Skip til primært indhold

Patient i ambulatoriet for Nyresygdomme, Medicinsk Ambulatorium

""

Velkommen i ambulatoriet. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din nyresygdom, er det en god idé at skrive dem ned og tage dem med til konsultationen. Så får du mest muligt ud af din konsultation.

Praktiske oplysninger

Medicinliste

Det er vigtigt, at du får den rigtige medicin i de rigtige doser. Derfor skal du ved hver ambulant kontrol medbringe din medicinliste.

Afbud

Er du forhindret eller forsinket, skal du give os besked.

Når du kommer i ambulatoriet

Du finder Nyresygdomme, Medicinsk Ambulatorium på plan 3, indgang O. Når du kommer, skal du henvende dig i fællesreceptionen.

""

En konsultation tager ca. 20 minutter. Dog ca. 40 minutter første gang, vi ser dig. Vi gør vores bedste for, at du ser den samme læge og sygeplejerske ved hver kontakt. Men det kan ikke altid lykkes, hvis din kontaktperson ikke er i ambulatoriet den dag, du har en tid.  

Vi prøver at overholde tiden, men du kan opleve ventetid. Vi vil orientere dig, hvis vi tror, at ventetiden bliver længere end 15 minutter.

Husk ved hvert besøg

Ved hvert besøg skal du huske følgende:

  • Blodprøver/urinprøver 2-7 dage før besøget
  • Hjemmeblodtryksmålinger
  • Medbring altid din medicinliste
  • Skriv evt. spørgsmål ned og tag dem med

Blodprøver

For at få en vurdering af dine nyrers funktion får du taget blodprøver regelmæssigt og minimum før hver kontrol.

Urinundersøgelser

Du kan enten aflevere en døgnurin eller en lille urinprøve forud for kontrol. Det er vigtigt, at der bliver taget blodprøver samme dag, som døgnurin afleveres. Det aftales ved kontrollerne i ambulatoriet hvilken type urinprøve, du skal aflevere.

Blodtryksmåling

Blodtryksmåling skal foretages hjemmefra. Du bedes måle blodtryk med 3 målinger morgen og 3 målinger aften i 3 dage. Du kan enten medbringe det på papir eller skrive målinger ind i MineAftaler app'en.

Husk

Hvis dine blodprøver viser afvigelser, som kræver medicinændring eller lignende, vil du få besked.

Yderligere information

Du er velkommen til at kontakte Nyresygdomme, Medicinsk Ambulatorium. Sekretærerne er behjælpelige med bl.a. at ændre tider, bestille transport, svare på generelle spørgsmål eller give en besked videre til en af lægerne eller sygeplejerskerne.

Ambulatoriets åbningstider:

  • Ambulatoriets åbningstider: mandag-fredag kl. 8-15.
  • Telefontid: Sygeplejerske kl. 8.30-09.00 + 11.00-12.00.

Kontakt

Medicinske Sygdomme

Sygehusvej 24

6000 Kolding

Nyresygdomme, Medicinsk Ambulatorium

76 36 04 50


pinfoSLB-1740106373-141 107315   |   03.08.2026

APPFWU01V