Skip til primært indhold

Valg eller fravalg af CA125 blodprøver ved opfølgning af patienter med æggestokkræft

Tidligere blev kvinder, der har gennemgået behandling for æggestokkræft, tilbudt standardiserede opfølgningsprocedurer uden aktiv inddragelse i beslutningstagningen. I projektet anvendes et beslutningsstøtteværktøj formålet at give kvinder mulighed for at skabe deres egne opfølgningsprogrammer.

Projektet

Tidligere blev kvinder, der har afsluttet behandling for æggestokkræft, tilbudt et standardiseret forløb med automatiske scanninger og blodprøver. Fremadrettet skal disse kvinder aktivt deltage i beslutningen om, hvordan de ønsker deres opfølgningsprogram tilrettelagt. Ved tilrettelæggelsen af et individuelt forløb skal der tages hensyn til den enkelte kvindes præferencer i forhold til rutinemæssig måling af blodprøven CA125 i opfølgningen.

Det vides, at stigende CA125 er et tidlig varsel om tilbagefald af æggestokkræft, og at denne stigning kan forekomme måneder før, der kommer symptomer. Med den viden vi har i dag, bedres overlevelsen ikke ved tidlig igangsættelse af behandling med kemoterapi, men i stedet vil livskvaliteten ofte blive forringet grundet bivirkninger ved flere behandlinger.  

Formålet med projektet var at udvikle, teste og evaluere på beslutningsstøtteværktøjet med hensigt på at optimere inddragelse af den enkelte kvindes præferencer i forhold til rutinemæssig overvågning af blodprøven CA125.

Forhåbentligt kan værktøjet hjælpe kvinder til at træffe beslutning ved at opveje de fordele og ulemper, der er ved blodprøven CA125. Der er i værktøjet information omkring blodprøven samt de fordele og ulemper, der kan være ved henholdsvis at tilvælge eller fravælge blodprøven CA125 i opfølgningen.

Projektet blev støttet af Kræftens Bekæmpelse. 

Projektansvarlig

Anette Stolberg Kargo, Læge og ph.d. 

Projektpartnere

Designskolen i Kolding, afdelingens patienter og patientforeningen KIU – patientforeningen ”Kræft I Underlivet”.

Publikationer

Development of a decision aid to support ovarian cancer patient decide on CA125 biomarker monitoring
Anette Stolberg Kargo, Angela Coulter, A, Pernille Tine Jensen, Karina Dahl Steffensen.
10th International Shared Decision Making conference (ISDM 2019), Quebec, Canada
Oral presentation – peer reviewed

Valg eller fravalg af CA125 blodprøver ved opfølgning af patienter med ovariecancer. Udvikling af et beslutningsstøtteværktøj
Kargo, A. S., Coulter, A., Jensen, P. T. & Dahl Steffensen, K.
DCCC Danish Cancer Research Days: Danske Kræftforskningsdage, Odense, Danmark
Poster presentation – peer reviewed

Biomarker CA125: To monitor or not for relapse of ovarian cancer? Development of a decision aid to help patients make the decision
Anette Stolberg Kargo, Angela Coulter, Pernille Tine Jensen, Karina Dahl Steffensen.
15th International Conference on Communication in Healthcare & the Health Literacy Annual Research Conference 2017, Baltimore, USA.
Oral presentation - peer reviewed. Late breaking abstract.

 

Senest opdateret: 13.09.2023

APPFWU02V