Lungemedicinsk Forskningsenhed, LKFE
Her kan du finde information om Lungemedicinsk Forskningsenhed, LKFE
Forskning inden for lungemedicin på Sygehus Lillebælt skal medvirke til en bedre diagnostik og patientbehandling. Enhedens interne forskning tager udgangspunkt i kliniknære problemstillinger og medicinalbranchens kliniske studier udgør en væsentlig del af forskningsaktiviteterne.
Lungemedicinsk Forskningsenhed er forankret i Lungemedicinsk Ambulatorium/Afsnit.
Den kliniske forskning i Lungemedicinsk Afsnit centrerer sig om at sikre en bedre diagnostik og patientbehandling. Forskningsenheden tager del i den klinisk medicinske/farmakologiske forskning for at afprøve og udvikle lægemidler inden for lungemedicin til glæde for patienterne.
Lungemedicinsk Forskningsenhed er en aktiv enhed, som samarbejder med interne og eksterne afdelinger, forskere og forskningsenheder nationalt og internationalt. Enheden har et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. sygehusets laboratorie og apotek, der er præget af en yderst professionel tilgang til forskning.
Hør hvad patienterne siger om at deltage i et forskningsprojekt
Videofilm: Patient i Lungemedicinsk Forskningsprojekt. Per Juhl
Videofilm: Patient i Lungemedicinsk Forskningsprojekt. Birgit Toft Jyde
Mere information
Som led i klinisk forskning, er det nødvendigt at udføre forsøg på mennesker, hvis vi ønsker at opnå ny viden, så vi kan blive dygtigere til at behandle vores lungemedicinske patienter. Som patient kan du derfor blive spurgt, om du vil deltage i et studie med nye typer behandling.
Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage i et studie. Hvis du vælger at deltage, er der i lovgivningen særlige regler for, hvordan og på hvilke betingelser, studier må gennemføres, og disse regler er til for at beskytte dig. Som deltager i et videnskabeligt studie, kan du når som helst trække dig ud af studiet.
Du kan få mere information ved at læse: Før du beslutter dig – om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg
Se desuden de to film med patienter, som har været med i et forskningsprojekt hos Lungemedicinsk Forskningsenhed.
I Lungemedicinsk Forskningsenhed er der tilknyttet en professor, tre læger, fem sygeplejersker, hvoraf den ene er phd studerende og fem phd studerende læger. Derudover har vi medicinstuderende og læger ad hoc ansat.


Anders Løkke
Ledende overlæge og klinisk lektor med ansvar for medicinstuderende
Medicinsk Afdeling
79 40 63 38 Anders.lokke@rsyd.dk



Bente Grøn Hansen
Projektsygeplejerske
Lungemedicinsk Forskningsenhed, LFE
79 40 90 55 Bente.Gron.Hansen@rsyd.dk


Kristina Kock Hansen
Projektsygeplejerske, phd studerende
Lungemedicinsk Forskningsenhed, LFE
79 40 90 55

Ingeborg Farver-Vestergaard
Psykolog, post.doc
Medicinsk Afdeling
79 40 98 32 Ingeborg.Farver-Vestergaard@rsyd.dk



Aktuelle kliniske studier - Phd projekter
Inhalationsmedicin med steroid (ICS) bruges hyppigt i behandlingen af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Den primære effekt af ICS er at nedsætte risikoen for at få en akut forværring i sin KOL. Desværre ses der også en øget risiko for at få lungebetændelse, når man behandles med ICS. Dette er dog aldrig undersøgt på landsdækkende niveau.
I vores forskningsprojekt bruger vi landsdækkende registre og databaser til at undersøge hvilke mennesker med KOL, der er i behandling med ICS. Vi undersøger også hvor mange akutte forværringer og lungebetændelser, som mennesker med KOL får – både de mennesker som behandles med ICS, og de som ikke gør.
Vores håb er desuden at finde mulige faktorer, der kan forudsige hvilke mennesker med KOL, der har størst risiko for at få lungebetændelse, hvis de behandles med ICS.
Projektet forventes at bidrage med ny viden, som kan hjælpe sundhedspersonale med at vurdere potentielle gavnlige og negative effekter af at opstarte behandling med ICS til en patient med KOL.
Projektansvarlig: Allan Klitgaard Sørensen
Startdato: 01.04.2021
Slutdato: 31.03.2024
Non-tuberkulose mykobakterier (NTM) er en gruppe af bakterier, der kan være sygdomsfremkaldende. De findes mange steder i miljøet og rammer hyppigst i lungerne, men kan også ramme uden for lungerne samt spredt i hele kroppen.
Antallet af mennesker smittet med NTM er stigende på verdensplan og dødeligheden ved lunge-NTM er op mod 35 % på trods af behandling. Man er i øget risiko for NTM-sygdom, hvis man er lungesyg eller har en fejl i immunforsvaret. Hvis man bliver syg med NTM, er behandlingen dyr, kompleks og kræver flere forskellige slags medicin. Behandlingen er ofte ineffektiv, og der findes ikke mange studier, der har undersøgt effekten af den.
- Formålet med dette PhD-studie er at:
Undersøge forekomsten af NTM-sygdom, konkurrerende sygdomme og dødelighed hos danske patienter. - Karakterisere forhold, der øger risikoen for NTM-sygdom og effekten af behandling.
- Forbedre resultatet af behandlingen og prognosen ved NTM-sygdom ved at benytte en multidisciplinær ekspertcentreret tilgang i et klinisk lodtrækningsforsøg.
Projektansvarlig: Andreas Arnholdt Pedersen
Startdato: 01.01.2021
Slutdato: 31.12.2023
KOL og overvægt er begge almindeligt forekomne tilstande forbundet med øget morbiditet og mortalitet. 18-54 % af KOL-patienterne er overvægtige.
GLP-1 receptor agonisten Liraglutide er velindiceret til behandling af DM2 og svær overvægt.
Nyere studier viser, at Liraglutide besidder anti-inflammatoriske egenskaber og at GLP-1 receptorer findes i humant lungevæv.
Vi vil undersøge, hvorvidt Liraglutide kan påvirke inflammation hos overvægtige patienter med KOL.
Forsøget er prospektivt, randomiseret, placebo-kontrolleret og dobbelblindet forløbende parallelt over 2 centre med en forsøgsperiode på 44 uger.
Undersøgelserne omfatter lungefunktionsundersøgelser, diffusionskapacitet, undersøgelse for søvnapnø, blodprøver (herunder inflammationstal; CRP, IL-6), PET-scanning af lungerne, 6-minutters gangtest og spørgeskemaer.
Projektansvarlig: Ayse Dudu Altintas Dogan
Startdato:
Slutdato:
Studier har vist, at patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) har nedsatte kognitive funktioner. Der mangler sikker viden om graden af samt årsagerne til KOL-patienters nedsatte kognitive evner, herunder køreevner.
Formålet med dette ph.d.-projekt er at finde ud af, i hvilken grad de kognitive evner er nedsat hos
patienter, der lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Samtidig ønsker vi at undersøge
hvilke faktorer, der har sammenhæng med de nedsatte kognitive evner. Dette undersøges ved hjælp af en køresimulator og en række tests.
Hypotesen er, at der er en sammenhæng mellem kroniske lungepatienters kognitive evner og sværhedsgraden af deres sygdom. Således forventes det, at patienternes evne til at køre bil falder med stigende alvorlighed af sygdommen og følgevirkninger til sygdommen.
Projektansvarlig: Kristina Kock Hansen
Startdato: 01.09.2020
Slutdato: 31.08.2023
Interstitelle lungesygdomme er sjældne, men alvorlige sygdomme. Der findes en lang række forskellige undertyper. Prognosen afhænger af, hvilken undertype man har, men sygdomsforløbet for den enkelte patient er uforudsigeligt, dog ofte med en dyster prognose med en overlevelse på 3-5 år fra diagnosetidspunktet.
Formålet med mit ph.d.-studie er at undersøge prævalensen af udvalgte undertyper af interstitielle lungesygdomme og i hvor høj grad de progredierer, at afdække de økonomiske aspekter af sygdommene - dels for den enkelte patient, dels på samfundsøkonomisk plan - patienternes komorbiditeter og overlevelse samt årsagerne til at til- eller fravælge behandling.
Studiet er landsdækkende og vil bidrage med et landkort-lignende overblik over patienter med lungefibrosetyperne IPF og PF-ILS i perioden 2016 - 2018.
Projektansvarlig: Malene Knarborg
Startdato: 01.12.2019
Slutdato: 15.03.24
Sarkoidose er en betændelsessygdom, som kan ramme alle organer i kroppen, men i mere en 90% af tilfældene er lungerne involveret. Sygdommen rammer hyppigst personer mellem 30-49 år.
Formålet med phd-projektet er at undersøge forekomsten samt at kortlægge regionale forskelle i forekomst og udredningen af sarkoidose i Danmark. Endvidere vil vi undersøge dødeligheden blandt patienter med sarkoidose, forekomsten af psykiske sygdomme og de socioøkonomiske konsekvenser af sarkoidose.
Studierne er baseret på data fra de danske nationale registre og undersøgelsesperioden strækker sig fra 1998-2018.
Vi forventer at projektet vil bidrage med ny viden om forekomsten samt dødeligheden af sarkoidose i Danmark, samt de socioøkonomiske og psykiske konsekvenser af at få sarkoidose.
Projektansvarlig: Melina Sikjær
Startdato: 01.10.2019
Slutdato: 30.09.2022
Aktuelle kliniske studier
Det lungemedicinske speciale er i rivende udvikling, og der foregår meget forskning inden for området på Sygehus Lillebælt.
Det overordnede formål med studier i Lungemedicinsk Forskningsenhed, er at fremme forskning i behandling til patienten med lungelidelse, for på sigt at forbedre behandlingsmulighederne.
I de seneste år bliver der især forsket inden for brugen af biologiske lægemidler. Biologiske lægemidler anvendes til behandling af forskellige sygdomme, herunder udvalgte lungesygdomme, når anden behandling har vist sig ikke at have effekt.
Derudover foregår der forskning i effekten af nyt inhalationsmedicin og tabletbehandling til patienten med lungesygdom.
Gældende for de fleste studier er, at det er placebokontrollerede studier, hvor man som patient enten får det aktive lægemiddel eller placebo (lægemiddel uden medicinsk virkning). Både patienten og personalet er blindet, hvilket vil sige, at kun lægemiddelvirksomheden ved hvilken patient der får hvilken behandling i studierne.
Det overordnede formål med vores forskning er at optimere behandlingen til patienten med en lungesygdom, og dermed give patienten en hurtigere og mere effektiv behandling mod sygdom.
Vi laver studier indenfor følgende diagnoser:
- KOL
- Astma
- Allergi
- Bronkiektasier
- Alfa-1-antitrypsin mangel
- Kronisk hoste
- Aspergillose
- Sarkoidose
- Airvo – highflow
- Cannabis
- Udvikling og implementering af app til patienter med svær astma
Vi laver studier indenfor følgende diagnoser:
- Lungecancer
- Brystcancer
- Allergi/næsepolypper.