og uro, og mange er bekymret for, hvad der sker med dem. Det kan hos nogen gøre, at de næsten er helt bekymret for at ligge sig til at sove om aftenen.

Patient: Hvis der nu ikke er noget af det her, der passer til hvordan jeg har det, har jeg så ikke søvnapnø?

Læge: Søvnapnø præsentere på rigtig mange forskellige måder. Oftest er det jo koblet til snorken og vejtrækningspauser, men der er folk, som godt kan have søvnapnø, uden at have nogen af de her symptomer.

Patient: Nu har vi snakket en masse om, hvad søvnapnø gør ved mig, men kan du fortælle hvad søvnapnø er helt konkret i min krop?

Læge: Søvnapnø er en lidelse man har, når man sover, eller når man er meget tung og afslappet. Det er tungen og den bløde gane, som i kombination glider tilbage i svælget, og lukker af for vejrtrækningen under søvnen. Når man ikke trækker vejret, så får man heller ikke ilt, tilstrækkeligt, til at opretholde god søvn. Så hjernen afbryder søvnen, trækker en op til en lidt mere overfladisk søvnfase, så man får en mikro vækning eller vågner helt op. Det vil sige, for hver gang man har en vejtrækningspause om natten, så bliver ens søvn afbrudt, og det gør at man ikke får sine batterier, så at sige, ladet tilstrækkeligt op.

Patient: Det lyder ikke så alvorligt det her. Kan du sige noget om hvor farligt det er?

Læge: Jamen, altså søvnapnø er principielt en farlig lidelse. Det spænder fra mild til svær søvnapnø, og jo sværere søvnapnø man har jo farligere er lidelsen. Ubehandlet svær søvnapnø kan i værste fald koste op til 10 år af ens levelængde, fordi det øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, sukkersyge, overvægt og så videre.

Patient: Så, hvordan finder I ud af, om jeg lider af søvnapnø?

Læge: Altså overordnet, så består udredningen af fire trin. Det første trin er, at du møder på afdelingen og låner noget udstyr med hjem. Andet trin er, at du tager undersøgelsesudstyret på om natten, inden du ligger dig til at sove. Tredje trin er, at du møder på afdelingen den følgende dag, hvor vi modtager udstyret, og det fjerde trin er, at du modtager et brev i din e-boks, hvor du vil få at vide, om du har søvnapnø eller ej, og samtidigt få en tid til, hvornår du skal møde til samtale ved læge, og opstart af behandling.

Patient: Så, hvis vi starter med at gå lidt i dybden med trin ét. Hvad er det der skal ske på den første dag?

Læge: På den første dag skal du ind til en sygeplejerske, hvor du vil blive introduceret til undersøgelsesudstyret. Du skal låne noget udstyr med hjem, som består af en, øh, et lille kateter i næsen, nogle bælter om din brystkasse og din mave, og en føler der måler ilten på din finger, og en lille boks der sidder på din brystkasse som samler alle dataene.

Patient: Så tager jeg det med hjem, og hvad er så trin to?

Læge: Trin to er at der hjemme, der monterer du udstyret som du har fået det vist af sygeplejersken, og som der står på den medfølgende pjece. Og så ligger du dig til at sove, fuldstændig som du vanligvis vil gøre. Trin tre er, at du møder på afdelingen den efterfølgende dag, hvor du aflevere udstyret til os. Vi skal nemlig have det rengjort, og gjort det klar til de næste patienter. Trin fire er, at du vil blive indkaldt via e-boks med svar på din undersøgelse til en samtale hos lægen, hvor lægen har forberedt sig, og sat sig ind i din, øh, undersøgelse.

Patient: Hvis I finder ud af, at jeg har søvnapnø, hvad er behandlingen så?

Læge: Hvis det viser sig, at du har behandlingskrævende søvnapnø, så vil du blive indkaldt til en samtale med en læge, om hvad der vil være den rigtige behandling for dig. Langt de fleste får den behandling der hedder C-pap, som er en maskebehandling tilkoblet en maskine, som ved hjælp af et overtryk sørger for at du har frie luftveje, så du kan sove trygt og roligt natten igennem.

Patient: Hvor godt virker sådan en maske?

Læge: C-pap behandling virker rigtig godt. Umiddelbart så virker c-pap behandling fra dag 1. Det kræver tilvænning, at vænne sig til at sove med maske, men langt de fleste bliver rigtig glade for det.

Patient: Hvad er nogle af de dårlige reaktioner på at have sådan en maske?

Læge: Nogle mennesker oplever, at det kræver ret meget at vænne sig til at sove med maske. Nogle oplever, at ægtefællen synes det er et generende moment i soveværelset. Nogle føler sig generet af, at skulle have masken på, og så kan der komme gener, i form af, at der kommer utætheder, så masken larmer mere end hvad… hvad den bør gøre.

Patient: Hvad er de positive reaktioner på det?

Læge: De positive reaktioner, når man er kommet i C-pap behandling, det er at der oftest bliver helt ro i soveværelset, for man kan ikke snorke når man har en c-pap maske på. Der bliver, øh, glæde i hverdagen ved at man har mere overskud til at være der. Det er oftest ens pårørende der bemærker effekten før man selv gør. Man kan måske lige pludselig se klokken 22 nyhederne færdige, og man når at opleve aftenen inden man er faldet i søvn på sofaen. Dagene bliver længere, fordi man ikke har brug for at sove helt så længe, og man har ikke brug for så mange middagslure. I det hele taget, så kommer der mere kvalitet dels i de timer man sover men også i de timer man er vågen.

Patient: Ordner I hele livets træthed?

Læge: Nej, det gør vi desværre ikke. Søvnapnø er ikke nødvendigvis den eneste årsag til træthed. Jeg plejer at sige, at træthed er summen af alt hvad livet byder ind, deriblandt søvnapnø, men man kan godt være træt af andre årsager. Vi kan garantere, at din søvnapnø bliver velbehandlet. Vi kan desværre ikke garantere at du ikke længere er træt.

Patient: Så hvad er det helt konkret jeg egentlig skal møde op til?

Læge: Den første dag i ambulatoriet vil du blive mødt af en sygeplejerske, som vil vise dig hvordan da du skal tage undersøgelsesudstyret på om aftenen, og hun vil snakke med dig om hvad du kan forvente, hvis det viser sig, at du har søvnapnø.

Patient: Så, Eline, har du en afsluttende kommentar til de patienter, eller de personer som sidder og lytter med?

Læge: Ja, jeg tror det er vigtigt, at man som patient anerkender, at man har de her symptomer af en årsag, og at man har ønsket at få noget hjælp, og derfor også er motiveret med hensyn til de behandlingstilbud, som vi har her på sygehuset.

Patient: Har du et par gode råd, som du kan give inden man kommer her første gang?

Læge: Inden du møder til din tid på sygehuset, så vil det måske være en fordel at du lytter til den her podcast sammen med din partner eller din familie. Du kan også skrive eventuelle spørgsmål ned, så du er sikker på at komme det hele igennem ved konsultationen.

Patient: Hvorfor er det vigtigt, at snakke med nogen om det?

Læge: Det er vigtigt at snakke med nogen om sin diagnose, øh, hvis man eventuel skal starte C-pap behandling, fordi det at have opbakning fra ens partner, og at partneren acceptere ens sygdom og behandling vil i sidste ende gøre, at det bliver nemmere at komme ordentligt i behandling.

Patient: Og, hvor er det vigtigt at skrive sine spørgsmål ned?

Læge: Hvis ikke du husker, at skrive dine spørgsmål ned inden du kommer, så vil du, øh, eller så kan du risikere, at du går derfra, og først når du kommer hjem, så kommer alle de gode spørgsmål du ville have stillet.

Patient: Har du en slut-kommentar Eline?

Læge: Tak, fordi du lyttede til denne her podcast. Vi glæder os til at modtage dig til undersøgelse på Søvnapnø ambulatoriet i Vejle.

Klik på linket for at høre podcasten: For dig der skal udredes for KOL

Podcasten i tekst


Læge: Velkommen til dagens udsendelse. Mit navn er Anders Løkke, og jeg er specialeansvarlige overlæge ved Lungeklinikken, her i Vejle. Udsendelsen her, den handler om KOL. De ting vi skal snakke om i dag, det er, øh, lidt om hvad KOL er for en størrelse, hvorfor man typisk får KOL, hvad der sker når man bliver henvist til os, hvad det er for et forløb man skal igennem, hvad for nogle ting man selv kan gøre for at bedre sin KOL- der er heldigvis mange ting. Og, hvad for nogle ting vi kan gøre, for at hjælpe med at behandle KOL.

Patient: Så, Anders, vil du ikke prøve at sige, hvorfor er jeg blevet henvist til jeres afsnit nu?

Læge: Jamen, øh, du er henvist til vores afsnit for, at vi kan prøve på, at hjælpe dig, og optimere din situation. Det kan enten være: fordi din læge er i tvivl om det er den rigtige diagnose du har, det kan være fordi, at du har brug for, at vi kigger på den behandling du får, eller det kan være, fordi vi skal lave nogle ekstra undersøgelser, for at se om der er noget vi hjælpe med ud over den medicinske behandling.
Når du kommer til os for at blive behandlet, så er det vigtigt at forstå, at vi kan gøre cirka halvdelen af arbejdet, men den sidste halvdel af arbejdet, skal du selv lave. Og, det… det tror jeg er vigtigt, at gøre sig klart på forhånd, at der er ikke nogle nemme måder at løse det her på. Det er et samarbejde, hvor vi kan give medicin, som hjælper dig med at du ikke er så forpustet, men du skal selv sørge for at blive forpustet. Du skal selv træne, og være fysisk aktiv, og du skal først og fremmest sørge for, at stoppe med ryge sådan at du bevarer dit lungevæv, så lang tid som muligt.

Patient: Hvis jeg sidder og tænker sådan ” hvorfor er det her sket for mig” kan du svare på det?

Læge: Jamen, øh, det er sådan at… at… KOL er en sygdom, som udvikler sig rigtig langsomt, så det kommer snigende over tid, og det vil sige, at det der sker er typisk, man udsætter lungerne for noget skade, og det vil næsten altid være tobaksrygning. Det kan også være arbejdsrelateret- at man suger støv og skadelige ting ned i lungerne. Og, det kan være noget, man har gjort for mange år siden, som så indhenter en nu. Så… så man kan sige, hvis det er sket for dig, så er det næsten altid fordi man har udsat sine lunger for noget skade.

Patient: Så, hvad betyder… hvad står KOL for?

Læge: KOL, det står for Kronisk Obstruktiv Lungelidelse eller Lungesygdom, og det kroniske er, at det er langvarigt, altså noget man ikke slipper af med igen- det er kommet for at blive. Og, det obstruktive, det betyder at man har svært ved at få luften ud af lungerne. Der er noget der obstruere eller blokere luften, sådan at det tager lang tid, at få luften pustet ud af lungerne. Og, lungesygdom- det giver sig selv, at det er en sygdom som primært sidder i lungerne.

Patient: Og, kan vi så prøve at sige helt konkret, hvad er der sket med mine lunger?

Læge: Altså, KOL er en sygdom, hvor man typisk får nedbrudt sit lungevæv. Det går lige så stille i stykker, og derfor kan man sige, at hvis man scanner lungerne eller tager billede af lungerne, vil der tit være huller i lungerne. Det kan være små, eller det kan være store huller, hvor lungevævet simpelthen er gået til grunde, og det kalder man også emfysem.
Så, kan man også opleve, at man får hævelse nede i luftvejene, så man får svære ved at trække vejret, og det kan måske endda ligefrem pibe når man… når man trækker vejret, så man kan høre det, og det kan også være at man hoster slim op, fordi man er irriteret nede i lungerne.

Patient: Vil du prøve at give nogle konkrete eksempler på, hvordan det påvirker hverdage?

Læge: Jamen øh, de ting som man selv mærker til, som folk siger, det vil være at jeg måske bliver lidt mere forpustet, end andre folk på ens alder. Så, de første tegn vil næsten altid være, at man synes man er i dårlig kondition, at man halter lidt efter, og der er nogle ting som er blevet sværere, og som man så prøver på, at undgå at gøre. Så man… alle mennesker er sådan indrettet, at hvis der er noget der er ubehageligt, så prøver man på at undgå det eller springe over. Og, og derfor, så er det også, man tit først egentlig selv bliver klar over symptomerne sent, fordi man har indrettet sit liv ligeså stille til at undgå nogle af de ting der… der gør det træls.

Patient: Så hvad er det, man for eksempel, har undladt at gøre?

Læge: Det kan være du har undladt, at gå eller cykle ned til købmanden, fordi det simpelthen er blevet for besværligt at bære varerne hjem, så kan det være at du har taget bilen. Det kan også være, at du har tænkt, at nu kan du ikke holde til at slå græs mere. I starten kan det være, at du tager en fire-fem pauser i stedet for bare, at slå det i en køre som du plejer.
Så det er sådan nogle ting, som lige så langsomt kommer snigende. Så, det er ikke sådan, at du fra dag-til-dag tænker ” hov nu kan jeg ikke det”. Øm, men hvis du ser tilbage tre-fem år ”hov, der kunne jeg faktisk godt slå græs, uden at holde pauser”.

Patient: Så, vil du prøve at sige, hvad er det for et forløb man skal igennem?

Læge: Når du kommer til os første gang, så vil vi typisk lave tre ting. Vi vil lave nogle billeder af dine lunger, vi vil lave en pusteprøve af dine lunger, og vi vil lave nogle blodprøver. Og, så nogle gange laver vi en fjerde ting, og det er at lave en gangtest.

Patient: Kan du uddybe de forskellige punkter en smule?

Læge: Jamen når du kommer til os, eller er blevet henvist til os, så vil du typisk være sådan, at vi vil tage nogle billeder af dine lunger for at se om… om lungevævet er beskadiget, og i hvilken grad det er beskadiget. Det kan være et enkelt røntgenbillede, men det kan også være en CT scanning. Derudover vil vi typisk tage nogle blodprøver, for at se at der ikke er andre årsager til, at man er forpustet. Det kan være, at man har en lav blodprocent, eller har stofskifte problemer, eller måske fejler noget med hjertet. Der kan være forskellige ting, som vi gerne vil tjekke efter i blodprøverne.
Så, vil vi typisk lave en lungefunktion- måske endda flere, for at se hvor meget man kan præstere, og om medicin kan gøre, at man kan puste mere luft ud af lungerne. Så er det også nogle gange, vi vil lave en gangtest, for at se om man… hvor langt man egentligt kan gå, og om kroppen kan give den nødvendige mængde ilt, når man anstrenger sig.

Patient: Hvad sker der så, når I har lavet alle de undersøgelser?

Læge: Undersøgelserne, som vi laver, det er primært for at få en ide om, hvordan det ser ud med din sygdom- er der nogle områder vi kan sætte ind, og hjælpe dig. Vi vil selvfølgelig også tage en snak med dig, om hvad dine primære problemer er: om det er nogle udfordringer i hverdagen på grund af åndenød, om det er hoste med slim, om det er gentagne lungebetændelser, for ligesom, at finde ud af hvad der er dit hovedproblem, så vi kan fokusere på, at hjælpe dig med det. Og, når vi så har fundet ud af hvad dit problem er, så vil vi typisk også kunne tilbyde dig nogle forskellige behandlinger, både målrettet dit primære problem, men også som generelt kan gøre, at du får det bedre.

Patient: Hvad kan man så gøre ved denne her sygdom?

Læge: Jamen, når man skal behandle KOL, så er der to ting. Den ene er nogle ting som vi kan tilbyde, hvor du får det bedre, og det andet er nogle ting, som du selv kan gøre for at få det bedre.

Patient: Så, vil du ikke starte med at fortælle, hvad I kan gøre for mig?

Læge: Jo, når du kommer til os, så får du tildelt en patientansvarlig læge, som ligesom vil være den kontaktperson som vil sørge for, at du får et godt forløb. Så, er der to ting man kan gøre. Det ene er, at vi kan give dig noget medicin, og noget specifik behandling, og det er noget vi hjælper dig med, og så er der noget du selv kan gøre, og det er nogle forskellige tiltag i hverdagen, og det er selvfølgelig noget du selv skal arbejde med.

Patient: Og, nu siger du, at der også kommer til at ligge noget arbejde i det fra min side, hvorfor kan I ikke bare kurere det?

Læge: Ja, det vil være skønt, hvis man kunne kurere KOL, men det kan man desværre ikke.
Som sagt, så er hovedproblemet, at lungevævet bliver ødelagt, og når det først er ødelagt, så kan man ikke rigtig reparere det igen. Så, derfor går behandlingen helt overvejende ud på, at bremse ødelæggelsen, så den ikke bliver værre. Og, der kommer ens egen indsats i den grad på spil. Det er vigtigt, at du stiller dig selv spørgsmålet ” hvad har jeg selv gjort, for at få det bedre med min KOL indtil videre”.
Du får nu en lille pause, hvor du kan tænker over, hvad for nogen ting du selv har gjort for at gøre din KOL bedre, men måske også, hvad for nogen ting, du tænker der skal til for, at få det bedre med din KOL.

Patient: Nu har jeg siddet, og fået et par ideer til hvad jeg kan gøre, men vil du ikke fortælle hvad jeg egentlig har af muligheder?

Læge: Jamen, den vigtigste årsag til ødelæggelsen, det er helt overvejende, hvis man ryger så får man ødelagt sine lunger, så det skal man sørge for at holde sig fra. Det andet man kan gøre for selv at få det bedre, det er at træne. Træningen gør flere ting. Den sørger for, at man får det bedre rent hjertemæssigt, så man kan pumpe mere blod rundt, og så sørger den også for, at ens muskler bedre kan binde ilten. Og, samlet set, så gør de to ting, at selvom at lungerne kører på nedsat kraft, så kan man kompensere ved, at træne med resten af ens krop, så derfor er det meget vigtigt, at man træner mest muligt, så man får mest muligt ud af den ilt man nu har til rådighed.

Patient: Jeg ved, at man kan få hjælp til et rygestop, hvis man bare beder jer om det.

Læge: Ja.

Patient: Men, hvis vi så går videre, hvad betyder det her for min familie og mine venner?

Læge: Det er sådan, at i langt de fleste tilfælde så vil man over tid, som KOL patient, opleve at det kan svinge med hvordan man har det. Man kan have gode dage og man kan have dårlige dage, og det betyder, at man nogle gange ikke kan overskue, at skulle med til en fest, eller kan overskue, at have gæster i en periode. Og, det er klart, at det kan være svært for familien, og de pårørende at forstå, at man havde det godt i går, men i dag kan man ikke overskue de samme ting. Og, derfor tror jeg det er vigtigt, at man får sat sig ned og får snakket om, at man har denne her sygedom, hvad det betyder og hvordan den variere, sådan at man oplever mere forståelse fra ens nærmeste.

Patient: Så, hvordan får jeg det helt konkret sagt til dem?

Læge: Ja, men man kan sige, det er jo en omstændighed som er kommet for at blive, og derfor kan man sige, der er ingen nemme løsninger. Det nytter ikke noget at lukke øjnene for det, så det er bedre at tale rent ud af posen, og sige ” jeg har udviklet denne her sygdom, som hedder KOL, og det kan sagtens være at det er på baggrund af rygning, men der kan også være andre ting der spiller ind som gør sig gældende”. Det kan være det er arbejde man har haft, og derfor behøver det ikke at være rygningens skyld.

Patient: Får jeg det nogensinde godt igen?

Læge: Sygdommen er kronisk, og derfor bliver du ikke rask. Men, derfor handler det om, at leve så ubesværet så godt som muligt med sygdommen, i så lang tid som overhovedet muligt. Og, der har du selv den allervigtigste, eller de allervigtigste brikker til at få et godt og langt liv med KOL. Der er tre ting du selv kan gøre, for at få det bedre med KOL. Først og fremmest: stop med at ryge, snak med dine nærmeste om det, så bliver det nemmere, og så skriv spørgsmålene ned, som du gerne vil stille, når du kommer til konsultation- specielt omkring frygt og utryghed, sådan at du kan få det italesat.

Patient: Hvorfor er det vigtigt at skrive sine spørgsmål ned?

Læge: Vi oplever, at mange patienter, egentlig glemmer det de vil spørge om, når de… når de kommer, og derfor er det en god ide, at have forberedt sig lidt i snakken hjemmefra, så man får spurgt om det der fylder mest. Tit sker der en masse ting, som man måske glemmer det man egentlig ville spørge om i forvirringen. Det er tit tanker omkring: om man får brug for ilt, eller hvordan ser det egentligt ud med min sygdom, er jeg her til næste år, kan jeg tage ud at rejse. Sådan nogle ting som man overvejer, men som egentlig… man ikke får spurgt om, eller er bange for at spørge om, og det er vigtigt at man spørger om det, så man kan få en god snak om det, så man kan finde en løsning.

Patient: Er jeg her stadigvæk om et år?

Læge: Vi kan desværre ikke forudsige om… altså, hvornår man dør, og det tænker jeg egentligt også er meget godt, at man ikke ved det. Men, vi kan selvfølgelig hjælpe med løbende, at fortælle hvordan det står til, og hjælpe med, at sige til, hvis der er nogle ting man gerne vil nå, eller gerne vil lægge om i sit liv. Og, det siger vi selvfølgelig set med vores briller, men det afhænger også meget af den livsvilje, og de indsatser man selv gør.

Patient: Anders, kan du lave en opsummering af, hvad er det vigtigste her til sidst?

Læge: Jamen, øh, det vigtigste at tage med her fra det er, at KOL er en sygdom som er kronisk, dvs. den er livslang, så det handler om at få det bedste ud af tiden med sin KOL. Det næste er, at der er hjælp at hente- den er todelt, hjælpen. Den ene, er den hjælp vi kan give, som er behandling, men den anden del er den hjælp, som man kan give sig selv, som primært er rygestop og motion. Og, det tredje er, at det er en rigtig rigtig god ide, at fra starten, at dele sine tanker og følelser både med personale, eller med venner og bekendte, og med pårørende, sådan at man får sat ord på, og sådan at man ikke er alene med de her tanker.

APPFWU01V