Når dit barn skal til undersøgelse på Øre-, Næse-, og Halsafdelingen
Formålet med undersøgelsen er at finde årsagen symptomerne og finde frem til relevante tiltag.
Dit barn skal undersøges for at finde ud af, hvorfor han/hun har ubehag og om vi kan hjælpe barnet af med ubehaget.
Det er vigtigt, at du forælder læser indkaldelsesbrev grundigt igennem. Der kan være bilag f.eks. et spørgeskema, som I som forældre skal udfylde, inden I møder op.
Husk også at medbringe barnets medicin eller opdateret medicinliste.
Inden I kommer til undersøgelse, kan I se en video om, hvordan det er at blive undersøgt i Øre- Næse- og Hals ambulatoriet.
Se videoen om undersøgelse af børn i Øre- Næse- og Halsambulatoriet.
Undersøgelse består af en samtale og en undersøgelse barnets ører, næse og hals. Bagefter vil vi sammen med dig jer lægge en plan og snakke om det videre forløb.
Det kan være en læge, sygeplejerske eller audiologiassistent, der undersøger barnet.
Besøget tager ca. 30 min. Der kan være ventetid, da vi også modtager akutte patienter.
Hvis I sammen med lægen beslutter, at barnet skal opereres, skal I blive lidt længere. Operationen skal planlægges, og I skal informeres om operationen. I skal måske også snakke med en bedøvelseslæge.
Besøget kan tage op til 2 timer.
Hvis dit barn har fået taget prøver eller fået lavet nogle undersøgelser, der kræver svar, aftaler I sammen med lægen, om I skal komme i ambulatoriet til svar eller I får svar ved en telefonsamtale.
Hvis dit barn skal have høreapparat
Hvis undersøgelserne viser, at dit barn skal have høreapparat, får I en tid til udlevering af høreapparatet nogle uger efter sidste undersøgelse.
Hvis dit barn skal opereres
Hvis dit barn skal opereres, kan vi tilbyde en tid indenfor 3 måneder. Det er derfor en god ide, at I overvejer, hvornår det passer bedst ind i forhold til jeres familie- og arbejdsliv.
I kan se en video om hvordan det er at blive bedøvet og opereret på Øre- Næse- og Halsafdelingen.
Se videoen om bedøvelse og operation af børn i Øre- Næse- og Halsafdelingen.
Kontakt
Øre-, Næse- og Halsafdelingen
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
79 40 59 80
Mere information:
Alle hverdage kl. 8.00-15.00