Skip til primært indhold

Åben Røntgen på Sygehus Lillebælt

I Åben Røntgen kan du få taget røntgenbilleder uden en fast tid. Det kræver, at du har en henvisning til Åben Røntgen fra din læge.

Åben Røntgen i Kolding, Vejle og Middelfart

Du kan møde op i Åben Røntgen, hvis:

  • din læge har sendt en henvisning til røntgenundersøgelse og fortalt dig, at du kan benytte tilbuddet om Åben Røntgen.
  • du skal have taget røntgenbilleder af knogler eller lunger. Røntgenundersøgelse af ryggen er ikke muligt i Åben Røntgen.
  • du er selvhjulpen.

Du kan ikke benytte tilbuddet, hvis du skal have taget røntgenbilleder af andet end knogler og lunger.

Er du henvist til Åben Røntgen, skal du benytte tilbuddet inden 30 dage. Herefter returneres din henvisning.

Læs mere om røntgenundersøgelse af knogler og lunger.

Åbningstider i Åben Røntgen

Du kan møde op uden en fast tid:

Mandag: kl. 09.00-14.00
Tirsdag: kl. 09.00-14.00 og i Kolding kl. 14.00-16.30 
Onsdag: kl. 09.00-14.00
Torsdag: kl. 09.00-14.00
Fredag: kl. 09.00-14.00

Da kan opleve ventetid i Åben Røntgen, da vi ikke ved, hvor mange der møder op.

Meld afbud, hvis du har en fast tid til undersøgelse

Hvis du har modtaget en fast tid til undersøgelse, men hellere vil benytte dig af tilbuddet om Åben Røntgen, er det vigtigt at du melder afbud til den tid du har fået tildelt.

Hvis du møder ind i Åben Røntgen inden den tildelte tid, kan du aflyse ved fremmøde. Hvis du hellere vil møde ind i Åben Røntgen efter den tildelte tid, skal du kontakte os telefonisk.

Kontakt

Røntgen og Scanning, Kolding Sygehus

Sygehusvej 24, 6000 Kolding


76 36 26 83

Røntgen og Scanning, Vejle Sygehus

Beriderbakken 4, 7100 Vejle


79 40 53 00

Røntgen og Scanning, Middelfart Nærhospital

Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart


63 48 44 40
APPFWU01V