Der kommer meget godt ud af at være nysgerrig

Michael Roost Clausen lægger ikke skjul på, at han har en tendens til at række hånden op og sige: ”Det skal jeg nok gøre!” eller ”det skal jeg nok tage mig af!”.

For alsingen, der brød med familietraditionen ved at blive universitetsuddannet og ikke landmand, og som i dag er en respekteret overlæge og driftig kræftforsker på Hæmatologisk Afsnit på Vejle Sygehus, holder sig ikke tilbage. Han træder gerne frem og står i spidsen for stort og småt – om det så er ansvaret for at afprøve et nyt, banebrydende antistof mod lymfekræft eller ansvaret for at implementere fælles beslutningstagning på afsnittet. For han har en stor lyst til at involvere sig, suge viden til sig og bruge den viden konstruktivt til gavn for patienterne.

- Jeg har altid syntes, at mit arbejde skal gøre nytte. Som barn var jeg meget nysgerrig, og det er jeg stadig. Og der kommer rigtig meget godt ud af at være nysgerrig. Ikke mindst som forsker, forklarer han.

En driftig forsker

Kombinationen af nysgerrighed og lysten til at påtage sig opgaver har bragt Michael Roost Clausen langt. Både som læge og som klinisk forsker. Publikationslisten nærmer sig det trecifrede antal, og forskningen og netværket har ført ham til møder og konferencer vidt omkring – fra Japan til Florida og til Paris. Og i arbejdet som læge har han navnlig været med til at behandle og hjælpe utallige patienter, der er ramt af lymfekræft – Michael Roost Clausens speciale og det felt, som hans ph.d. fra 2018 udsprang fra.

- Jeg synes klart, det er sjovest at beskæftige sig med dét, der sker ude ved patienterne i virkeligheden, hvor man kan se, hvordan en behandling virker, og hvordan patienterne tager imod den. Og så samtidig være med til at gøre resultaterne op som en del af forskningen, siger han.

Et væsentligt arbejde i den forbindelse har været Michael Roost Clausens store rolle som ”primær investigator” – den ansvarlige for et konkret studie - i forsøgene med behandlingen af det forholdsvis nye, meget lovende lægemiddel ’epcoritamab’. Et antistof, der anvendes til behandling af bestemte former for lymfekræft, når anden behandling ikke har været effektiv. Antistoffet binder sig til kroppens T-celler og lymfekræften samtidigt, så immunforsvaret aktiveres. Det medfører, at de syge lymfekræftceller går til grunde.

Det første sygehus i Danmark

I 2018 skiftede Michael Roost Clausen fra et job på Aarhus Universitetshospital til Vejle Sygehus, hvor kollegaen, professor Torben Plesner, tilbød ham at stå i spidsen for arbejdet med ’epcoritamab’. Vejle Sygehus havde tidligere med succes – under Torben Plesners ledelse – været det første sygehus i verden, der gjorde brug af et andet antistof, som har fået stor betydning for behandlingen af knoglemarvskræft.

- Vi var det første sygehus i Danmark og det syvende sygehus i verden, der gav 'epcoritamab'. Den første patient fik en meget lille dosis, og siden har det udviklet sig, og mange flere patienter er kommet til. Det studie har nu ført til, at lægemidlet er godkendt i USA og i EU, og vi har her på sygehuset været med til at vise, at vi med det lægemiddel kan behandle visse typer af patienter med lymfekræft, som der ellers ikke var noget at gøre for, siger han.

Arbejdet med ’epcoritamab’ har været omfattende -”vi har rigeligt at lave”, som Michael Roost Clausen siger – men samtidig finder han det vigtigt at arbejde i klinikken hos de patienter, der i mange tilfælde er svært syge af kræft. Patienter, som han forsøger at træffe de rette, bedste beslutninger i samarbejde med.

- Det betyder rigtig meget for mig med den tilgang. Man må tage udgangspunkt i de mennesker, man sidder over for, med de problemer, de præsenterer, med det sprog, de har til at beskrive problemerne. Man skal forstå, hvor de er henne i deres liv. Vi kan jo ufattelig mange ting, men hvad er præcist i patientens interesse?, spørger han.

Patientklagen, der formede ham som læge

Michael Roost Clausen er uddannet læge fra universitetet i Aarhus i 2004 efterfulgt af et ophold på den daværende ortopædkirurgiske afdeling i Kolding. Her – i midten af 00’erne - blev han allerede få måneder inde i sit første job konfronteret med den virkelighed, som også kan møde læger. I form af en uheldig sag, der skulle være med til at forme hans lægegerning i dag.

Her skulle den nyuddannede læge undersøge en yngre mand, der var kørt galt på motorcykel, og som havde slået knæet. Michael Roost Clausen og kollegaerne var blevet bedt om ”afslutte” flere patientforløb, da der var travlhed i ambulatoriet, og med det krav i baghovedet vurderede han, at patienten ikke havde noget brud. Han fik dog ikke skrevet i mandens journal, at han skulle vende tilbage, hvis knæet ikke fik det bedre. Siden blev patienten scannet på et privathospital, hvor man rent faktisk fandt et brud – dét førte til en påtale til Michael Roost Clausen fra Patientklagenævnet, fordi han ikke havde tilbudt patienten at vende tilbage.

- Det ændrede min måde at være læge på. Det gjorde mit fokus helt klart – at vi er her for patientens skyld og ikke af andre årsager. Så det med ’patienten først’ – det er jeg meget fokuseret på, fortæller han.

Voksede op i Danfoss-grundlæggers hjem

Michael Roost Clausen er vokset op på en gård i Elsmark på Nordals, dér hvor oplevelsesparken ”Danfoss Universe” i dag ligger. Han og familien boede på gården, som i dag er museets hovedbygning, for hans forældre havde lejet sig ind i Danfoss-grundlæggeren Mads Clausens gamle hjem.

- Vi var en familie af landmænd, og min fætter var den første i familien, der gik på gymnasiet. Så der var ingen tradition for at gå på gymnasiet og slet ikke universitetet, fortæller han.

Ikke desto mindre var det den vej, som Michael Roost Clausen gik, og som i dag – flere årtier senere – har ført ham til Vejle Sygehus og til en tilværelse som anerkendt forsker i hæmatologiske kræftsygdomme. Han har tre børn på 19, 17 og 13 år, han elsker at være i naturen, han sejler, løber, spiller fodbold med ”gutterne”, læser skønlitteratur og hører mange podcasts – som der er god tid til, når han rejser med toget frem og tilbage mellem Vejle og hjemmet i Århus. Han har især en forkærlighed for de satiriske udsendelser, ”Den Korte Radioavis” og ”Radi8”.

- Humor betyder rigtig meget for mig, siger han.