Kræftsygdomme og stomi

Når man opererer for en kræftknude i tyk- og endetarm, er formålet at gøre patienten rask. Det betyder, at man fjerner den del af tarmen, hvor kræftsygdommen sidder. Man fjerner også det blodkar og de lymfebaner og lymfeknuder, der har med kræftknuden at gøre. Dette gøres for at minimere risikoen for, at kræften kommer igen. Samtidig er det vigtigt, at nedsætte risikoen for komplikationer efter operationen, fx utætheder, og at patienten kan leve med resultatet.

Operation med eller uden stomi

Ved kræftknuder i tyktarmen og den øverste del af endetarmen kan man normalt bortoperere knuden og sy tarmenderne sammen. I de tilfælde kan man undgå stomi.

Ved kræftknuder i den mellemste og nederste del af endetarmen er det ofte hensigtsmæssig at lave en stomi.  Hvis operationen gør det muligt at bevare lukkemusklen, sys tarmenderne sammen. Samtidig laves en midlertidig stomi i tyndtarmen (højere oppe i tarmen), som leder afføringen ud i stomipose. Risikoen for små utætheder ved den slags sammensyninger er relativ høj, og det vil den midlertidige stomi afhjælpe. Denne type stomi vil ofte blive fjernet 3 måneder efter operationen.

Sidder knuden meget lavt i endetarmen, kan den ikke opereres fuldstændig bort, hvis man ikke samtidig fjerner lukkemusklen og dele af bækkenbunden. I den situation fjerner man endetarmen og reparerer og lukker den defekt, operationen medfører. Tyktarmen lægges frem som stomi, den er varig og kan aldrig føres tilbage.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem, hvornår det er teknisk muligt at operere uden stomi, og hvornår det er muligt, men ikke tilrådeligt.

Øvrige overvejelser

Nogle gange er en operation uden blivende stomi teknisk mulig, men ikke tilrådelig. Sidder knuden langt nede i endetarmen, og ligger sammensyningen meget tæt på lukkemusklen, kan resultatet blive meget dårligt for patienter, der i forvejen har problemer med tarmfunktionen og med at holde tæt. Her er en stomi at foretrække.

Det gælder også situationer, hvor den almene heldbredstilstand spiller ind; fx hvor risikoen for komplikationer med utæthed mv. er urimelig høj, eller hvor man har svært ved at overleve sådanne komplikationer. Her vil det være fornuftig at vælge den mindst risikable løsning. Det gælder operationer af kræftknuder i både tyktarm og endetarm.

Ved kræftsygdomme i bughulen og underlivet kan tarmfunktionen være stoppet pga. knudedannelse. Det ses jævnligt hos patienter i medicinsk kræftbehandling (kemoterapi).

Hvis tarmfunktionen bliver meget dårlig eller går i stå, vil man operere, så afføringen ledes ud gennem en stomi - ofte en tyndtarmsstomi. Det tilstræbes at lave stomien så langt nede i tarmsystemet som muligt, af hensyn til tarmens mulighed for at optage næring og væske. Men det er ofte det muliges kunst. Operationen kan give problemer med ernæring og væske og vælges kun, når patientens problem ikke kan løses tilfredsstillende på anden måde.