Om behandling med prednisolon
Prednisolon er et lægemiddel, der ligner kroppens eget binyrebarkhormon, som bliver produceret i binyrerne.
Prednisolon bliver brugt til behandling af flere sygdomme, som f.eks. lungesygdomme, bindevævssygdomme og autoimmunsygdomme.
Sådan tager du prednisolon
Tabletterne skal du tage om morgenen sammen med morgenmaden eller et glas mælk. Antallet af tabletter og perioden du skal tage tabletterne i, kan variere.
Det kan være nødvendigt at ændre antallet af tabletter, enten fordi virkningen ikke er god nok eller på grund af bivirkninger.
Bivirkninger
Ved små doser - under 10 mg dagligt - er bivirkningerne forholdsvis små. Ved langvarig behandling med større doser kan du opleve at tage
på i vægt og måske få et såkaldt "måneansigt". Din hud kan blive tynd og tør, og du kan få tendens til blå mærker. Du kan også opleve psykiske ændringer med humørsvingninger og opstemthed. Bivirkningerne forsvinder efterhånden som doseringen bliver mindre.
Kontrol
Behandling med prednisolon kræver jævnlig blodprøvekontrol, så den mest optimale dosering kan findes.
Du kan bruge skemaet nedenfor, så du kan se, hvordan du skal tage dine prednisolon-tabletter
Dosering og tidsrum
Vi har givet dig en plan for, hvornår og hvor ofte du skal tage tabletterne.
Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål til din behandling med prednisolon.
|
Kontakt Medicinsk Afdeling Beriderbakken 4 7100 Vejle Lungemedicinsk Ambulatorium 79 40 63 51 (hverdage kl. 8.00-15.00) |
|
pinfoSLB-761011106-429 161749 | 01.07.2026 |