For patienter og pårørende
Værd at vide om Røntgen og Scanning for patienter og pårørende
Vi modtager patienter til røntgenundersøgelser, ultralydsscanninger, CT-scanninger og MR-scanninger. Vi skal have modtaget en henvisning forud for dit fremmøde.
Hvis du er henvist til en CT-scanning, en MR-scanning eller en ultralydsscanning skal du vente på en indkaldelse i din e-boks.
Hvis du er henvist til en røntgenundersøgelse af lunger eller knogler kan du vælge at komme i vores åbne ambulatorium.
Åbningstider i vores åbne ambulatorium er:
- Mandage fra kl. 07.45 til kl. 14.00
- Tirsdage fra kl. 07.45 til kl. 16.30
- Onsdage fra kl. 09.00 til kl. 16.30
- Torsdage fra kl. 07.45 til kl. 14.00
- Fredage har vi ikke åbent ambulatorium for knogleundersøgelser, men kun for patienter der skal have taget røntgen af lunger i tidsrummet 07.45 - 09.00
Du kan også blive indkaldt til din undersøgelse. Du skal aftale med den der henviser dig, hvis du ønsker en indkaldelse.