Behandling med blodfortyndende medicin og støttestrømper
Denne information er til dig, der er gravid eller lige har født, og skal i behandling med blodfortyndende medicin og evt. støttestrømper. Folderen handler om behandlingen og indeholder også billeder af, hvordan du selv kan give dig injektion med medicinen.
Graviditet øger risikoen for blodpropper. For nogle gravide er der en øget risiko, så vi anbefaler behandling med blodfortyndende medicin i graviditeten eller efter fødslen.
Den forebyggende behandling består af blodfortyndende medicin (injektion Fragmin, Klexane eller Innohep) og evt. støttestrømper.
Nogle gravide vil have behov for behandling gennem hele graviditeten og frem til 6 uger efter fødslen. Andre vil kun have behov for behandling efter fødslen i op til 6 uger. Lægen vurderer, hvilken behandling vi anbefaler dig.
Behandling med blodfortyndende medicin er mere effektiv, når den suppleres med knælange støttestrømper (f.eks. TED-strømper). Støttestrømperne er gratis, når du er indlagt på sygehuset, men når du er hjemme, skal du selv betale for strømperne.
Dosering
Den blodfortyndende medicin findes i sprøjter, hvor dosis er beregnet efter din vægt og evt. andre risikofaktorer. Det vil være en lægelig vurdering, der afgør, om medicinen skal gives en eller to gange dagligt.
Udlevering af medicin
Når du skal hente din medicin, skal du møde op ved Storken/afsnit K. Når du er ankommet, skal du ringe på 76 36 24 40.
Hvis du får behov for udlevering af mere medicin, skal du kontakte Barsel Senge på 76 36 24 40. Ring i dagstiden mellem kl. 10-14 den sidste hverdag, før du har behov for at få medicinen.
Kontakt
Har du spørgsmål til din behandling, eller hvordan du foretager injektionen, er du velkommen til at kontakte Barsel Senge på 76 36 24 40.
Vejledning
|
|
|---|
Vask hænderne grundigt eller brug håndsprit, og pak sprøjten ud
|
|
|---|
Luftboblen skal blive i sprøjten, så hele dosis gives. Vend sprøjten med stemplet opad, og få luftboblen op til stemplet, slå evt. et par gange på glasset.
|
|
|---|
Fjern beskyttelseshætten fra sprøjten. Sprøjten er nu klar til brug.
|
|
|---|
Dan en hudfold på maven mindst 5 cm nedenfor navlen eller på siden af låret. Stik nålen vinkelret/skråt ind i huden. Hold folden fast til hele dosis er givet, og nålen trukket ud.
|
|
|---|
Medicinen skal injiceres langsomt over 30 sekunder for at mindske svie. Det er normalt, at der kan komme svie og blå mærker. Stik et nyt sted hver gang med fx 2-3 cm afstand fra sidst.
|
|
|---|
Kassér sprøjten i en kanylebeholder.
|
Kontakt Kvindesygdomme og Fødsler Sygehusvej 24 6000 Kolding 76 36 24 40 |
|
pinfoSLB-1926437636-43 141801 | 23.06.2026 |