Afføringsundersøgelse for fedt og volumen
Ved visse sygdomme i tarm eller bugspytkirtel kan fedt fra maden ikke optages godt nok fra tarmen og det bliver i stedet udskilt i afføringen.
Du skal opsamle afføringen i 3 døgn, for at vi kan undersøge, om fedtindholdet er for højt. Det er vigtigt, at du følger nedenstående fremgangsmåde, meget nøjagtigt, så resultatet bliver korrekt.
Forberedelse
- Du må ikke indtage afføringsmidler (heller ikke hørfrø, Microlax, paraffinolie eller amerikansk olie) af nogen art 2 dage før og i hele opsamlingsperioden.
- Det er vigtigt, at du spiser og drikker som normalt.
- Du må gerne tage din sædvanlige medicin ud over afføringsmidler.
Sådan gør du
- Al afføring skal opsamles tre på hinanden følgende dage.
- Tidspunktet for start af opsamlingsdøgn vælger du selv. Du skal blot slutte på en hverdag, så dunkene kan afleveres samme dag
- Du skal notere dato, og start og sluttidspunkt for det aktuelle opsamlingsdøgn på dunken. Du skal skifte til næste opsamlingsdunk på samme tidspunkt næste dag.
- Husk at skrue låget helt fast.
- Afføringen må ikke være blandet med urin.
- Afbryd ikke opsamlingsperioden og saml al afføring op i de respektive dunke. Der må ikke komme afføring på ydersiden af dunkene.
- Opbevar dunkene ved stuetemperatur indtil du afleverer dem.
- Forsegl dunkene omhyggeligt i vedlagte plastpose og læg dem i de respektive papkasser.
Aflevering
Efter endt opsamling afleverer du de 3 dunke med laboratoriesedler på et af laboratorierne i Sygehus Lillebælt (Samme sted som blodprøvetagning - dvs. tæt ved hovedindgangen både i Kolding, Vejle, Fredericia og Middelfart).
Svartiden er ca. 1-2 uger.
Går noget afføring tabt under opsamlingsperioden må hele undersøgelsen gentages.
|
Kontakt Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Gastroenterologisk Ambulatorium Beriderbakken 4 7100 Vejle 79 40 63 45 (Sekretærer kl. 8.00-15.00) (Sygeplejersker kl. 10.30-12.30)
Kolding Sygehus Medicinske Sygdomme Mave-Tarmsygdomme Sygehusvej 24 6000 Kolding 76 36 33 05 (Sekretærer kl. 8.00-15.00) (Sygeplejersker kl. 8.15-9.00 og 12.00-12.30) |
|
pinfoSLB-761011106-235 105599 | 26.08.2026 |