Skip til primært indhold

Behandling og kontrol

Behandlingsmuligheder og efterforløbet i Idrætskirurgisk Enhed

Vi kan tilbyde træningsvejledning og blokadeanlæggelse. Hvis det er nødvendigt, får du vejledning af en fysioterapeut eller bliver henvist til en fysioterapeutisk klinik. Vurderer vi, at der er behov for operation, vil du blive henvist til vores andre speciallæger i afdelingen, f.eks. inden for skulderkirurgi, hofte- eller knæalloplastik eller knækirurgi.

Blokadebehandling består af en indsprøjtning med lokalbedøvelse samt et binyrebarkhormon (steroid), der har indvirkning på den inflammation (en såkaldt irritationstilstand), der formodes at være i leddet eller senen.

De fleste blokader gives ultralysvejledt, idet det giver en større sikkerhed for at binyrebarkhormonet placeret det ønskede sted.

Efter vurdering af problematikken kan der arrangeres forskellige former for træning.

Dette kan være:

  • Forløb hos idrætsfysioterapeut 1-2 gange med evt. kontrol efterfølgende.
  • Henvisning til specialiseret fysioterapeut ved Fysioterapien på sygehuset.
  • Henvisning til almen genoptræning i hjemkommune.
  • Henvisning til privatpraktiserende fysioterapeut.

Kontrol

Afhængig af dit problem og dit behov vil du efterfølgende få en eller flere tider til kontrol. I nogle tilfælde henvises til en privatpraktiserende fysioterapeut eller kiropraktor i dit nærområde.

APPFWU01V