Kræftformer

Brystkræft

Hvert år får knap 5000 danske kvinder stillet diagnosen brystkræft. Brystkræft er dermed den hyppigste kræftsygdom hos kvinder.

Brystkræft - også kaldet mammacancer, opstår som regel i en mælkegang. Der kan gå flere år, før kræftcellerne nedbryder mælkegangens væg og bliver til en reel knude, som man kan mærke. Fremskridt i behandlingen betyder, at brystkræft er en af de kræftformer, hvor der er den bedste overlevelse.

For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling ,er det vigtigt at vide, hvilket stadium din sygdom er i. Sygdomsstadiet afhænger af, hvor stor knuden er, om kræften har spredt sig, samt hvor aggressivt kræften vokser.

Brystkræft inddeles i en såkaldt lav-risikogruppe og en høj-risikogruppe, alt efter hvor stor risikoen er for, at sygdommen kommer igen. Inddelingen har betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt. Generelt er resultaterne af behandlingen gode for både lav- og højrisikogruppen. De fleste (90%) tilhører høj-risikogruppen.

Tilbagefald af brystkræft

Kræft kan sprede sig til andre dele af kroppen via lymfebanerne eller blodbanen.

Spredning af brystkræft kan i princippet opstå alle steder i kroppen, men et tilbagefald viser sig oftest i lymfeknuder, knogler, lever, lunge eller hjernen.

Spredning via lymfebanerne sker som regel til lymfeknuderne i armhulen på samme side, til lymfeknuderne på halsen eller til lymfeknuderne i brysthulen.

Lokalt tilbagefald

Et lokalt tilbagefald vil sige, at brystkræften kommer igen enten på brystvæggen, i det tilbageværende bryst eller i armhulen på samme side.

Fjernmetastaser

Der er tale om fjernmetastaser, hvis kræften via blodet eller lymfebanerene har spredt sig til andre steder i kroppen.

Fjernmetastaser består af den samme slags kræftceller, som den oprindelige knude i brystet.

Symptomer på spredning af brystkræft

Symptomerne afhænger af, hvor i kroppen tilbagefaldet sker. Nogle kvinder har kun få symptomer. Du kan opleve:

• Smerter, hvis kræften har spredt sig til knoglerne
• Åndenød, vedvarende hoste, appetitløshed, vægttab og træthed, hvis    kræften har spredt sig til de indre organer
• Hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed, kvalme og opkastning som tegn på spredning til hjernen

Undersøgelser for spredning af brystkræft afhænger af, hvilke symptomer du har, og dermed hvor det mistænkes, at tilbagefaldet sidder.

Almene symptomer kan også være en forbigående følgevirkning efter kemoterapi eller strålebehandling af den oprindelige knude i brystet.

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at du skal indstille dig på at leve med en kræftsygdom, der oftest ikke kan helbredes.

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men personalet i Kræftafdelingen kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.

Lungekræft

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med cirka 4.560 nye tilfælde om året. Det opstår hyppigst i alderen 70-75 år.

Lungekræft opstår i lungernes celler. Der er to hovedtyper af lungekræft, den småcellede og den ikke-småcellede.

Den hyppigste årsag til lungekræft er tobaksrygning. Andre årsager kan være luftforurening, radon, stoffer fra arbejdsmiljøet, og tuberkulose. Sjældent opstår lungekræft ved en tilfældighed.

Symptomerne på lungekræft kan være vedvarende hoste, opspyt (evt. med blod), hyppige lungebetændelser, vejrtrækningsbesvær, hæshed, smerter i brystet. Der kan også være symptomer som f.eks. træthed og vægttab.

Diagnosen stilles ved hjælp af en røntgenundersøgelse af brysthulen, herunder en CT-scanning. Der skal også tages en vævsprøve af det mistænkte område. Vævsprøven bliver oftest udtaget ved en kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi).

På baggrund af den mikroskopiske undersøgelse af vævsprøven inddeles lungekræft i to hovedtyper: småcellet og ikke-småcellet lungekræft. Inddelingen er af betydning for valg af behandling.

Behandlingen kan bestå af operation, strålebehandling, kemoterapi, immunterapi og/eller målrettet biologisk behandling. Det endelige behandlingsvalg tilpasses den enkelte patient på baggrund af stadie samt undertype af lungekræft.

Her finder du uddybende info omkring de behandlinger, vi tilbyder for lungekræft

Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen rammer ca. 1000 personer om året og er mest almindelig hos personer over 50 år.

Det opstår på grund af mange forskellige forandringer i slimhinden gennem flere år.

Årsagerne til kræft i bugspytkirtlen er ofte ukendt. Der er dog faktorer der spiller ind som:

• Rygning
• Overvægt
• Diabetes
• Arvelighed
• Et stort alkohol indtag er muligvis også en faktor

Kræft i bugspytkirtlen udvikler sig ofte langsomt med vage og ukarakteristiske symptomer.

Symptomerne kan være: mavesmerter, oppustet mave, tidlig mæthed, opkastning, diarré eller forstoppelse, træthed, vægttab og gulfarvning af huden.

Ved mistanke om kræft i bugspytkirtlen laves der forskellige undersøgelser. Det kan være scanninger, ultralyds undersøgelse og vævsprøver. Blodprøver kan bruges som et supplement til de andre undersøgelser. Undersøgelserne vil blive brugt til at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er og hvor i bugspytkirtlen den sidder.

Behandlingen afhænger af svaret på de forskellige undersøgelser (og hvor udbredt sygdommen er).

Om operation er muligt afhænger af kræftknudens størrelse og placering, samt om kræften har spredt sig.

Hvis operation ikke er en mulighed vil behandlingen være kemoterapi. Det enkelte behandlingsvalg tilpasses den enkelte patient.

Her finder du uddybende info omkring de behandlinger, vi tilbyder for kræft i bugspytkirtlen

Tarmkræft

Kræft i tarmen er en af de hyppigste kræftformer i Danmark, med cirka 4400 nye tilfælde om året.

Det rammer sjældent personer under 45 år og risikoen stiger med alderen.

Man kan få kræft flere steder i tarmen eksempelvis i tyktarmen, endetarmen og endetarmsåbningen.

Det opstår på grund af mange forskellige forandringer i slimhindens celler gennem mange år.

Årsagerne til tarmkræft er ofte ukendte. Der er dog faktorer, der kan spiller ind som:

• Rygning
• Overvægt
• Alkohol
• Diabetes 2
• Kosten
• Arvelighed

Symptomerne kan være: vægttab, træthed, tynd afføring, forstoppelse, slim/blod i afføringen eller smerter.

Ved mistanke om tarmkræft laves der forskellige undersøgelser. Det kan være kikkert undersøgelse, scanninger og vævsprøve. Undersøgelserne bliver brugt til at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er, og hvor den sidder i tarmen.

Hvis det er kræft, vil der blive lavet en stadieinddeling af sygdommen. Dette gøres for at danne et overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Stadieinddelingen er vigtig, for at du kan få den behandling, som er bedst for dig. Den kan desuden sige noget om sandsynligheden for helbredelse.

Behandlingen afhænger af svaret på de forskellige undersøgelser. Behandlingen kan bestå af operation, strålebehandling, kemoterapi, immunterapi og/eller målrettet biologisk behandling. Det endelige behandlingsvalg tilpasses den enkelte patient.

Her finder du uddybende info omkring de behandlinger, vi tilbyder for tarmkræft

Prostatakræft

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd i Danmark med godt 4500 nye tilfælde om året.

Sygdommen ses især efter 60 års alderen, og rammer sjældent mænd under 50 år.

Årsagen er ofte ukendt. Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle prostatakræft, herunder høj alder, arvelige faktorer og livsstil.

Når der er mistanke om prostatakræft, vil man ofte have vandladningsgener, forhøjet PSA (prostata-specifik antigen) i blodet, og lægen vil evt. kunne mærke, at prostatakirtlen føles uregelmæssig og hård.

Den endelige diagnose kan afklares med en vævsprøve. Hvis vævsprøven viser, at det er kræft, vil man ofte tilbyde scanning af kroppen for at vurdere sygdommens udbredelse.

Det endelige behandlingsvalg tilpasses den enkelte patient på baggrund af resultatet fra vævsprøven, vurderingen af din prostatakirtel, resultatet fra scanningen samt viden om, hvilke sygdomme du evt. også har. Derfor er to sygdomsforløb ikke ens.

Personalet i Kræftafdelingen vil meget gerne besvare spørgsmål om netop dit sygdomsforløb og din behandling.

Hér finder du mere information om den prostatabehandling, vi kan tilbyde dig

At leve med prostatakræft

At få diagnosen prostatakræft samt at leve med en kronisk sygdom kan skabe mange tanker og bekymringer om fremtiden.

Det kan være et tabulagt emne at få prostatakræft, da nogle oplever sig ramt i deres identitet som mand.

For mange kan det være en udfordring at tale om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der kan komme på grund af diagnosen og behandlingen.

Testosteronmangel

Mænds niveau af testosteron falder normalt gradvist med alderen.
Ved prostata-kræftbehandling sænkes niveauet af testosteron mere pludseligt og udtalt. Det kan medføre gener som:

• Træthed
• Nedsat energi
• Manglende initiativ
• Påvirket koncentrationsevne
• Humørsvingninger og tristhed
• Tendens til depression
• Nedsat evne til at få rejsning (impotens)
• Nedsat lyst til sex
• Hede- og svedeture
• Ømhed af brystet pga. udvikling af brystvæv
• Aftagende skægvækst
• Vægtøgning
• Kropsforandring
• Nedsat muskelstyrke og udholdenhed
• Øget risiko for knogleskørhed

Ikke alle mænd oplever alle gener. Det er også individuelt, hvor påvirket du bliver af sygdommen og behandlingen.

Kræft i underlivet

Kvinder kan få kræft flere steder i underlivet. I vores afdelingen behandler vi kræft i livmoderen og æggestokke/æggeleder.

Kræft i livmoderen

Kræft i livmoderen rammer ca. 750 kvinder om året i Danmark.

Kræft fra livmoderen rammer oftest kvinder efter overgangsalderen. Det mest almindelige symptom er blødning fra skeden.

Årsagen er ofte ukendt. Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle kræft i livmoderen. Det kan være:

• Overvægt
• Sukkersyge (DM)
• Hormonbehandling kun med østrogen
• Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Hos nogle kan det også skyldes nedarvede defekter i nogle specifikke gener.

Hér kan du se, hvilke behandling vi kan tilbyde mod kræft i livmoderen

Kræft i æggestokke/æggeleder

Kræft i æggestokke/æggeleder rammer ca. 550 kvinder om året i Danmark.

Sygdommen rammer oftest kvinder efter overgangsalderen. Symptomerne er ofte vage og kan være:

• Problemer med vandladningen, for eksempel: hyppig vandladning, gentagende blærebetændelser og problemer med at holde på vandet
• Problemer med forstoppelse mere end 1 måned
• Opspilet mave og vægtstigning/ vægttab
• Smerter nederst i maven eller ryggen

Årsagen er ofte ukendt. Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle kræft i æggestokke/æggeleder. Det kan være:

• Lang periode med ægløsninger (tidlig alder for første menstruation og sen alder for start på overgangsalderen)
• Alder
• Antal fødsler (flere fødsler virker forebyggende )
• Endometriose

Hos nogle kan det også skyldes nedarvede defekter i nogle specifikke gener.

Hér finder du mere information omkring de behandlingsformer, vi kan tilbyde mod æggestokkræft

Info omkring biologisk behandling med Bevacizumab
Info omkring behandling med PARP-hæmmer

Ved mistanke om enten kræft i livmoderen eller æggestokke/æggeleder er det vigtig at afklare, om det er kræft, det drejer sig om. Det kan afklares i en vævsprøve. Hvis vævsprøven viser tegn på kræft, skal der yderligere undersøgelser til. Dette kan være CT- eller PET- scanning, nogle gange begge dele. I nogle tilfælde udføres også en MR scanning af maven. Ud fra dette vurderes, om en operation kan tilbydes, eller der skal gives kemoterapi først.

Hvis det er kræft, vil der blive lavet en stadieinddeling af sygdommen. Dette gøres for at danne et overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Det er vigtig, for at du kan få den behandling, som er bedst for dig. Stadieinddelingen kan desuden sige noget om sandsynligheden for helbredelse.

Modermærkekræft

Modermærkekræft (malignt melanom) er en kræftsygdom, der opstår i modermærker.

Sygdommen kan i sjældne tilfælde også opstå i øjet og i slimhinden i næsen, munden, tarmen og urinblæren.

Modermærkekræft behandles først og fremmest med operation, men man kan også få medicinsk behandling, f.eks. immunterapi.

Hudkræft

Hudkræft er en ondartet knude, der opstår i huden. Der er to hovedtyper af hudkræft; basalcellekræft og pladecellekræft. De mest almindelige tegn på hudkræft er en knude på huden eller en skællende plet. 

Behandlingen af hudkræft afhænger af, hvilken type hudkræft man har. Man kan blive behandlet med operation, cremer, lysterapi, afskrabning, frysning, strålebehandling eller i sjældne tilfælde piller.