Skip til primært indhold

Til dig som pårørende


Vi ønsker, at du som pårørende føler dig tryg, inddraget og velkommen i vores afdeling. Som pårørende er du vigtig for den, der er indlagt eller har en aftale på sygehuset.

Du giver både støtte og omsorg til den, du er pårørende for, og du er samtidig en vigtig kilde til information, når vi skal sikre den bedst mulige pleje og behandling for din nærmeste. Det gælder især, hvis din nærmeste er svækket.

Vi vil derfor gerne vide:

  • hvad der er vigtigt for din nærmeste og dig
  • hvordan din nærmeste klarer sig derhjemme
  • hvad vi skal være særligt opmærksomme på under pleje og behandling af din nærmeste.

Som pårørende kender du din nærmeste bedst. Derfor er det vigtigt, at du bliver inddraget i dét omfang, du selv ønsker.

Pas på dig selv

Som pårørende kan du opleve at stå i en svær situation, når din nærmeste er syg og har det dårligt. Du kan let føle dig alene med en stor udfordring, når en person, der måske tidligere har været din støtte, ikke kan det samme som før.

Hvis man er i familie, kan rollerne skifte, og mange pårørende sætter   egne behov til side for at hjælpe den syge. Hvis sygdommen er langvarig, kan det blive en stor belastning.

Sådan kan du støtte din nærmeste

Her er vores råd til, hvordan du kan støtte din nærmeste:

  • Spørg din nærmeste, hvordan du kan hjælpe.
  • Vær talerør for din nærmeste, hvis det er nødvendigt.
  • Vær ærlig om de svære ting. Ofte er forestillingerne værre end virkeligheden. Det aflaster at sætte ord på dine tanker.
  • Pas på dig selv, mens du hjælper, så du ikke bliver overbelastet.

Sådan kan du samarbejde med os

Du kan sikre den bedst mulige behandling og pleje ved at:

  • spørge os om adgang til din nærmestes digitale post og e-journal. Det letter dialogen og samarbejdet med sygehuset og er en stor hjælp for både dig og din nærmeste.
  • tale med os om, hvad du kan og har mulighed for.
  • fortælle os, hvad der er vigtigt for dig.

Kontakt

Medicinsk Afdeling

Beriderbakken 4

7100 Vejle

https://sygehuslillebaelt.dk/kontakt-medicinsk-afdeling-vejle


pinfoSLB-761011106-572 173535   |   20.08.2026

APPFWU02V