Skip til primært indhold

Frivillig i forskningen

Forskere på Sygehus Lillebælt arbejder for at blive klogere på, hvad der er godt for vores patienter. Det kan du være med til at præge som patient og/eller pårørende.

Få indflydelse på forskningen på Sygehus Lillebælt

Hver dag arbejder forskere på Sygehus Lillebælt for at blive klogere på, hvad der er godt for vores patienter. Det kan du være med til at præge som patient og/eller pårørende. Som frivillig inden for forskning kan du deltage i strategiske overvejelser om forskningen på Sygehus Lillebælt og i Region Syddanmark og få indflydelse på, hvilke forskningsprojekter der skal have tildelt penge til forskning.

Din rolle som frivillig inden for forskning

Du vil indgå i et konkret udvalg enten i Sygehus Lillebælt eller Region Syddanmark (som repræsentant for Sygehus Lillebælt) alt efter dine interesser. I tilmeldingsformuleren kan du se, hvilke udvalg det drejer sig om. I alle udvalg sidder mindst to patient-/pårørenderepræsentanter, så du er ikke alene i rollen som frivillig. Du skal kunne afsætte tid til at forberede og gennemlæse forskningsansøgninger og andet materiale. Der er møder 2-4 gange årligt alt afhængigt af, hvilket udvalg man melder sig til. Nogle af møderne er heldagsmøder.

Vi søger i alt syv repræsentanter (fire medlemmer og tre suppleanter).
Korrespondancen i forbindelse med møderne foregår primært via email. Deltagelse i møderne sker virtuelt i disse tider, hvor der er mange restriktioner på grund af corona. Deltagelse er ulønnet, men du får dine transportudgifter til møderne refunderet.

Hvem kan melde sig?

Du kan melde dig, hvis du har været i kontakt med Sygehus Lillebælt inden for de seneste 5 år som enten patient eller pårørende. Du skal også have bopæl i en af de seks kommuner i Sygehus Lillebælts optageområde (Middelfart, Billund, Kolding, Vejle, Vejen og Fredericia).

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til det at være frivillig, er du velkommen til at kontakte Carina Brinch Rasmussen.

Kontakt

Økonomi- og Planlægningschef Carina Brinch Rasmussen

Carina Brinch Rasmussen

Økonomi- og Planlægningschef

Økonomi og Planlægningsafdelingen


23 37 80 64 Sikker e-mail, Økonomi & Planlægning, Sygehus Lillebælt
APPFWU01V