Phd og post doc studier

Forskning viser, at mere end halvdelen af patienter med KOL oplever problemer med deres sex og samliv. Det kan udfordre parforholdet og livskvaliteten. En del patienter venter forgæves på, at lægen eller sygeplejersken spørger ind sex og samliv. Men de fleste læger og sygeplejersker undgår emnet, fordi de mangler viden. Uden samtale er det svært at finde løsninger.

Målet med ph.d.-projektet er at bryde tabuet. Det vil vi gøre ved at udvikle ny viden. Vi vil eksempelvis undersøge, hvor ofte og hvordan patienter oplever, at KOL påvirker sex og samliv. Vi søger også efter svar på, om problemer i parforholdet bidrager til ensomhed og dårligere trivsel.

Til sidst udvikler vi konkrete tiltag og materialer til patienter, pårørende og personalet. Eksempelvis en pjece og en samtale guide om KOL - sex og samliv. Målet er, at det skal gøre det lettere at åbne og tackle den tabubelagte samtale. Vi tror på, at projektet kan forbedre trivsel for mange patienter med KOL og deres partnere.

Projektansvarlig

Louise Muxoll Grønhaug

Inhalationsmedicin med steroid (ICS) bruges hyppigt i behandlingen af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Den primære effekt af ICS er at nedsætte risikoen for at få en akut forværring i sin KOL. Desværre ses der også en øget risiko for at få lungebetændelse, når man behandles med ICS. Dette er dog aldrig undersøgt på landsdækkende niveau.
I vores forskningsprojekt bruger vi landsdækkende registre og databaser til at undersøge hvilke mennesker med KOL, der er i behandling med ICS. Vi undersøger også hvor mange akutte forværringer og lungebetændelser, som mennesker med KOL får – både de mennesker som behandles med ICS, og de som ikke gør.
Vores håb er desuden at finde mulige faktorer, der kan forudsige hvilke mennesker med KOL, der har størst risiko for at få lungebetændelse, hvis de behandles med ICS.
Projektet forventes at bidrage med ny viden, som kan hjælpe sundhedspersonale med at vurdere potentielle gavnlige og negative effekter af at opstarte behandling med ICS til en patient med KOL.

Projektansvarlig

Allan Klitgaard Stall

Startdato

01.04.2021

Slutdato

31.03.2024

Non-tuberkulose mykobakterier (NTM) er en gruppe af bakterier, der kan være sygdomsfremkaldende. De findes mange steder i miljøet og rammer hyppigst i lungerne, men kan også ramme uden for lungerne samt spredt i hele kroppen.
Antallet af mennesker smittet med NTM er stigende på verdensplan og dødeligheden ved lunge-NTM er op mod 35 % på trods af behandling. Man er i øget risiko for NTM-sygdom, hvis man er lungesyg eller har en fejl i immunforsvaret. Hvis man bliver syg med NTM, er behandlingen dyr, kompleks og kræver flere forskellige slags medicin. Behandlingen er ofte ineffektiv, og der findes ikke mange studier, der har undersøgt effekten af den.

1. Formålet med dette PhD-studie er at:
   Undersøge forekomsten af NTM-sygdom, konkurrerende sygdomme og dødelighed hos danske patienter.
2. Karakterisere forhold, der øger risikoen for NTM-sygdom og effekten af behandling.
3. Forbedre resultatet af behandlingen og prognosen ved NTM-sygdom ved at benytte en multidisciplinær ekspertcentreret tilgang i et klinisk lodtrækningsforsøg.

Projektansvarlig:

Andreas Arnholdt Pedersen

Startdato:

01.01.2021

Slutdato:

31.12.2023

Undersøgelser har vist, at patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) har nedsatte kognitive funktioner. Det kan for eksempel være nedsat hukommelse, opmærksomhed, forståelse og reaktionsevne. Hos patienter med KOL kan nedsatte kognitive funktioner reducere patienternes funktionsevne, hvilket kan resultere i nedsat livskvalitet og dårlig efterlevelse af medicin og andre behandlingstiltag som f.eks. fysisk træning. Der er dog stor usikkerhed om omfanget af nedsatte kognitive funktioner hos patienter med KOL samt årsagerne til disse nedsatte evner.

Formålet med dette ph.d.-projekt er at finde ud af, i hvilken grad de kognitive funktioner er nedsat hos patienter med svær KOL sammenlignet med alders-matchede kontroller, som ikke har KOL. Samtidig ønsker vi at undersøge, hvilke faktorer der har sammenhæng med de nedsatte kognitive funktioner. Dette undersøges ved hjælp af tre forskellige slags kognitive tests. Derudover indhentes der blandt andet oplysninger om deltagernes medicinforbrug og sygdomshistorik. Deltagerne får målt deres blodtryk og lungefunktion, der udføres en 6-minutters gangtest, patienterne får taget en blodprøve og deltagerne undersøges for søvnapnø. 

Vi forventer, at der er en sammenhæng mellem de kognitive funktioner hos patienter med KOL og sværhedsgraden af deres sygdom. 

Projektansvarlig

Kristina Kock Hansen

Startdato

01.09.2020

Slutdato

31.12.2023

Gennem de seneste årtier er der kommet et øget fokus på KOL diagnostik samt behandling - blandt andet i form af inhalationsmedicin, hjemmeilt-behandling, rehabilitering og nemmere adgang til lungefunktionsundersøgelser. Samtidigt er andelen af rygere faldet gennem mange år. På trods af dette udgør KOL fortsat en af de største årsager til høj sygelighed og dødelighed i Danmark og på verdensplan.

Med data fra de danske nationale registre vil vi undersøge udviklingen i dødeligheden af KOL i Danmark gennem fire årtier (1983-2018). Endvidere vil vi undersøge, om den sociale og økonomiske slagside, som vi ved følger med KOL, har ændret sig i perioden.

Vi vil sammenligne overlevelsen og socioøkonomisk status for patienter med KOL med en sammenlignelig kontrol gruppe fra baggrundsbefolkningen. Studiet er det første langtidsstudie på verdensplan, som undersøger udviklingen i dødeligheden af KOL i forhold til baggrundsbefolkningen. Vi forventer at finde en stigende forskel i overlevelse og socioøkonomisk status for patienter med KOL i forhold til baggrundsbefolkningen. Resultaterne vil understrege, at den social slagside og høje dødelighed forbundet med KOL stadig er faktuel.

Ansvarlig:

Melina Sikjær

Angst hos mennesker med KOL er hyppigt forekommende, men er ofte svært at opdage og vurdere på grund af at symptomerne på KOL og angst ofte kan være de samme, og fordi mange mennesker reagerer på angst ved at isolere sig selv. Der findes adskillige spørgeskemaer, der omhandler angst, som kan anvendes til mennesker med lungesygdomme, men de vurderer ikke KOL-specifikke kendetegn ved angst, hvilket yderligere bidrager til at mange angstproblematikker ikke bliver opdaget. Projektet forventes at udvikle et KOL-specifik angstspørgeskema baseret på et omfattende, grundigt, systematisk forarbejde gennem:

1) En systematisk litteraturgennemgang med henblik på at kunne danne et begreb af sygdomsspecifik angst ved KOL,

2) En interviewbaseret undersøgelse af patienter med KOL, eksperter inden for KOL og/eller angst samt sundhedspersonale med KOL-specifik ekspertviden, og

3) Udvikling og indledende kvalificering af spørgeskemaet til måling af KOL-specifik angst.

Ansvarlig

Camilla Fischer Christiansen

Stardato

01.05.23

Slutdato

30.04.26

Det estimeres at mellem 30-40.000 danskere har sygdommen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i svær grad. Disse mennesker kæmper en daglig kamp mod den ledsagende åndenød, som begrænser deres mulighed for at leve livet som de ønsker sig.

Ph.d.-studiet  ”Lindring af svær åndenød med medicinsk cannabis hos patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom” undersøger om medicinsk cannabis lindrer åndenød hos patienter med svær KOL. Studiet inkluderer 30 patienter fra Lungeambulatoriet, Vejle Sygehus. Her skal patienterne igennem et behandlingsforløb over 12 uger, hvor de i 4 uger får medicinsk cannabis og i 4 uger får medicin uden virkning – mens hverken forskningspersonalet eller patienten selv ved hvilken rækkefølge de får medicinen i. Under studiet måler vi patienternes åndenød på forskellige parametre, som i sidste ende kan fortælle os, om medicinsk cannabis kan bruges i behandlingen af åndenød, hos mennesker med svær KOL. Viser det sig at have effekt, kan det have stor betydning for denne gruppe mennesker som til dagligt lever med en altoverskyggende følelse af ikke at kunne få luft.

Projektansvarlig

Sofie Wolsing

Startdato

01.12.23

Slutdato

30.11.26

Interstitielle lungesygdomme (ILS) er en gruppe af lungesygdomme, der skyldes fibrose og/eller arvævsdannelse i lungevævet. Overlevelsen er meget afhængig af undertypen, og sygdomsforløbet hos den enkelte patient er uforudsigeligt. Det kan være alt fra langsom progression over år til akutte forværringer med hurtigt tab af lungefunktion og evt død inden for uger til måneder.

Den type af ILS, der forværres, er for nylig blevet defineret og kaldes progressiv pulmonal fibrose eller PPF. Men vi ved ikke hvilke ILS patienter der har PPF før sygdommen forværres så meget at skaderne er uoprettelige. 

Mit projekt går ud på at prøve at finde faktorer der kan hjælpe med at forudsige hvem der forværres og har brug for sygdomsbremsende medicin, og hvem der vil forblive stabilt syge, men kan undvære medicinen og dermed bivirkningerne.

Ansvarlig: 

Line Kølner-Augustson