Synagis-injektioner
Respiratorisk syncytial-virus er en forkølelsesvirus, som ses hyppigst efterår og vinter. Det ligner en forkølelse i symptomer, men kan spredes til lungerne.
Synagis er medicin der hjælper med at forebygge alvorlige lungeproblemer forårsaget af RS-virus ved små børn. Synagis kan ikke behandle RS-virus.
Børn som tilbydes Synagis
Vi tilbyder Synagis til børn under 24 måneder, som er for tidligt født med BPD (bronkopulmonal dysplasi), børn med andre respiratoriske problemer og børn født med visse hjertesygdomme. Barnet må ikke være sygt på dagen for injektion.
Virkning
Det aktive stof hedder palivizumab. Det er et sygdomsbekæmpende protein (antistof). Virkningen holder én måned. Derfor skal der gives en injektion hver måned i RS-virus-sæsonen.
Bivirkninger
Den hyppigste bivirkning er let feber og rødme ved indstiksstedet. I sjældne tilfælde kan der komme en alvorlig, allergisk reaktion. Kommer der tegn til alvorlig bivirkning i form af udslæt, hudkløe, hævelse af tunge og svælg, besværet vejrtrækning, kontakt da læge/vagtlæge.
Hvordan gives Synagis?
Gives som et eller to stik i musklen i låret. Der kan sættes bedøvende creme på inden stikket. Barnet skal blive til observation i 15 minutter efter injektionen.
|
Kontakt Børne- og Ungeafdelingen Sygehusvej 24 6000 Kolding 76 36 33 12 |
|
pinfoSLB-655458838-158 179174 | 25.06.2026 |