Skip til primært indhold

Frivillig

Som frivillig på Sygehus Lillebælt kan du være med til at give patienterne gode oplevelser og ”det lille ekstra” under indlæggelsen.

Du kan også være med til at støtte patienterne i bedringsprocessen og hjælpe til en god udskrivelse. En indsats, som i sidste ende kan reducere risikoen for en genindlæggelse.

De frivillige på Sygehus Lillebælt står i dag for en række forskellige aktiviteter på sygehuset: børne- og ungecafé, patientstøtte, våger ved døende, strikker trøstemus og meget mere.

Bliv frivillig på Sygehus Lillebælt

Frivillige er vigtige. For nogle patienter er de frivillige de eneste, der kommer på besøg, fordi der enten ikke er andet netværk, eller netværket er langt væk. For andre kan det betyde en pause fra sygdom og bekymringer.

Hvis du kunne være interesseret i at blive frivillig på Sygehus Lillebælt, kan du kontakte frivillighedskoordinator Mette Vibjerg Hansen. Så kan I sammen finde ud af, hvad du brænder for som frivillig.

Region Syddanmarks hjemmeside om frivillighed kan du finde svar på spørgsmål om fx forsikring, tavshedspligt, frivillighed hvis du er på offentlige ydelser mm.

Samarbejde med foreninger

Som frivillig kan du både være er del af en forening eller solo-frivillig.

Sygehus Lillebælt samarbejder med en række foreninger: Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, Nyreforeningen, Kræftens Bekæmpelse m.fl., der alle har forskellige aktiviteter til glæde for patienter og pårørende.

Er du en del af en forening, der gerne vil samarbejde med Sygehus Lillebælt, kan du kontakte frivillighedskoordinator Mette Vibjerg Hansen.

Mød en frivillig

I disse artikler fra Kolding Ugeavis kan du møde et par af de frivillige, som Sygehus Lillebælt samarbejder med:

"Det er utrolig spændende arbejde"

Aase Gilling fra Patient- og Pårørenderådet: ”Det har været helt fantastisk at opleve, hvordan der bliver lyttet, og hvor meget det rykker, at vi er der. Det er utrolig spændende arbejde. Jeg arbejder lige så meget for patienter som for pårørende og for sygehuset som helhed”.

Læs artiklen om Aase Gilling

"Ingen må dø alene"

Lisbeth Kjøller Andersen og Hans Würtz Jensen fra Røde Kors Vågetjenesten: Ingen må dø alene. Det er mottoet for Røde Kors vågetjeneste, som også er at finde på Kolding Sygehus. Har pårørende ikke mulighed for at nå frem eller brug for en pause, så stiller vågetjenesten med en varm hånd.

Læs artiklen om Lisbeth Kjøller Andersen og Hans Würtz

Politik for frivillighed og medborgerskab

Sygehus Lillebælt arbejder ud fra politikkens 5 principper:

  1. Det er attraktivt at være frivillig i Region Syddanmark
  2. Frivillige indgår som en naturlig del af hverdagen
  3. Frivillighed har mange former
  4. Frivillige bevæger sig frit på tværs af region og kommuner
  5. Frivillighed bidrager til lighed i sundhed

Du kan læse hele politikken for frivillighed og medborgerskab på Region Syddanmarks hjemmeside.

Læs mere

Kontakt

Er du interesseret i at blive frivillig på Sygehus Lillebælt. Eller vil du bare gerne vide mere?

Mette Vibjerg Hansen

Frivillighedskoordinator

Økonomi og Planlægning


51438912
APPFWU02V