Defekt høreapparat
Læs her, hvordan du skal forholde dig, hvis dit høreapparat går i stykker.
De første 3 måneder: Besøg vores tekniker
Du skal bestille tid til reparation ved Høreklinikkens tekniker, hvis du skal have repareret dit høreapparat inden for de første 3 måneder, efter du har fået dit høreapparat.
Bestil tid til reparation ved tekniker.
Efter 3 måneder: Send til leverandør
Efter de første 3 måneder, kan du selv sende dit defekte høreapparat direkte til leverandøren. Du betaler selv for forsendelsesomkostningerne.
Du skal lægge høreapparatet i en æske sammen med dit navn, adresse, telefonnummer og en fejlbeskrivelse. Derefter skal du pakke æsken forsvarligt ind, før du sender den.