Igangsættelse af fødsel
I Danmark sættes ca. 25 % af alle fødsler i gang. Igangsættelse af fødslen tilbydes efter en faglig vurdering og besluttes i samråd med dig. I vurderingen indgår fordele og ulemper ved at sætte fødslen i gang. Du skal give samtykke til behandlingen, og det er derfor vigtigt, at du læser denne information grundigt igennem og spørger, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Der kan være forskellige årsager til, at man sætter en fødsel i gang, og dermed også forskellige anbefalinger for tidspunktet og forløbet.
Årsager til at sætte fødslen i gang:
- Du er gået cirka 12 dage over termin (anbefaling om fødsel før 42+0).
- Tilstand hos dig eller barnet, der gør, at graviditeten skal afsluttes.
Årsagen til igangsættelsen bestemmer, om du skal indlægges under forløbet, eller om du kan være hjemme og vente på, at fødslen går i gang.
Hvis du ikke ønsker at få fødslen sat i gang, tilbydes du fortsat tæt kontrol i afdelingen.
Igangsættelsen
Fødslen kan sættes i gang på følgende måder:
- Prikke hul på fosterhinderne (lave vandafgang)
- Ballonkateter
- Ve-stimulerende drop
- Ve-stimulerende tabletter.
Inden fødslen sættes i gang, vil jordemoderen undersøge, om du og dit barn har det godt. Jordemoderen vurderer bl.a. hvordan barnet ligger i maven, barnets størrelse, og der laves en registrering af barnets hjertelyd. Det vurderes, om der allerede er begyndende veer, og dit blodtryk kontrolleres.
Prikke hul på fosterhinderne (lave vandafgang)
Hvis livmoderhalsen er afkortet, og livmodermunden er begyndt at åbne sig, kan der prikkes hul på fosterhinderne. Der er ingen nerver i fosterhinderne, og det betyder, at det som udgangspunkt ikke gør ondt. Nogle oplever, at det kan føles ubehageligt, da der ved metoden skal foretages en indvendig undersøgelse i vagina. Ofte vil veerne starte i løbet af et par timer efter vandafgang.
I nogle forløb er det nødvendigt at stimulere veerne med et ve-stimulerende drop. Der er en lille risiko for, at navlesnoren kommer i klemme efter at fostervandet er gået. Jordemoderen vil undersøge for dette umiddelbart efter, at der er prikket hul.
Igangsættelse med ballonkateter
Hvis det ikke er muligt at tage vandet, fordi livmoderhalsen og livmodermunden endnu er umodne, tilbydes at sætte fødslen i gang med et ballonkateter. Et ballonkateter er en tynd gummislange (kateter) med en eller to små balloner i enden, som anlægges ved en gynækologisk undersøgelse. Kateteret føres op gennem livmoderhalsen, hvorefter ballonerne fyldes med sterilt saltvand. De fyldte balloner udvider livmoderhalsen. Ballonernes påvirkning af livmoderhalsen/livmodermunden medfører desuden, at kroppen udskiller mere ve-fremkaldende hormon.
Når livmodermunden begynder at åbne sig, kan kateteret glide ud. Glider kateteret ikke selv ud, fjernes det på fødeafsnittet efter 12-24 timer. Derefter vil det oftest være muligt at prikke hul på fosterhinderne. Du kan også opleve, at fostervandet går. I disse tilfælde fjernes ballonkateteret på afdelingen, hvorefter man afventer og ser, om kroppen laver veer af sig selv. Det kan være nødvendigt at stimulere veerne med et ve-stimulerende drop.
Nogle kvinder oplever lidt ubehag ved anlæggelse af ballonkateteret, og ballonkateteret giver ofte menstruationslignende smerter. Ved behov tilbydes smertestillende medicin.
Det er en faglig vurdering, om du anbefales indlæggelse ved ballonanlæggelsen, eller om du kan være hjemme. Hvis du tidligere har født ved kejsersnit, anbefaler vi altid, at du indlægges.
Du skal ringe til Fødeafsnittet hvis:
- fostervandet går
- ballonkateteret falder ud
- du får veer/smerter, eller hvis din livmoder hele tiden føles spændt
- du får feber (temperatur over 37,7 grader)
- du mærker dit barn mindre
- du begynder at bløde
- du ikke kan tisse.
Ve-stimulerende drop
Når fostervandet er gået, kan det være nødvendigt at hjælpe veerne på vej med et ve-stimulerende drop. Den medicin, som anvendes, hedder oxytocin. Oxytocin fremmer bl.a. veer. Medicinen gives i et tyndt plasticrør (venflon), som lægges i en blodåre på oversiden af hånden. Der kan gå flere timer, fra medicinen startes, til der kommer veer.
Når veerne stimuleres med et ve-stimulerende drop, skal barnets hjertelyd og veernes hyppighed overvåges i hele forløbet. Derfor er det ikke muligt at føde i vand, hvis du skal have et ve-stimulerende drop.
Hvis veerne bliver for hyppige, og/eller barnets hjertelyd bliver påvirket under ve-droppet, kan det blive nødvendigt at behandle dig med ve-hæmmende medicin.
Ve-stimulerende tabletter
I få tilfælde tilbydes igangsættelse af fødsel med ve-stimulerende tabletter (Misoprostol). Ve-stimulerende tabletter kan blandt andet anvendes hvis din livmodermund er helt lukket eller til stimulation af veerne, hvis dit fostervand er gået, din livmodermund er lukket og der ikke er veer. Hvis du tilbydes igangsættelse med ve-stimulerende tabletter, vil jordemoderen informere din om, hvordan tabletterne skal tages, hvad du skal være særligt opmærksom på og hvornår du skal kontakte fødeafsnittet. Hvis du tidligere har fået kejsersnit, må du ikke få ve-stimulerende tabletter.
Hvis du tidligere har fået foretaget kejsersnit, er der ved igangsættelse en øget risiko for akut kejsersnit. I meget sjældne tilfælde kan arret fra det tidligere kejsersnit briste.
I enkelte tilfælde kan vi ikke få fødslen sat i gang til trods for ovenstående metoder. I de tilfælde vil vi sammen med dig drøfte dit videre forløb. Hvis du eller din partner har spørgsmål eller er i tvivl om noget, er I velkomne til at kontakte Fødeafsnittet. Du er også velkommen til at kontakte din konsultationsjordemoder.
Kontakt
Jordemoderen aftaler med dig, hvornår vi senest skal se dig igen til det videre forløb.
Ved akutte henvendelser under igangsættelsesforløbet skal du ringe til Fødeafsnittet på 76 36 24 44.
|
Kontakt Kvindesygdomme og Fødsler Sygehusvej 24 6000 Kolding Fødeafsnittet 76 36 24 44 |
|
pinfoSLB-1926437636-86 103311 | 24.06.2026 |