Diagnostisk blokade af facetled
Information om din behandling
Du har smerter i ryggen, og vi skal undersøge, om smerterne stammer fra dine facetled i lænden.
Facetleddene kaldes også for styreled og sidder på hver side af rygsøjlen. Facetleddene forandre sig af flere grunde (fx aldring eller prolaps), og det kan muligvis give smerter.
Du får en blokade med lokalbedøvelse og binyrebarkhormon, som vi sprøjter ind omkring facetleddene. Hvis dine smerter stammer derfra, forventer vi at du får en umiddelbar effekt af blokaden, og smerten vil enten forsvinde eller aftage markant.
Sådan virker medicinen
Lokalbedøvelsen i blokaden virker med det samme og varer typisk i op til 6-8 timer. Binyrebarkhormonet virker på en eventuel inflammation omkring facetleddene.
Der kan gå dage eller uger før binyrebarkhormonet virker, og mange patienter oplever derfor først en generel bedring, når binyrebarkhormonet begynder at virke.
Sådan foregår behandlingen
Du er vågen ligger på maven eller sidder i en foroverbøjet stilling, når du får blokaden. Vi enten ultralydsscanner dig eller røntgenfotograferer, så kan sikre at blokaden lægges det rigtige sted. Det kan gøre ondt og være ubehageligt at få indsprøjtningen med blokaden.
Du skal forvente, at din aftale varer cirka 40 minutter, hvoraf cirka 15 minutter bruges på at lægge blokaden. Efter du har fået lagt blokaden, skal du vente i afdelingen i cirka 20 minutter, hvor vi holder øje med, hvordan du har det.
Bivirkninger
Medicinske behandlinger kan give bivirkninger. Sjældne bivirkninger ved en blokade i facetleddene:
- Infektion
- Blødning
- Skader på nerverne
- Muskelsvækkelse og føleforstyrrelser i benene
- Binyrebarkhormon kan medføre en let forbigående stigning af blodsukkeret. Det kan have betydning for diabetikere.
Det vil være en forbigående bivirkning, der forsvinder, så snart lokalbedøvelsen stopper med at virke.
Vær opmærksom på
Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du har fået blokaden.
Reager på symptomer på betændelse
Kontakt straks din egen læge eller lægevagten uden for din egen læges åbningstid, hvis du:
- oplever hævelse eller varme ved stedet, hvor du har fået blokaden
- får rødme
- får feber.
Forbered din hjemkomst
Du må ikke køre bil de første timer efter, du har fået indsprøjtningen med blokaden. Derfor bør du aftale, at nogen kører dig hjem fra sygehuset.
Kontakt os, når blokaden ikke virker mere
Du skal ringe til os, når blokaden stopper med at virke. Så vil vi aftale den videre plan for din behandling.
Udfyld og returner skemaet over dine smerter
Du får udleveret et spørgeskema om dine smerter i forbindelse med, at du skal have blokaden. Du skal udfylde og returnere skemaet, hvor du registrerer dine smerter. Vi bruger skemaet til at vurdere effekten af din blokade.
Undgå fysisk aktivitet i 24 timer
Du må gå, sidde og stå normalt lige efter, du har fået indsprøjtningen. Vi anbefaler dog, at du ikke er fysisk aktiv, træner eller løfter tungt i 24 timer.
Tag smertestillende eller brug en ispose
Hvis du får ondt, kan du lindre dine smerter med smertestillende medicin, som du kan få i håndkøb.Du kan også lægge en ispose eller anden form forkulde på området.
|
Kontakt Rygcenter Syddanmark Sygehusvej 24 6000 Kolding Rygkirurgisk Ambulatorium 76 36 14 00 |
|
pinfoSLB-350259950-103 102888|27.03.2026 |