HRCT-scanning
Lægen eller sygeplejersken i Lungeklinikken sender henvisning til Røntgenafdelingen, Sygehus Lillebælt. Røntgenafdelingen indkalder dig til HRCT-scanningen.
Fakta om HRCT-scanning
HRCT står for High Resolution Computer Tomografi. HRCT er en røntgenundersøgelse med computerfremstillede tværsnitsbilleder. Billederne er mere detaljeret end et almindeligt røntgenbillede og de kan bearbejdes, så de fremstår tredimensionelt og fra flere vinkler. HRCT-scanning er ofte et supplement til en almindelig røntgenundersøgelse.
Forberedelse
Der er ingen forberedelser før scanningen.
Tidsforbrug til scanningen
Du skal regne med at scanningen varer cirka 30 minutter.
Selve scanningen
Lejet køres igennem en cirka 70 cm bred åbning imens der scannes. Det er vigtigt for undersøgelsen, at du kan ligge stille. Lejet vil køre igennem scanneren, typisk 3 gange. Under skanningerne vil du blive bedt om at trække vejret ind og holde det eller puste ud og holde pause med vejrtrækning. Du vil under forløbet være alene i rummet, men du vil altid kunne komme i kontakt med røntgenpersonalet. Du vil høre maskinen arbejde og larme lidt.
Efter undersøgelsen
Der er ingen forholdsregler du skal tage hensyn til efter scanningen.
Svar på undersøgelsen
Du får svar på scanningen ved næste planlagte konsultation i Lungeklinikken. Ønsker du bestilling af brevsvar på scanningen, er du velkommen til at kontakte sygeplejerskerne i Lungeklinikken på 79 40 63 51.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til denne information, er du velkommen til at kontakte Lungeklinikken.
|
Kontakt Vejle Sygehus Beriderbakken 4 7100 Vejle Lungemedicinsk Ambulatorium 79 40 63 51 (hverdage kl. 8.00-15.00) |
|
pinfoSLB-761011106-134 138899 | 01.07.2026 |