Skip til primært indhold

Portørafdelingen

Portørafdelingen leverer en bred vifte af forskelligartede serviceydelser til sygehusets øvrige afdelinger.

Opgaverne spænder bredt fra patientrelaterede serviceopgaver såsom patienttransporter, assistance til hjertestop, traumer o.l. til forsyningsopgaver såsom afhentning af affald og udbringning af linned samt postomdeling m.m. Portørafdelingen har samtidig en del chaufføropgaver som eksempelvis kørslen med medicin, mad og prøver m.m. mellem sygehusene.

Afdelingen sætter patienten først og har stor fokus på høj faglighed og kvalitet i opgaveudførelsen. Ledelsen i afdelingen bygger på en værdibaseret ledelsestilgang.

Et godt arbejdsmiljø er altid i centrum og der lægges stor vægt på kompetenceudvikling baseret på afdelingens behov og den enkeltes niveau.

Afdelingen består af ca. 130 dygtige serviceorienterede portører, som har gennemgået uddannelsen som portør.

Ledige stillinger i Portørafdelingen slås op på vores jobportal. Eventuelle spørgsmål vedr. Portørafdelingen - herunder uddannelseskrav - bedes rettet til souschef Gurli Evershed.

APPFWU02V