Børn med lille appetit

Information til forældre

Denne information henvender sig til forældre med børn, der har en lav vægt, eller som er småtspisende.

Oftest har børn en rigtig god evne til at spise lige præcis den mængde mad, de har behov for. Det sørger kroppen for gennem appetitreguleringen, dvs. sult og mæthed. I forbindelse med sygdom kan der dog ske det, at kroppens behov for kalorier stiger, samtidig med at appetitten falder. Her kan det være svært for barnet at få kalorier nok.

Hvis barnets vægt og højde følges ad på vægtkurven, er det tegn på, at barnet spiser nok. Hvis barnet har en faldende vægtkurve, er det vigtigt at barnet støttes i at lytte til kroppens signaler for sult og mæthed. Barnet skal ikke presses til at spise mere, end det føler at have behov for. Det kan give barnet madlede og en følelse af ikke at kunne stole på de signaler om mæthed, som kroppen giver. I stedet for at presse barnet, kan det tilbydes så kalorieholdig mad som muligt.

Sund og energitæt mad

Maden består af tre næringsstoffer, fedt, proteiner og kulhydrater. Fedt er det næringsstof, der indeholder flest kalorier. Maden kan derfor gøres mere kalorieholdig ved at sikre et stort indhold af fedt.

Eksempler på fedtstoffer der kan benyttes i maden:

• Smør og minarine
• Sødmælk og sødmælksyoghurt
• Piskefløde
• Creme fraiche
• Olier og flydende margarine
• Remoulade og mayonnaise
• Peanutbutter
• Ost og flødeost
• Kokosmælk
• Pesto

Måltidernes rammer

Det skal være rart at spise. Måltiderne og spisningen bør ikke gøres til konfliktpunkter. Selvom barnet har en lille appetit, er det vigtigt, at forældrene respekterer, når barnet føler sig mæt. Børn spiser ikke mere ved, at de presses til at spise. Tværtimod vil pres i det lange løb have den stik modsatte effekt. Hvis barnet fra helt lille lærer, at det kan stole på kroppens signaler for sult og mæthed, så vil det tage denne læring med sig videre i livet. Barnet bliver ved med at have en god fornemmelse for, hvor meget det har behov for at spise, også op gennem voksenlivet. Hvis barnet gang på gang får at vide, at det ikke er mæt, selvom det føler sig mæt, lærer det omvendt, at det ikke kan stole på kroppens signaler.

Det anbefales, at barnet spiser uden afledning fra for eksempel tv, tablet og mobiltelefon. På denne måde kan maven og hjernen bedre tale sammen. Hjernen får mulighed for at mærke, om maven er tom eller fuld. Det kan godt være, at barnet spiser mere her og nu, hvis det ser en film under måltidet, men på den lange bane løser det ikke spiseproblematikken.

Et måltid bør altså foregå under hyggelige og rolige rammer, så barnet får mulighed for at have hjernen med, når det spiser, og forholde sig til kroppens signaler.

Lad gerne barnet spise selv. At blive glad for mad, indbefatter også at røre ved maden og sanse den med alle sanserne.

Servér gerne mange små måltider henover dagen. Små måltider kan være lettere for barnet at komme

igennem frem for få, store portioner. Det er dog samtidig en fordel, at der er pause i spisningen, så barnet ikke snacker hele tiden, og får mulighed for at blive sulten mellem måltiderne. Mad smager bedst, når man er sulten.

Så et fast måltidsmønster med 3 hovedmåltider og 3-4 mellemmåltider hver dag vil sikre, at barnet kan få nok at spise, selvom portionerne er små. Samtidig med at der er plads til pause fra mad mellem måltiderne.

Mange børn har svært ved at spise aftensmad. Aftensmaden varierer meget fra dag til dag, så der er ikke den samme genkendelighed som ved de andre måltider. Samtidig er mange børn trætte på dette tidspunkt af døgnet. Og det kan være svært at overskue at spise. Der sker ikke noget ved, at barnet ikke spiser sin aftensmad. Lad barnet sidde med ved bordet sammen med resten af familien, men lad være at have en forventning om, at der bliver spist noget.

Mange børn trænger ofte til noget at spise, når de kommer hjem om eftermiddagen. Tilbyd gerne et godt mellemmåltid her fremfor at lade barnet spise sig mæt i små ulødige snacks. Hvis barnet så er sulten igen inden sengetid, kan der tilbydes et måltid igen her.

Det er naturligt, at man som forældre kan opleve det meget frustrerende, hvis barnet ikke spiser særlig meget. Men husk - barnet kan faktisk godt selv tage ansvar for, hvor meget der skal spises. Såfremt forældrene har sikret de rette rammer, som er beskrevet i denne pjece.

Så stol på at dit barn spiser lige præcis den mængde mad, som kroppen har behov for, og nyd jeres måltider sammen.

Idéer til morgenmad

Grød som for eksempel:

• Havregrød
• Øllebrød
• Hirsegrød
• Boghvedegrød
• Byggrød kogt på sødmælk.

Der iblandes smør eller andet fedtstof. Og eventuel sukker eller frugtgrød.

Andre morgenmadsprodukter:

• Havregryn
• Müsli med sødmælk.

Brød

Groft brød med et godt lag smør samt pålæg, for eksempel:

• Ost 45+
• Leverpostej
• Kødpålæg
• Peanutbutter.

Til maden

1 glas sødmælk eller eventuel kakao lavet på sødmælk.

Idéer til frokost

Tynde skriver groft brød med smør og pålæg, som for eksempel:

• Kødpålæg
• Fiskefrikadelle
• Makrel
• Mayonnaisesalater
• Smøreost

Som pynt for eksempel:

• Remoulade
• Mayonnaise
• Ristede løg

Pasta eller kartoffel med pesto sammen med kød som for eksempel:

• Frikadeller
• Kyllingelår
• Fiskefrikadeller
• Rejer

Fuldkornswrap med skinkestrimler, majs, ærter og dressing.

Minipizza lavet af groft pitabrød smurt med ketchup, salami eller skinke, majs, ærter og ost og varmet i

ovnen.

Idéer til aftensmad

1/3 af tallerkenen:

• kød
• fisk
• æg
• ost
• bønner
• linser

1/3 af tallerkenen:

• kartofler
• ris
• pasta
• brød
• bulgur
• kartoffelmos
• pommes frites

Max 1/3 af tallerkenen:

Grønt, for eksempel

• avocado
• agurk
• tomater
• majs
• ærter
• peberfrugt
• kål
• rodfrugter

Hvis barnet spiser sig mæt i grønsager, skær så ned på mængden og brug det som pynt for at gøre

maden mere farverig.

Servér noget fedtholdigt at dyppe maden i.

For eksempel:

• Sovs
• Dressing
• Remoulade
• Mayonnaise
• Creme fraiche
• Dip
• Pesto
• Guacamole
• Humus

Mange børn kan bedre overskue maden, hvis den er delt, så kartofler, kød og de forskellige slags grønsager ligger hver for sig.

Idéer til mellemmåltider

Det er en fordel at servere mange måltider henover dagen. Ud over de 3 hovedmåltider er der som minimum behov for et formiddagsmåltid, 1- 2 efter-middagsmåltider og evt. natmad.

Forslag til mellemmåltider:

• Groft brød med smør og pålæg. For eksempel ost, Nutella, peanutbutter, marmelade eller honning
• Sødmælksyoghurt med müsli eller müsli med sødmælk
• Grov toast med smør, ost og skinke
• Pølsehorn eller pizzasnegl
• Boller bagt med fyld, fx chokolade, rosiner, revet æble + kanel
• Pandekager / bananpandekager, lavet med groft mel eller havregryn
• Brødcrutoner
• Ostehaps
• Figenstang
• Müslibar
• Fuldkornsskorpe med smør

Der kan serveres lidt frugt sammen med måltiderne.

Drikkevarer

Drikkevarer mætter mindre end mad, da de er hurtigere ude af mavesækken. Så det kan være en fordel at tilbyde barnet nogle energiholdige drikkevarer baseret på mælk.

For eksempel:

• Sødmælk
• Smoothie lavet på mælkeprodukt og frugt
• Kakao
• Drikkeyoghurt

Opskrift på kalorieholdig drik

2 dl. sødmælksyoghurt

2 spsk. vaniljeflødeis

eller 1/2 dl. Piskefløde

Der tilsættes smag for eksempel:

• 1 håndfuld frosne bær
• 1/2 banan
• 2 tsk. marmelade
• 1/2 dl. koncentreret saft
• 1 spsk. frugtgrød

Eventuel lidt isterninger

Alle ingredienserne blendes.

Kontakt Børne- og Ungeafdelingen Sygehusvej 24 6000 Kolding 76 36 33 12

pinfoSLB-655458838-194 163087   |   12.06.2026