Bivirkninger og symptomer

Din krop består af millionvis af celler, der vedligeholdes og fornyes af den mad, du spiser.

Når du har kræft og får behandling, ændres din forbrænding, og du kan have et øget behov for energi. Energi får du fra mad og drikke.

Kræftcellerne vil altid tage den energi, de har brug for. Man kan sige, at de "stjæler" af den energi, der skulle bruges på at vedligeholde alle kroppens funktioner.

Spiser du for lidt, vil bl.a. muskler nedbrydes og svækkes, og der vil være risiko for vægttab. Derfor er det vigtigt, at du får tilstrækkelig mad og drikke, så du kan tåle behandlingen.

Det er vigtigt, at du ikke taber dig under behandlingen, uanset hvad du vejer. Taber du dig, vil du tabe både muskler og fedt, og det kan påvirke dit helbred og velbefindende. Et stort vægttab kan føre til, at din behandling må udskydes eller i nogle tilfælde helt opgives, hvis din krop er blevet for svækket til at tåle behandlingen. Et stort vægttab kan være svært at indhente og kan medvirke til, at du mister din appetit og lyst til mad.

Forebyggelse af appetitløshed og vægttab

• Spis 3 hovedmåltider og 3-4 mellemmåltider
• Spis og drik energi- og proteinrigt hver dag
• Spis varieret og det du kan lide
• Hold øje med din vægt og vej dig hver uge (og altid i forbindelse med besøg i Onkologisk
• Ambulatorium)
• Spis en multivitaminpille hver dag
• Gå en tur eller dyrk motion dagligt efterfulgt af et lille, proteinrigt måltid

Hvis du har appetitløshed eller vægttab, er det en god ide

• at spise mange små måltider, gerne 6-8 gange om dagen
• at drikke sig til kalorierne, eksempelvis med kakao, mælk, juice eller proteindrik
• at vælge flydende retter som suppe og mælkeprodukter
• at spise når du er sulten. Vent ikke til "spisetid" - der lysten måske væk igen
• at spise små portioner
• at spise fisk, fjerkræ og skaldyr, da okse- og svinekød kan smage bittert under behandlingen
• at spise findelt mad - det er lettere at "få ned", når appetitten er sparsom
• at spise godt med sauce
• at spise syrligt tilbehør, fordi det stimulerer spytdannelsen og dermed er appetitvækkende, eksempelvis syltede rødbeder, agurk osv.
• at vente med at drikke til efter og mellem måltiderne, fordi væske virker mættende
• at være fysisk aktiv, fordi det fremmer appetitten - forsøg evt. med en gåtur hver dag
• at skabe hygge omkring måltidet
• at anvende ekstra fedtstof i maden

Du kan få flere råd og vejledning ved sygeplejersken på Onkologisk Afdeling, og det er også muligt at blive henvist til en klinisk diætist.

Generelle råd om kost og kræft

Når du er i behandling for kræft, er det vigtigt, at du får tilstrækkelig mad og drikke, for at du kan tåle og gennemføre den planlagte behandling. Herunder beskriver vi kort, hvilken indflydelse kræft og behandling har på din ernæringstilstand og giver nogle anbefalinger.

Hensigten er at give dig og dine pårørende viden om madens betydning under behandlingen for kræft, så du kan:

• holde din vægt
• bevare din appetit
• tåle at gennemføre behandlingen

Behovet for energi stiger

Din krop består af millionvis af celler, der vedligeholdes og fornyes af den mad, du spiser. Når du har kræft, ændres din forbrænding, og du kan have et øget behov for energi. Energi får du fra mad og drikke, og den opgives i KJ (kilojoules) eller Kcal (kilokalorier). Kræftcellerne vil altid tage den energi, de har brug for. Man kan sige, at de "stjæler" af den energi, der skulle bruges på at vedligeholde alle kroppens funktioner. Spiser man for lidt, vil bl.a. muskler nedbrydes og svækkes, og der vil være risiko for vægttab.

Behovet for proteiner stiger

Kroppens muskler og væv vedligeholdes primært af proteiner. Når du har kræft, har kroppen brug for flere proteiner fra kosten, så der ikke sker nedbrydning af kroppens egne proteiner. Du har derfor brug for mere protein i det, du spiser og drikker Får du ikke protein nok, kan det føre til, at muskelvævet nedbrydes, og at kroppens muskler i fx ben, arme og hjerte svækkes. Nedbrydning af muskler og proteiner har betydning for dit immunforsvar, der svækkes i takt med, at sygdom og behandling påvirker kroppen. Det betyder, at du lettere kan få infektioner og bivirkninger af behandlingen. Bivirkninger som træthed, nedsat appetit, kvalme, smagsforstyrrelser og diarré kan gøre det sværere at dække kroppens behov for energi og protein. Hvis man ikke får dækket sit behov for energi og protein, vil det føre til vægttab. Det er vigtigt, at du ikke taber dig under behandlingen, uanset hvad du vejer. Taber du dig under sygdommen, vil du først tabe muskler og ikke fedt, og det kan påvirke dit helbred og velbefindende. Et stort vægttab kan føre til, at din behandling må udskydes eller i nogle tilfælde helt opgives, fordi din krop er blevet for svækket til at tåle behandlingen. Et stort vægttab er svært at indhente og kan medvirke til, at du mister din appetit og lyst til mad. Ikke alle patienter taber sig i forbindelse med sygdom og behandling for kræft. Hvis du oplever, at du tager for meget på i vægt, er det en god idé at søge råd og vejledning hos personalet. Du kan få kostvejledning af sygeplejerske eller blive henvist til individuel samtale hos en klinisk diætist. Samlet set fører sygdom og behandlingen til, at behovet for energi og protein stiger, og du kan få behov for at spise anderledes i en periode. Spørg personalet, hvis du er i tvivl!

Generelle anbefalinger

• Spis 3 hovedmåltider og 3 - 4 mellemmåltider
• Spis og drik energi- og proteinrigt hver dag
• Spis varieret med udgangspunkt i det, du kan lide
• Hold øje med din vægt og vej dig hver uge
• Spis en multivitaminpille dagligt
• Gå en tur eller dyrk daglig motion efter evne, og gerne efterfulgt af en drik, en proteinrig drik eller spis et lille proteinrigt mellemmåltid til at styrke dine muskler

Næringsstoffer

Mad indeholder forskellige næringsstoffer, som alle giver energi til kroppen. For at kroppen kan fungere optimalt, er det vigtigt at maden indeholder både kulhydrater, fedtstoffer og proteiner.

Fedtstoffer

Fedtstoffer giver dobbelt så meget energi som protein og kulhydrater. Hvis appetitten er lille, eller du taber i vægt, er det en fordel at spise mere fedtholdigt. Fedtstoffer findes fx i:

• smør, margarine, fedt, diverse olier, mayonnaise, remoulade og dressing
• nødder, mandler og avocado
• kød og fed fisk
• mejeriprodukter med en høj fedtprocent fx piskefløde, sødmælk, creme fraiche og fede oste.

Kulhydrater

Kulhydrat giver kroppen let tilgængelig energi og nogle bidrager med fibre, som holder maven i gang. Kulhydrater findes fx i:

• ris, pasta, brød, gryn, kartofler og rodfrugter
• grøntsager
• mælk og yoghurt
• frugt og frugtgrød
• sukker, kager, slik, chokolade, marcipan og is
• sodavand, saft, juice, cider og iste.

Proteiner

Proteiner er kroppens byggesten, som er med til at opbygge alle kroppens celler. Proteiner findes fx i:

• kød, fisk, fjerkræ og æg
• mejeriprodukter især skyr, kvark, ymer og ost
• tørrede bønner og linser
• nødder og mandler.

Der kan opstå diarré, luft og rumlen i maven på grund af din behandling. Det kan også skyldes infektion og bivirkninger til antibiotika.
Vær opmærksom på, at diarré også kan være tegn på forstoppelse. Tal med personalet, hvis du har diarré, så relevant behandling kan blive sat i gang.

Råd hvis du har diarré

• Sørg for at drikke rigeligt, ca. 2-3 liter dagligt.
• Drik gerne vand, juice, saft og kamillete.
  Fortynd juice og saft, da meget sukkerholdige drikke forværrer diarré.
  Juice: fortynd 1 del juice med 1 del vand.
  Saft: fortynd med dobbelt så meget vand, som der står på pakningen.
• Spis lidt oftere og drik mellem måltiderne. Det sikrer den bedste optagelse af næringsstoffer.
• Mager mad (fx fjerkræ og fisk) tåles bedre end fed og stegt mad.
• Banan, kogte grøntsager, franskbrød, ristet brød, tvebakker, kartoffelmos, ris og pasta tåles bedst.
• Spis gerne kogte, dampede eller ovnbagte retter.
• Klar suppe og bouillon kan erstatte en del af dit væske- og salttab.
• Spis gerne havresuppe eller havregrød, rismelssuppe eller rismelsgrød.
• Spis gerne surmælksprodukter, der indeholder acidophilus fx A38 og Cultura.
• Undgå luftdannende grøntsager som kål, porrer, løg, ærter og bønner.
• Nogle kan have gavn af et fibertilskud fx HUSK.

Behandling med bl.a. kemoterapi påvirker knoglemarven og dermed kroppens immunforsvar. Det betyder, at kroppens modstandskraft overfor infektioner er nedsat.

De hvide blodlegemer, som produceres i knoglemarven, udgør en vigtig del af kroppens forsvar mod infektioner. Efter behandling kan antallet af hvide blodlegemer være lavt. Det kan betyde, at din krop ikke er modstandsdygtig overfor infektioner. Du behøver ikke at isolere dig. Du kan gå på indkøb og i det hele taget være sammen med andre mennesker som du plejer. Lægen kan fortælle, hvordan behandlingen påvirker din knoglemarv og dit immunforsvar.

Forebyggelse

Det er ikke muligt selv at forebygge et nedsat immunforsvar, men du kan selv være med til at forebygge infektioner ved:

• at undgå at være sammen med mennesker, der har forkølelse eller influenza.
• at sørge for at alle i hjemmet har en god håndhygiejne.
• at bruge handsker ved havearbejde for at undgå torne og rifter. Hvis du får rifter og sår, så sørg for at holde såret rent og tørt.
• at vaske hænder ofte med mild sæbe og vand. Undgå overdreven sæbevask, da det udtørrer huden og der kan opstå sår eller revner, hvor bakterier kan trænge ind.
• at bruge fugtighedscreme efter håndvask.

Kontakt afdelingen ved disse symptomer

Du skal kontakte afdelingen, hvis du har:

• kulderystelser
• feber på 38,3 eller over. Temperaturen skal måles i endetarmen.
• svie ved vandladning
• hoste
• synkesmerter
• er alment utilpas.

Hvis du har tegn på infektion og hvis antallet af hvide blodlegemer er lavt (dette måles ved en blodprøve), kan du blive indlagt til observation og behandling med antibiotika.

Nogle former for kræftbehandling og smertestillende eller kvalmestillende medicin kan give forstoppelse.

Får du smertestillende medicin som fx Morfin, Contalgin, OxyContin eller Durogesic plaster, er det næsten altid nødvendigt at tage forebyggende afføringsmiddel mod forstoppelse.

Forstoppelse kan også skyldes, at du drikker for lidt, får for få fibre i kosten eller bevæger dig for lidt.

Forebyggelse og lindring

For at forebygge eller lindre forstoppelse kan du:

• drikke 1-1½ liter væske dagligt
• spise små, hyppige måltider -det kan stimulere tarmbevægelserne
• tygge maden grundigt, så den bliver lettere af fordøje
• spise figner, rosiner, svesker og abrikoser - drik evt. sveske juice
• spise og drik syrnede mælkeprodukter.

Har du nedsat appetit, bør du holde igen med fibertilskud eller fiberrig mad, da det giver en hurtig mæthedsfornemmelse og kan forhindre dig i at spise tilstrækkeligt.

Derudover kan du også:

• være fysisk aktiv i det omfang, du kan - det er med til at stimulere og aktivere tarmen
• undlade at udsætte toiletbesøg og huske at give dig god tid ved toiletbesøg
• lægge en varmepude på maven.

Afføringsmiddel kan købes i håndkøb, men spørg altid først lægen eller sygeplejersken på Onkologisk Afdeling til råds.

Kontakt afdelingen ved disse symptomer

Du skal kontakte afdelingen, hvis:

• du er forstoppet, og afføringsmidlet ikke hjælper
• du har skiftevis forstoppelse og diarré
• du har smerter i maven.

Nogle behandlinger kan medføre forandringer i huden som fx:

• udslæt
• tør hud
• hudkløe
• misfarvning
• nældefeber
• svie og smerter.

Udslæt kommer oftest i forbindelse med biologisk behandling og vil typisk starte inden for de første uger. Udslættet ses oftest i ansigt, hovedbund, nakke, på overkrop og arme. Udslættet smitter ikke og kan opstå og forsvinde spontant. I de områder, hvor der har været udslæt, kan hudens farve ændre sig.
De fleste vil kun få milde symptomer som rødme, ømhed, tørhed, afskalning og kløe. Nogle vil få udslæt som ligner "bumser", men skal ikke behandles som sådan. Det vil sige, at du skal undgå at fjerne bumserne eller at kradse i dem. Der kan opstå infektion, hvis du kradser hul.

Forebyggelse og lindring

For at forebygge og lindre kan du:

• vaske huden dagligt med lunkent vand (varmt vand udtørrer huden)
• undgå lange og varme brusebade og sauna
• bruge mild sæbe og shampoo uden parfume
• dække udslæt med makeup - brug allergivenlig makeup og fjern det igen med allergivenlig makeup fjerner
• undgå direkte sollys og bruge solbeskyttelse med høj faktor
• bruge hat og langærmet trøje, når du er i solen
• undgå skyllemiddel og parfumeret vaskemiddel
• drikke 1-1½ liter væske om dagen.

Udslæt kan behandles med steroidcreme (medicin) - dette gøres i samarbejde med lægen på Onkologisk Afdeling.

Kontakt afdelingen ved disse symptomer

Du skal kontakte afdelingen, hvis:

• der opstår infektion i udslættet
• der er tiltagende kløe og irritation.

Mange oplever, at sygdom og behandling kan give problemer med hukommelsen og koncentrationsbesvær. Problemerne aftager og forsvinder oftest af sig selv. Der kan dog gå måneder og op til et år efter afsluttet behandling, før generne forsvinder.

Kognitive forandringer

Kognitive forandringer er de påvirkninger fra hjernen, som kræftpatienter kan opleve før, under og efter kemoterapi. I mange år har nogle kræftpatienter været bekymrede for, spøgt med og været frustrerede over den mentale tåge, som de kunne opleve i relation til behandlingen.
Kognitive forandringer kan vise sig ved vanskeligheder med at:

• koncentrere sig i længere tid om fx at læse bøger, at se TV og film
• finde de rigtige ord
• huske hvad der lige er sket, indholdet i en samtale, information
• lære nye ting og evt. følge med i undervisning
• huske navne, datoer, aftaler og fødselsdage
• huske hvad man er i gang med
• arbejde i normalt tempo alt tager længere tid
• multitaske, det vil sige at have gang i flere opgaver på én gang
• være organiseret.

Oplevelsen af disse forandringer kan variere meget fra person til person. Nogle får ingen symptomer, nogle får lette symptomer og andre får mere udtalte symptomer. Typisk er symptomerne midlertidige og væk cirka ét år efter afsluttet behandling. Hos enkelte kan forandringerne være tilstede i længere tid.

Hvad er årsagen til de forandringer, du kan opleve

Man kender ikke den præcise årsag til de mentale forandringer, som ofte kaldes "kemohjerne" eller "kemotåge". Flere patienter har været opmærksomme på forandringerne. Først inden for de seneste år er der lavet undersøgelser, der forsøger at finde årsager, der kan forklare fænomenet.
Læger og sygeplejersker kalder det "kognitive forandringer". Selv om "kemohjerne" er et udtryk, der bruges blandt patienter, kan det være misvisende, da man endnu ikke ved, hvilke faktorer, der er årsag til problemerne. De faktorer, der betragtes som mulige årsager er bl.a. kemoterapi, antihormonbehandling, træthed, stress, angst, depression, søvnløshed, anden medicin, anden sygdom, alder, uddannelsesniveau og hormonforandringer i forbindelse med overgangsalderen.
Man har lavet kognitive undersøgelser af patienter, der efter kemoterapi giver udtryk for at have problemer med hukommelse og koncentration. Disse undersøgelser har været helt normale. Det vil sige at oplevelsen af problemerne og resultaterne af undersøgelserne ikke nødvendigvis stemmer overens. På trods af dette er der ingen tvivl om, at problemerne opleves frustrerende og belastende for den patient, der bliver ramt.

Hvad kan jeg selv gøre

• Skriv vigtige ting ned
• Brug telefonkalender, dagkalender, notesbog, lister og post-it sedler til at skabe overblik over aftaler og kommende arrangementer
• Stimulér og hold hjernen i gang med eksempelvis krydsord, puslespil, sudoku, ordlege og computerprogrammer
• Lav rutiner og følg disse. Læg altid bestemte ting på samme sted, fx nøgler
• Gentag information højt for dig selv. Tag eventuelt noter
• Det er i orden at begå fejltagelser. Prøv at tilgive dig selv for ikke at huske ting, som du ville have husket tidligere
• Acceptér at sådan er tingene nu - det skal nok blive normalt igen
• Hold pauser tilpasset din koncentrationsevne
• Giv dig selv lov til at fokusere på én ting ad gangen. Gør en opgave færdig, før du begynder på den næste
• Minimér forstyrrelser og find et stille sted, hvor eventuelle samtaler kan foregå
• Brug GPS, hvis du har svært ved t finde rundt, når du kører bil. Du kan eventuelt skrive ned, hvor du parkerer din bil
• Overvej at bruge afslapningsteknikker som meditation og yoga
• Få gerne motion hver dag - regelmæssig motion er godt for både din fysik og dit humør, samtidig kan det være med til at nedsætte træthed
• Få sovet nok - træthed kan forværre symptomerne
• Bryd opgaver op i mindre etaper, som kan være mere overskuelige. Eksempelvis rengøring, havearbejde etc.
• Spis sundt og tilstrækkeligt - sult kan forværre symptomerne
• Lad være med at skynde dig

Din evne til at læse kan ændre sig, ligesom din læsehastighed kan påvirkes. Det samme kan dine evner til at studere og gå til eksamen.

Inddrag familie og venner

De kognitive forandringer kan ikke ses på dig; men din familie og dine venner har måske bemærket nogle ting. Fortæl derfor din familie og venner, at du kan have brug for hjælp til at huske ting og bed om deres tålmodighed og støtte. Når du inddrager dem, kan de måske komme med hjælpsomme forslag. Lige som det kan være en lettelse, når de ved besked, så du bedre kan slappe af.

Arbejde

I en periode kan hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær have stor indflydelse på dit arbejdsliv. Hvis du synes, at du har symptomer, der gør det svært for dig at vende tilbage til arbejdet eller du har svært ved at fungere på arbejdet, så tal med sygeplejersken eller lægen på afdelingen.

Forberedelse til besøg på Onkologisk Afdeling

Forbered dig ved at skrive dine problemer med hukommelse og koncentration ned. I hvilke situationer oplever du problemerne? Dette kan måske vise et mønster, der kan være med til at finde en måde at hjælpe dig på. Skriv eventuelle spørgsmål ned. Tag en pårørende eller en ven med til samtalen, da det kan være svært at huske alle svar og al information.

Alle kan opleve hukommelses- og koncentrationsbesvær

Forandringerne kan være et frustrerende problem. Ofte finder man måder at håndtere problemet på, så det ikke fylder så meget i hverdagen. Med tiden vil koncentrationsevnen oftest vende tilbage og problemerne med hukommelsen forsvinder.
Det er i orden at begå fejltagelser. Prøv at tilgive dig selv for ikke at huske ting, som du ville have husket tidligere. Acceptér at sådan er tingene lige nu - det skal nok blive normalt igen.
Det er dog vigtigt at tage i betragtning, at alle kan glemme indkøbslisten eller en fødselsdag. Det er du ikke alene om.

Hævelse eller væske i ben og arme er et kendt fænomen blandt patienter med eller i behandling for kræft. Fænomenet kaldes lymfødem.
Hævelsen skyldes, at der dannes væske i vævet, fordi lymfesystemet ikke er i stand til at transportere væsken væk fra vævet.
Lymfesystemet der består af lymfekirtler, kan være beskadiget enten fordi kræften har spredt sig til lymfekirtlerne, eller fordi lymfekirtlerne har fået strålebehandling, eller endelig fordi lymfekirtlerne er fjernet ved operation.
Det kan være vanskeligt at forebygge hævelsen, men det er vigtigt, at du fortæller lægen og/eller sygeplejersken på Onkologisk Afdeling, hvis du oplever hævelse eller væske i arme eller ben. Ofte vil du blive henvist til en fysioterapeut eller lymfødemspecialist, som kan hjælpe dig.

Behandling med kemoterapi kan påvirke cellerne i hårrødderne, hvilket kan medføre, at håret vokser langsommere, eller at du helt taber håret på hovedet og i nogle tilfælde også andre steder på kroppen.
Hårtabet kommer oftest efter den første behandling. Der kan dog i nogle tilfælde gå helt op til 6-8 uger.

Selvom du er forberedt på hårtabet, kan det virke overvældende, at håret pludseligt falder af i totter, nogle gange over kort tid.
Hårtabet kan være forbundet med lette smerter eller øget følsomhed i hovedbunden.

Håret begynder typisk at vokse igen ca. 4-6 uger efter endt behandling. Nogle oplever, at det vokser lidt i perioden mellem behandlinger.
Det nye hår kan have en anden struktur eller farve. Det vil oftest blive, som det var før behandlingen.

Du kan få tilskud til en paryk eller anden hovedbeklædning fx tørklæde eller hue. Du kan få en rekvisition fra Onkologisk Afdeling.

Det er en god ide

• At tage kontakt til en parykforhandler inden du taber håret, så du kan få en paryk, der ligner dit eget hår.
• At tage en ven eller veninde med på råd, når du skal vælge paryk.
• Hvis du har langt hår, at få det klippet lidt kortere - så kan hårtabet opleves mindre overvældende.
• At beskytte hovedbunden mod kulde og sollys.
• At smøre hovedbunden med fugtighedscreme.
• At beskytte øjnene for vind, vejr og støv (hvis dine øjenvipper er faldet af) fx ved at bruge solbriller.

Kvalme og opkast er kendte bivirkninger til kemoterapi. Derfor vil du typisk blive anbefalet at tage kvalmestillende medicin i forbindelse med behandlingen. Det er vigtigt, at du fortæller lægen og/eller sygeplejersken, hvis du har kvalme eller kaster op. Det kan være nødvendigt at justere i den kvalmestillende medicin.

Forebyggelse og lindring

Hvis du søger gode råd og vejledning til at forebygge og lindre kvalme kan du læse mere her.
Kontakt afdelingen, hvis du kaster op, og hvis du har vedvarende kvalme, som betyder, at du ikke drikker og spiser.

Behandling med kemoterapi kan påvirke din smags- og lugtesans. Du kan opleve, at ting lugter anderledes fx en velkendt parfume.

Det er oftest smagssansen, der ændres, og det kan få betydning for lysten til at spise bestemte fødevarer. Ofte vil syrligt og bittert smage kraftigere end normalt, hvorimod sødt og salt kan have en svagere smag. Noget mad kan helt miste smagen eller smage metallisk. Det er ganske ufarligt, men kan være generende og betyde, at der er fødevarer, du vil undgå i perioder. Det er vigtigt, at du bevarer lysten til at spise.

Det er derfor en god ide

• At børste tænder eller skylle munden med vand tilsat citron før et måltid
• At spise fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, ost, mælkeretter, vegetarmad med bønner og linser (hvis okse- eller svinekød smager bittert)
• At marinere med olie, eddike, soja, eller juice
• At krydre maden - citron, karry, eddike, basilikum og mynte kan dæmpe bismag
• At undgå mad, som ikke smager som den plejer
• At spise kold mad fremfor varm mad, da det for nogle smager bedre
• At tilsætte mere salt for at dæmpe den søde smag
• At tilsætte sukker for at forstærke smagen
• At dæmpe den metalliske smag med pebermynte
• At vælge is-the, the eller kolde drikke fremfor kaffe, vin og øl
• At snyde smagsløgene, øge spytdannelsen og lysten til at spise ved at sørge for, at maden er farverig, ser lækker ud og dufter godt

Kontakt afdelingen

• Hvis du mister appetitten helt
• Hvis du taber dig, fordi du ikke spiser eller drikker

Kræftsygdom- og behandling kan give gener i din mund. Dine spytkirtler kan påvirkes, så der dannes mindre spyt. Dine slimhinder i mund og svælg kan blive tørre, ømme og sviende. Derfor øges risikoen for betændelse i tandkødet og huller i tænderne.
Der kan også komme svamp og betændelse i munden, som kan medføre belægninger, sår, smerter og synkebesvær.
Det kan derfor være ubehageligt at spise og drikke, og det kan være svært at børste tænder og skylle mund.

Forebyggelse og lindring

• Drik 1-1½ liter væske om dagen
• Undgå væsker der indeholder kulsyre og sukker
• Hold munden ren ved at børste tænder med en blød tandbørste efter hvert måltid
• Brug tandtråd eller bløde tandstikker
• Skyl munden ofte med vand eller kold kamilleblomst-the
• Skyl gerne 8-10 gange dagligt med mundskyllevæske lavet af 1 liter vand, 1 tsk. natron og 1 tsk. salt (blandingen opbevares på køl max 1 døgn
• Undgå rygning og alkohol, da det udtørrer og irriterer slimhinderne
• Brug sukkerfrit tyggegummi og pastiller
• Hvis du har protese og den ikke passer optimalt - brug den kun i forbindelse med spisning og lad ellers gummerne hvile
• Ved ømhed og rifter i mund, læber og tunge kan du bruge mundskyllevæske eller lokalbedøvende gel direkte på rifterne - spørg personalet på Onkologisk Afdeling eller på apoteket.
• Ved smerter og ømhed i munden kan du bruge sugerør med knæk og føre røret så langt ind i munden som muligt
• Brug læbepomade uden parfume
• Meget varm, stærkt krydret og røget mad, alkohol og kulsyreholdige drikke samt rygning kan forværre dine gener
• Tal med personalet om dine mund- og tandgener

Kontakt afdelingen

• Hvis du har gener eller ubehag, så du ikke kan spise eller drikke
• Hvis du har hvide belægninger og/eller sår i munden

Behandling med kemoterapi kan betyde, at dine negle vokser langsommere end normalt.
Derudover kan behandlingen give forandringer af negle på hænder og fødder og på huden omkring dem.

Det kan være, at neglene

• Bliver fortykkede, stribede, misfarvede, flossede og skøre
• Spaltes og afstøder det yderste lag
• Løsner sig

Huden omkring neglene kan blive hævet, øm, rød og varm. Der kan også opstå revner i huden omkring neglene samt infektion og svamp.

Forebyggelse og lindring

• Hold negle på hænder og fødder rene og kortklippede
• Undgå at bide negle og skubbe neglebånd ned
• Brug gummihandsker ved vådt arbejde, evt. med bomuldshandsker inderst
• Undgå for stramt fodtøj
• Undgå lange sæbebade, da det udtørrer
• Brug fugtighedscreme. Smør til natten med et tykt lag fed creme på hænder og fødder og anvend bomuldssokker- og handsker.
• Ved revner kan du bruge Panthenol Salve. Salven kan du få udleveret på Onkologisk Afdeling

Kontakt afdelingen

• Hvis der er tegn på infektion ved neglene (rødme, varme, hævelse og ømhed)
• Hvis forandringerne betyder, at du ikke kan udføre daglige aktiviteter

Behandling med kemoterapi og antihormoner kan påvirke nerver, muskler og led.
Generne er ofte lette og forbigående, men kan også være flere måneder om at forsvinde helt. I nogle tilfælde er de vedvarende.

I fingre og tæer er det ofte gener som

• Sovende fornemmelse, nedsat følesans eller prikken og snurren
• En følelse af at gå på vat
• Påvirket finmotorik, så det er vanskeligt at knappe skjorter, samle og holde ved små ting, skrive i hånden eller bruge et tastatur
• At det er vanskeligt at mærke varme, kulde, tryk og smerte

I arme og ben er det ofte gener som

• Ømhed, smerter og nedsat kraft i musklerne, specielt i benene
• Influenzasymptomer med ømhed og smerter i muskler og led
• Sovende fornemmelse i tæerne og nedsat kraft i benene, hvilket kan betyde, at det er vanskeligt at holde balancen
• Smerter og ubehag ved at have sko på

Forholdsregler, forebyggelse og lindring

• Det er vigtigt, at du fortæller lægen og sygeplejersken, hvis du oplever de beskrevne nerve, muskel og ledgener.
• Generne kan forværres ved kulde, så det er en god ide at bruge varmt tøj og undgå kulde
• Vær forsigtig med meget varme eller skarpe ting
• Smerter i muskler og led kan lindres med smertestillende medicin, tal med lægen om det
• Anvend blødt og ikke for stramt fodtøj

WHO's definition på seksualitet

"Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.

Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endeligt er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet.

Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget, at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret."

Det er almindeligt, at seksualiteten bliver påvirket i forbindelse med kræftsygdom og behandling heraf.

Sexologisk rådgivning er et tilbud til patienter, som er i behandling eller forløb på Onkologisk Afdeling. Samtalen varetages af en sygeplejerske eller læge med specialuddannelse i klinisk sexologisk rådgivning. Undersøgelser viser, at seksualitet er vigtigt for de fleste mennesker uanset alder og helbredsmæssige tilstand. Både kræftsygdom og behandling kan påvirke seksualiteten. Der kan bl.a. være tale om følger efter operation eller strålebehandling samt påvirkning fra kemoterapi eller hormonbehandling. Derudover kan lysten til seksuelt samvær være påvirket. Sexologisk rådgivning er samtale. Denne samtale har fokus på det konkrete problem og på hvilken måde, det er eller bliver et problem i livet for dig og din evt. partner.
Det er også en mulighed at blive henvist til vores psykolog, hvis vi sammen finder frem til dybereliggende problemstillinger. En samtale er af 45 min. varighed. Sammen planlægger vi evt. opfølgning. Du/I vil have samtale med den samme rådgiver. Vi har tavshedspligt og fører kort journal over forløbet. Samtalen foregår på Onkologisk Ambulatorium, A170/A280.

Smerter kan skyldes selve kræftsygdommen, behandlingen eller at du ikke får nok smertestillende medicin.
Oplevelsen af smerter er individuel, og det er kun dig, der kan mærke, hvordan smerten føles. Smerter er både fysiske og psykiske. Det betyder, at den fysiske del af smerten kan påvirkes af psyken og omvendt, at den fysiske del af smerten kan påvirke psyken.
Ofte vil smerterne ændre sig, de kan være forbigående eller vedvarende. Smerter kan opleves meget forskelligt, enten som en dunkende, jagende, stikkende eller brændende smerte. De kan være alt fra tålelige til uudholdelige.

Årsager til smerter

Selve kræftsygdommen

Den hyppigste grund til smerter er selve kræftknuden. Den trykker måske på et organ, en knogle eller nerverne.

Kræftbehandlingen

Både operation, strålebehandling og kemoterapi kan i nogle tilfælde give anledning til smerter

Bivirkninger

Bivirkninger opstået i forbindelse med selve sygdommen eller behandlingen, eksempelvis forstoppelse eller muskelspændinger, kan give smerter, og kan også forstærke de smerter du måske havde i forvejen.
Senfølger: Der kan opstå smerter efter selve behandlingen er afsluttet, eksempelvis nervesmerter som følge af kemoterapi.
Anden lidelse: Hvis du i forvejen har en kronisk smertelidelse, eksempelvis dårlig ryg, gigt, dårlig blodcirkulation eller sukkersyge, kan det påvirke og måske forstærke de smerter, du oplever i forbindelse med kræftsygdommen eller behandlingen.
For lidt smertestillende medicin: Hvis du ikke får smertestillende medicin nok, kan det betyde, at du oplever flere smerter.

Forebyggelse og lindring

Vi vil gerne hjælpe dig til at blive så smertefri som muligt. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om dine smerter, og hvordan de påvirker dig og dit liv. Sammen med dig vil vi finde ud af, hvordan vi afhjælper dine smerter bedst. Ofte vil vi tilbyde smertestillende medicin.

Derudover er det en god ide, at du:

• Finder ud af, hvad der forværrer eller lindrer smerten, eksempelvis fysisk aktivitet eller bestemte måder at sidde og ligge på, bestemte bevægelser, varme/kulde/træk osv.
• Prioriterer dine daglige gøremål i forhold til, hvornår på dagen du har smerter
• Sørger for at få hvile og søvn
• Sørger for at tage smertestillende medicin på det rette tidspunkt og i rette dosis
• Fortæller dine omgivelser om dine smerter - på den måde er det lettere at tage hensyn

Kontakt afdelingen

• Hvis dine smerter tager til
• Hvis dine smerter bliver uudholdelige
• Hvis din smertebehandling er utilstrækkelig

Søvn og hvile er livsnødvendigt for alle mennesker. Søvn har betydning for kroppens genopbygning og mangel på søvn kan bl.a. påvirke dit immunforsvar, din hukommelse, dit humør og din koncentrationsevne i en negativ retning. Behovet for søvn er individuelt.

I forbindelse med kræftsygdom og behandling kan du have svært ved at sove. Du ligger måske vågen, fordi du spekulerer, eller fordi du er utilpas eller har uro i kroppen. Det er altid vigtigt at finde ud af, hvad der er grunden til den manglende eller forstyrrede søvn.
Tal med lægen og sygeplejersken på Onkologisk Afdeling om dine søvnproblemer.

Du kan skabe gode vilkår for din søvn ved

• At forsøge at være så meget ude af sengen som muligt i løbet af dagen
• At undgå at sove sidst på eftermiddagen og om aftenen
• At undgå kaffe og andre koffeinholdige drikkevarer inden du skal sove
• At bruge ørepropper
• At lytte til beroligende musik, fuglesang eller rislende vand
•  At bruge afspændingsøvelser:
  1. Lig på ryggen eller siden
  2. Mærk kroppen grundigt igennem fra tå til top. Begynd ved fødderne. Giv slip på unødige spændinger i kroppen
  3. Ret opmærksomheden mod dit åndedræt. Giv dig god tid til at trække vejret ind og ud uden at påskynde vejrtrækningen
  4. Stil et vækkeur til at ringe efter 10-20 minutter, så du ikke kommer ned i den dybe søvn
  5. Stræk kroppen godt igennem

Det er ikke ualmindeligt, at kræftdiagnosen og kræftbehandlingen kan give anledning til triste tanker og bekymringer.
Det kan opleves som et chok at få en kræftdiagnose, hvor man føler sig kastet ud i en livskrise og må forholde sig til spørgsmål om liv og død.
For nogle er det følelser som magtesløshed og håbløshed, og for andre kan der opstå angst og depression.

Nogle mennesker oplever, at behandlingen og bivirkningerne heraf også påvirker det mentale helbred og, at det kan være vanskeligt at opretholde sin normale hverdag. Diagnose og behandling griber med andre ord ind i livet. Det er individuelt, hvordan man reagerer. Det er naturlige reaktioner, og nogle klarer selv eller med hjælp fra pårørende at håndtere disse udfordringer. Andre har brug for professionel støtte og vejledning.

Fortæl lægen og sygeplejersken hvordan du har det og hvilke udfordringer, du oplever. At få talt om udfordringerne kan føles som en lettelse i sig selv.
Der er også hjælp at hente ved vores psykologer og præster, som er tilknyttet afdelingen.
Se tilbuddene på denne side: "Tilbud til dig som patient".

Træthed er et markant problem hos de fleste patienter med eller i behandling for kræft. Træthed kan påvirke alle de ting, du plejer at gøre og griber dermed ind i hele livet. Træthed kan lindres og skal ikke ignoreres.

Slimhinderne i skeden kan blive påvirket af behandlingen. Både strålebehandling, behandling med kemoterapi og antihormon kan påvirke slimhinderne.
Alder og overgangsalder kan i sig selv påvirke slimhinderne og gøre dem mere skrøbelige.
Nogle kvinder mister lysten til seksuelt samvær i forbindelse med sygdom og behandling. Det kan være vanskeligere at blive fugtig i skeden, og kroppen kan have brug for mere tid og anden berøring, end du har erfaring med.

Symptomer på tørre slimhinder kan være

• Hyppig eller ufrivillig vandladning
• Hyppige infektioner
• Svie ved vandladning
• Smerter/svie i forbindelse med seksuel aktivitet
• Kløe ved skede og endetarm

Vi anbefaler

• Undgå brug af sæbe
• Vask kun med vand
• Anvend barriere creme eller en salve
• Aftør med blødt toiletpapir efter toiletbesøg
• Dup forsigtigt eller lad huden lufttørre efter bad
• Anvend silikone baseret glidecreme i forbindelse med seksuel aktivitet
• Stikpille/vagitorier til skeden uden hormon

Effekten af ovenstående tiltag kan være varierende, og det er vigtigt, at du finder den løsning der passer bedst til dig. Tal gerne med lægen og/eller sygeplejersken, hvis du oplever problemer i forbindelse med ovenstående.
Er du og dine pårørende i tvivl om noget eller har spørgsmål, er I altid meget velkomne til at kontakte os.

Behandling med kemoterapi, antistoffer og antihormoner kan påvirke dine slimhinder i og omkring øjnene.

Det kan betyde, at dine øjne løber i vand, føles tørre og sviende, og nogle få oplever også synsforstyrrelser.
Det kan føles som "grus" i øjnene, og det kan udvikle sig til øjenbetændelse. Øjnene bliver røde og gør ondt.
Du kan også opleve svie og kløe omkring øjnene, og øjenlågene kan blive hævede og ømme. Øjenvipperne kan blive tykkere og vokse skævt.

Forebyggelse og lindring

• Undgå parfumeret ansigtssæbe, creme og makeup
• Beskyt øjnene med solbriller især når du er ude i vinden eller solen
• Tørhed kan afhjælpes med neutrale øjendråber, disse udleveres i Onkologisk Afdeling eller købes på apoteket
• Tørhed i øjenomgivelserne kan afhjælpes med en fed, uparfumeret creme
• Ved øjenbetændelse skal du dryppe med dråber, der indeholder antibiotika, dette aftales med lægen

Kontakt afdelingen, hvis dine øjne er røde og gør ondt.

Behandlingen og eventuelt kræftsygdommen kan påvirke lungevævet og medføre nedsat lungefunktion.

Hvis dine lunger er påvirkede, kan du opleve:

• åndenød ved fysisk anstrengelse
• træthed
• tør hoste
• trykken for brystet.

Det er vigtigt, at du gør opmærksom på disse symptomer, hvis de opstår.

Kontakt afdelingen

• Hvis du får ny eller forværret åndenød eller vedvarende hoste
• Hvis du pludselig får vanskeligt ved at trække vejret

Ofte kan åndenød behandles, så det forsvinder helt eller delvist, men åndenøden kan også blive permanent, hvilket kan betyde, at du ikke kan klare de samme fysiske aktiviteter som tidligere.