Skip til primært indhold

Morfin som depottabletter (Malfin eller Contalgin)

Du skal have morfin som depottabletter mod stærke smerter. Depottabletter frigiver medicinen langsomt, så virkningen varer længere tid.

Sådan tager du medicinen

Du skal tage medicinen med et glas vand. Medicinen skal tages som fast behandling 2 gange i døgnet.

Du kan forvente at mærke den fulde virkning i løbet af 4-6 timer. Medicinen stopper med at virke efter 10-12 timer.

Bivirkninger

Medicin kan give bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er:

  • forstoppelse
  • kvalme og opkastning
  • tørhed i munden
  • døsighed
  • svimmelhed
  • kløe eller udslæt på huden.

Vær opmærksom på

Der er nogle forhold, du skal være opmærksom på, når du tager stærk smertestillende medicin.

Medicinen har rød advarselstrekant
Medicinen er mærket med en rød advarselstrekant. Det betyder, at medicinen virker sløvende og kan påvirke din evne til at færdes i trafikken og betjene maskiner.

Du må kun køre bil, når du tager morfin som depotbehandling, hvis du vurderer, at du kan køre forsvarligt. Du skal være særligt opmærksom, når du starter din behandling, og hvis du øger din dosis. Hvis du har kørekort til gruppe 2 (fx lastbil eller bus), eller dit arbejde er erhvervskørsel med passagerer, skal du være ekstra opmærksom på, om du kan køre forsvarligt.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

Alkohol
Hvis du drikker alkohol, forstærker det medicinens sløvende effekt.

Trap ud af medicinen

Hvis du skal stoppe med medicinen, anbefaler vi, at det sker gradvist, da man kan få abstinenser ved ophør. Abstinenser kan fx være:

  • hjertebanken
  • uro i kroppen
  • besvær med at sove.

Tag et afføringsmiddel forebyggende
Medicinen giver forstoppelse. Derfor er det ofte nødvendigt at tage et afføringsmiddel hver dag, så længe du får medicinen.

Mere viden
Du kan finde flere oplysninger om medicinen på min.medicin.dk

Du kan læse mere om trafikfarlig medicin på www.laegemiddelstyrelsen.dk

Kontakt

Rygcenter Syddanmark

Sygehusvej 24

6000 Kolding

Rygmedicinsk Ambulatorium

76 36 13 00

Rygkirurgisk Ambulatorium

76 36 14 00


pinfoSLB-350259950-277 161238   |   11.05.2026

APPFWU02V