Skip til primært indhold

Ultralydsscanning med kontrastvæske

Undersøgelse med faste

""

Du skal scannes med ultralyd og kontrastvæske for at få et mere præcist billede af din tilstand.

Sådan forbereder du dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig inden undersøgelsen, da det er afgørende for, om vi kan undersøge dig. Kontakt os altid, hvis du er i tvivl.

Faste

For at vi kan gennemføre undersøgelsen, skal din mavesæk være tom. De sidste 4 timer før undersøgelsen må du ikke:

  • spise
  • drikke
  • ryge
  • tygge tyggegummi.

Medicin

Du må gerne tage din sædvanlige medicin, men kun med ganske lidt vand.

Graviditet

Hvis du er eller kan være gravid, skal du ringe til os, så vi kan tage hensyn til det. Se numrene på side 2.

Sådan foregår undersøgelsen

Ved en ultralydsscanning bruger vi lydbølger til at danne billeder på en computerskærm. Du kan ikke mærke lydbølgerne, og scanningen er ufarlig.

Du skal have indsprøjtet en kontrastvæske, før vi scanner dig. Kontrastvæske gør det lettere at se forskel på blodkar, organer og væv på billederne.

Vi smører gelé på din hud og fører et ultralydshoved hen over huden med et let pres. Ultralydshovedet sender billeder til en computerskærm, som vi kigger på under selve undersøgelsen.

Undersøgelsen varer cirka 30 minutter. Du skal desuden blive i afdelingens venteområde i cirka 30 minutter efter undersøgelsen, så vi kan sikre os, at du har det godt, inden du går hjem.

Efter undersøgelsen

Da du har fået kontrastvæske, er der flere ting, du skal være opmærksom på efter undersøgelsen.

Allergiske reaktioner

Allergiske reaktioner på kontrastvæsken er sjældne, men du kan måske føle dig utilpas eller svimmel.

Amning

Hvis du ammer, må du ikke amme dit barn i 3 timer efter, at du har fået kontrastvæske.

Sådan får du svar

Du får resultatet af undersøgelsen af den læge eller afdeling, som har henvist dig.

Kontakt

Røntgen og Scanning

Sygehusvej 24

6000 Kolding

76 36 26 83

Røntgen og Scanning

Beriderbakken 4

7100 Vejle

79 40 53 00


pinfoSLB-1173572183-65 176667|11.03.2026

APPFWU01V