Patient i Akut Visitationsafsnit
Her kan du finde information, der er relevant for dig som er patient i Akut Visitationsafsnit, AVA
I AVA kan du komme, hvis du har en henvisning fra egen læge, vagtlæge. Du kan også komme via ambulance hvor der er ringet 1-1-2.
I AVA hjælper vi med akut opstået sygdom. Du kan blive modtaget, undersøgt, plejet og behandlet som patient med medicinske, hjertemedicinske, urologiske og otologiske sygdomme.
Fra AVA kan du blive udskrevet eller overflyttet til relevant specialistafdeling.
Information
Som patient kan du forvente, at du bliver set af kompetent fagpersonale, som arbejder sammen for at du får en god indlæggelse.
Derfor arbejder vi ud fra en hurtig diagnostisk udredning og behandling i et tæt tværfagligt samarbejde, der også omfatter kommunerne og de praktiserende læger.
Hvis du har brug for, at være indlagt mere end 48 timer bliver du overflyttet til et relevant sengeafsnit.
Følg den gule streg i gulvet fra hovedindgangen, tag elevatoren til 3. sal og hold til højre, når du kommer ud af elevatoren.
Kontaktoplysninger
Kontakt os
Er du blevet syg eller kommet til skade, skal du ringe til Lægevagten i Region Syddanmark, inden du møder op på sygehuset.