Forsker, fodboldlæge og flyvende livredder

Som forsker kan der være lange perioder, hvor de umiddelbare resultater er få og meget små. Men når de kommer – gennembrudene – er det hele arbejdet værd. Det fortæller Rasmus Reinholdt Sørensen, som lige nu er midt i et stort, årelangt forskningsprojekt, der udspringer fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus.
- Man lever virkelig på resultaterne af det arbejde, man laver. Når der kommer noget, hvor man tænker: ”Okay, det er sådan, det hænger sammen.” Det er klart det fedeste, siger han.

Rasmus Reinholdt Sørensen er afdelingslæge på Ortopædkirurgisk Afdeling - og så er han én af i alt 69 ph.d.-studerende på Sygehus Lillebælt i et stadig større, mere spirende forskningsmiljø.

Forskning til gavn for mange

Hans ph.d.-projekt fokuserer på, hvilken betydning det såkaldte ’metaboliske syndrom’ har for de mennesker, der får en ny hofte eller et nyt knæ. Det metaboliske syndrom er - groft sagt - en betegnelse for en række helbredsskadende forhold, der optræder samtidigt hos patienter – som for eksempel fedme, forhøjet blodtryk og diabetes.

Og Rasmus Reinholdt Sørensen undersøger - baseret på data fra 3000 knæ- og hofteopererede patienter, som man har fulgt i to år – om det har betydning for behandlingsresultatet og patientens efterfølgende tilværelse, hvis patienten har metabolisk syndrom, når vedkommende får indsat protesen.
- Jeg vil hellere lave noget, der kommer mange til gavn end noget, der kun er superfedt i min egen lille andedam, men som måske ikke er så fedt for den almene dansker. Det her projekt rammer rigtig mange mennesker, fortæller han om projektet, der havde sin spæde start helt tilbage i 2014.

Han forklarer, at han blev grebet af idéen om at undersøge emnet, da kollegaer præsenterede ham for idéen.
- Jeg blev fanget af det her projekt. Og det er ret fascinerende, at vi – gennem forskning - hele tiden kan blive bedre, siger han.

Hjælper mennesker dybt ude på havet

Rasmus Reinholdt Sørensen stammer fra en lille by uden for Haderslev, hvor han gik på gymnasiet - og allerede dengang vidste han, at han en dag ville være læge. Efter et ophold i England, hvor han arbejdede med unge, der har fysiske og psykiske udfordringer, begyndte han i 2008 på medicinstudiet i Århus, og i 2014 kunne han så kalde sig læge.

Herefter fulgte arbejdsperioder på både Kolding og Vejle sygehuse - og på sygehuset i Horsens og på Aarhus Universitetshospital, inden han i november 2021 blev speciallæge i ortopædisk kirurgi. Siden har han haft sin gang på Vejle Sygehus, hvor han typisk laver klinisk arbejde én dag om ugen, opererer med jævnlige mellemrum – ofte sportsaktive mennesker med knæskader – og så bruger han resten af arbejdstiden på sin forskning og ph.d.
- Man kan noget helt unikt, når man som Vejle Sygehus er et elektivt sygehus uden et akutindtag. Det giver mulighed for hurtigt at kunne inkludere og undersøge mange patienter i sine studier. Der er på den måde virkelig gode rammer her for forskningen, siger han.

Rasmus Reinholdt Sørensen har to særlige bijob – ved siden af arbejdet som forsker og kirurg. Siden 2015 har han været tilknyttet Forsvaret – han har både været udsendt til Irak og Mali – og har et par gange om måneden vagter som flyvende læge på Forsvarets store, grønne redningshelikopter. Her er han sammen med kollegaerne – for eksempel - med til at redde mennesker, der har været i drukneulykker på havet, eller som er blevet alvorligt syge på fjerntliggende boreplatforme i Nordsøen.

Løber ind på banen med tasken

Og så har han i otte år været fast læge for Vejle Boldklubs bedste fodboldhold under holdets hjemmekampe. Et job, han fik, efter at Vejles daværende sportschef, Steen Tychosen, en dag i 2015 ringede og sagde, at han ad omveje havde hørt, at Rasmus Reinholdt Sørensen kunne være interesseret i jobbet.
- Så det er mig, der løber ind på banen med lægetasken, når en spiller er skadet, fortæller han med smil.

Den 35-årige sønderjyde pendler hver dag til og fra hjemmet i Risskov ved Århus, hvor han bor med sin kæreste og parrets fem måneder-gamle datter – og deres hund.

Ph.d.’en forventer han at kunne forsvare om godt et par år – oven på en række udgivelser og videnskabelige artikler, der venter forude.
- Og så må vi se, hvad tiden bringer. Jeg har det godt her på Vejle Sygehus – så jeg vil gerne fortsætte her, siger han.