Skip til primært indhold

Familieambulatoriet Plus

Information til forældre

Familieambulatoriet Plus er et tværfagligt tilbud for børn fra fødsel til skolealderen. Familieambulatoriet Plus er tilknyttet Børne- og Ungeafdelingen på Sygehus Lillebælt i Kolding og tilbyder undersøgelser, opfølgning og vejledning.

Teamet består af to børnelæger, en psykolog, en sundhedssocialrådgiver og en lægesekretær.

Børn der bliver tilbudt opfølgning i Familieambulatoriet, er aftalt med moderen, enten før eller efter barnets fødsel.

Der tilbydes flere opfølgninger i det første leveår, hvorefter opfølgningerne bliver sjældnere. Opfølgningen tilbydes i hele Region Syddanmark efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Målet med opfølgningen er at opspore og vejlede om de typiske vanskeligheder som børn har efter moderens forbrug af rusmidler, alkohol og/eller vanedannende medicin under graviditeten.

Opfølgningen lægger vægt på et godt samarbejde med forældrene.

Individuelle forløb

Ved dit barns første opfølgning møder du en børnelæge og som oftest en psykolog.

Opfølgningerne består af en børneundersøgelse og en samtale omkring dit barns dagligdag. Ved efterfølgende opfølgninger vil der blive mulighed for undersøgelse og samtale med en læge og en psykolog.

Kontakt

Du kan ringe på telefonnummer 76 36 30 79 i tidsrummet 08.00-15.00 i hverdagene, hvis du har spørgsmål eller er tvivl i forhold til tiderne i Familieambulatoriet.

Afbud

Det er vigtigt, at du melder afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at komme til en tid herinde, så kan et andet barn få tiden i Familieambulatoriet.

Kontakt

Børne- og Ungeafdelingen

Sygehusvej 24

6000 Kolding

 

Familieambulatoriet Plus

76 36 33 14


pinfoSLB-655458838-13 153436   |   23.06.2026

APPFWU01V